Regeringens forslag til en ny offentlighedslov med navnet L144 bliver i dag vedtaget i Folketinget med stemmer fra Venstre og Konservative. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er imod loven.
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Offentlighedskommissionen, der blev nedsat i 2002.
Her kan du læse lovforslaget, som det blev fremsat 7. februar i år.
Den mest omdiskuterede paragraf
Mest og heftigst kritik har lovens paragraf 24 om såkaldt ministerbetjening fået. Den gør det fremover umuligt at opnå aktindsigt i dokuemneter mellem et ministerium og en styrelse, eks. mellem Klimaministeriet og Energistyrelsen.
Ifølge paragraf 24 skal retten til aktindsigt nemlig ikke længere omfatte:
'interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem: 1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder. 2) Forskellige ministerier'
Og det vil ifølge lovens kritikere betyde, at sager om magtmisbrug i forvaltningen fremover vil få langt sværere ved at komme til offentlighedens kendskab.
Den ny offentlighedslov har været kritiseret for at lukke ned for åbenheden i forvaltningen, og aktionen 'Nej tak til Offentlighedsloven' har samlet 85.000 underskrifter.
Ifølge Oluf Jørgensens igangværende forskningsprojekt, der sammenligninger offentlighedslove i Norden, er Danmark det mest lukkede af de nordiske lande, hvad angår adgang til oplysninger om forvaltningen.
Når den uden sammenligning mest omdiskuterede lov i nyere tid i dag vedtages, sker det (formentlig) i skyggen fra mørklægningsgardiner, som aktionsgruppen Mørklægningsministeriet hænger op foran folketingssalen.