Fremover skal kommunerne reducere deres udgifter på handicapområdet ved at der skæres ned på bureaukrati og administration.
Det er en del af den nye aftale, som social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) netop har præsenteret sammen med De Radikale, Liberal Alliance og De Konservative.
- I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det er første gang nogensinde, at der bliver lavet en samlet rammeaftale på handicapområdet. En rammeaftale betyder, at rammerne er sat, men at de konkrete områder skal forhandles på plads og udmøntes løbende.
- I forhold til andre store velfærdsområder mangler der på handicapområdet struktur, viden og systematik. På andre områder har man en langt klarere idé om, hvad man har at gøre med. Der mangler en forudsigelighed på det her område, siger ministeren.
Forud for aftalen har flere organisationer meldt ud, at de er bekymrede for, at økonomi bliver en altoverskyggende faktor i aftalen.
Og i den endelige aftaletekst står der også, at det for regeringen og KL er afgørende, at initiativerne i aftalen bidrager til at reducere udgifterne ude i kommunerne.
Men det er helt nødvendigt, mener ministeren, som kom med et eksempel på, hvordan pengene kan blive brugt forkert. Det handlede om, at man i en kommune havde lavet en markedsanalyse af vinterhuer i forbindelse med en ansøgning fra en familie.
Samtidig bliver store dele af regeringens kritiserede lovforslag om magtanvendelse også ændret, fremgår det af aftalen.
En række nye initiaitver
Aftalen består af 25 nye intiativer på handicapområdet. Blandt andet andet vil partierne luge ud i det bureaukrati, der i dag følger med, når personer med handicap skal have dækket ekstra udgifter.
Og så skal der fremadrettet være et krav om uddannelse til personale på de sikrede sociale tilbud.
For Liberal Alliance var det særligt vigtigt, at der er det fokus på udgifterne, som der er.
- Der mangler ikke penge, der mangler fornuft. Og det står vi ved. Derfor tager vi ansvar ved at gå ind i rammeaftalen og sørge for, at vi ikke sparer på kvaliteten og den borgernære velfærd. Men at vi sparer på bureaukrati og administration. Og vi lader endda kommunerne beholde pengene, siger LA's socialordfører, Katrine Daugaard.
I løbet af de seneste uger har et lovforslag fra regeringen vakt skarp kritik. Med lovforslaget lagde regeringen op til at tage skrappe midler i brug overfor nogle af de mest udsatte borgere. Blandt andet skulle det være muligt at låse beboere inde i op til ti timer i døgnet og flytte dem fra deres bolig. Og personalet vil kunne bruge kameraer til at holde øje med beboerne.
I den nye aftale fremgår det nu, at borgeren selv skal samtykke til kamerakig. Også muligheden for at flytte beboerne uden deres samtykke og at kunne låse beboerne inde er sløjfet.
Og det er Konservatives ordfører, Birgitte Klintskov Jerkel, godt tilfreds med.
- Vi er glade for, at det er lykkedes at få de værste forslag ud, siger Klintskov Jerkel.
Det har ikke være helt ligetil for social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil at få forhandlet aftalen hjem.
I sidste uge blev SF smidt ud af forhandlingerne. Ifølge SF fordi partiet ikke kunne se sig selv i de nedskæringer på handicapområdet, der var på bordet.
I første omgang var kun De Konservative, De Radikale og SF inviteret til forhandlingerne, men efter SF forlod forhandlingsbordet, blev flere partier indkaldt.
Her til formiddag, få timer før at aftalen blev præsenteret, forlod så også Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti forhandlingerne.
Dansk Folkepartis handicapordfører, Mette Thiesen, forklarer, at hun forlod forhandlingerne, fordi hun ikke kan se sig selv skære i udgifterne til mennesker med handicap.
- Grunden til, vi gik, det var, at man ikke ville ændre hele grundpræmissen for aftalen, som fortsat er at spare penge på nogle af de allermest sårbare, og det kunne vi ikke se os selv i.