Det giver ekstra på kontoen, når sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter i dag stempler ind på arbejde på store bededag. Men det ekstra tillæg mister personalet, når dagen, som regeringen har varslet, bliver sløjfet som helligdag.
Et nyt svar fra Finansministeriet viser, at det er i omegnen af 50 millioner kroner, som kommuner og regioner i dag bruger ekstra på at kompensere de offentligt ansatte for at arbejde store bededag.
Det vækker harme hos fagforeningen FOA, at personalet fremadrettet skal vinke farvel til de penge.
- Det er helt grotesk, og det er det, der er det direkte angreb på vores danske model, at de med et lovindgreb går ind og fjerner midler på overenskomstbordet, siger forbundsformand Mona Striib.
Social- og sundhedspersonalet, som FOA organiserer, udgør en stor del af dem, der i dag arbejder på store bededag i kommuner og regioner. Og for dem betyder genetillægget meget, siger Mona Striib.
- Det er en stor del af deres løn. Så de er meget bevidste om, at de nu kommer til at arbejde, som de hele tiden har gjort, nu bliver det bare uden det tillæg, de har haft i overenskomsterne. Og det kan mærkes, siger hun.
Ferietillæg hæves
Det er Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, der har anslået, hvor meget de brugte på at kompensere de offentligt ansatte for at arbejde på store bededag sidste år.
Tallet er behæftet med usikkerhed, oplyser begge organisationer.
Men uanset hvad, så viser et tal i den størrelsesorden, at lønmodtagerne på ingen måde bliver kompenseret ordentligt, når helligdagen afskaffes, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
- Det er endnu et udtryk for, hvor vanvittigt det er, når man fra regeringens side går ind og sletter aftaler, som vi som fagforeninger har med arbejdsgiverne om betaling for bestemte ydelser, siger hun.
Regeringen har lagt op til, at lønmodtagerne skal kompenseres med 0,45 procent på ferietillægget, når helligdagen sløjfes.
Det svarer til, at lønmodtagerne får udbetalt, hvad der svarer til en ekstra arbejdsdag årligt.
Men det regnestykke tager ikke udgangspunkt i de genetillæg, som de lønmodtagere, der i dag arbejder på store bededag, får.
Derfor synes Mona Striib ikke, at regeringen har ret, når den siger, at den kompenserer lønmodtagerne.
- Det er uærlig snak. For helt bevist går regeringen ind og tager penge væk fra den offentlige sektors overenskomster, siger hun.
'Tyveri ved højlys dag'
Også på Christiansborg vækker svaret fra Finansministeriet kritik.
Hos Enhedslisten mener man, at det viser, at lønmodtagerne bliver snydt.
- Det er, for at sige det lidt hårdt, tyveri ved højlys dag. For man griber ind i overenskomster ved lov og snupper nogle af lønmodtagernes penge op af lommen på dem og giver det til arbejdsgivernes side, siger Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten.
Samme kritik kommer fra SF.
- Jeg er rystet over, at en regering, ovenikøbet ledet af socialdemokrater, målrettet går efter at tage lønmodtagernes indkomst. Og det er det her bare dokumentationen for, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.
Også Dansk Folkeparti kritiserer, at lønmodtagerne står til at miste genetillægget.
- Det bryder jeg mig ikke om. Inden jeg blev valgt til Folketinget, der arbejdede jeg selv på Skejby Sygehus og var en af dem, der ofte arbejdede på store bededag. Og mine gamle kollegaer kommer til at miste en del, omkring 1.000 kroner, på det her, siger beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann.
Kritikken får dog ikke regeringen til at ændre kurs.
Lige nu bliver der forhandlet overenskomster på det private arbejdsmarked, mens de offentligt ansatte skal have ny overenskomst i 2024.
Finansminister Nicolai Wammen (S) vil først diskutere spørgsmålet om genetillæg, når de offentlige overenskomster skal forhandles.
- Det er sådan, at vi kommer til at forhandle overenskomster på det offentlige område på et senere tidspunkt. Og vi går ikke ind fra statens side og siger, hvordan de skal ende. Det vil være en helt almindelig forhandling. Og derfor bliver det ikke her, at vi går ind i forhandlinger om offentlige overenskomster, siger han.