En ny akutpakke for sundhedsvæsnet skal i den kommende tid lette presset på de danske sygehuse og forkorte ventetiderne på operationer.
Akutpakken er faldet på plads i en aftale mellem regeringen og Danske Regioner og koster to milliarder kroner frem til 2024.
- Akutplanen skal bidrage til at sikre, at vi får lettet presset på sygehusene, forkortet ventetiderne på operationer for de patienter, der i øjeblikket venter alt for længe på behandling, samtidig med at vi får robustgjort vores akutmodtagelser, lyder det ved præsentationen fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Med aftalen går regeringen og regionerne efter at opfylde tre målsætninger:
- 1
At få nedbragt ventetiderne i sundhedsvæsnet inden udgangen af 2024, så de er tilbage på niveauet fra før coronapandemien.
- 2
Foretage flere operationer i år end sidste år - helt konkret tre procent mere aktivitet i år.
- 3
Komme tilbage på niveauet fra før coronapandemien i forhold til at overholde patienternes ret til at blive udredt.
16 initiativer
Det skal nås gennem 16 forskellige initiativer, lyder det fra Sophie Løhde.
Blandt andet vil man uddanne 20 procent flere anæstesisygeplejersker i år end i 2019.
Man vil ændre sprogkrav for sygeplejersker fra såkaldte tredjelande for hurtigere at få dem i arbejde i det danske sundhedsvæsen.
Og så vil man afskaffe modregningen i efterlønnen for personer på efterløn, der tager arbejde i sundhedsvæsnet og i plejesektoren.
Desuden skal det administrative arbejde i sundhedsvæsnet begrænses i en periode.
En vigtig del af planen er altså at få nedbragt ventetiderne på eksempelvis operationer på sygehusene.
I den forbindelse har regeringen også lavet en aftale med den private sundhedssektor om et større samarbejde. En del af aftalen er, at det offentlige nu skal betale mindre for at lade en patient blive behandlet eller undersøgt på private hospitaler eller klinikker.
- Så har vi råd til at få behandlet flere patienter og får dermed mere sundhed for skatteborgernes kroner, samtidig med at vi får opbygget kapaciteten og aktiviteten på de offentlige sygehuse, lyder det fra Sophie Løhde.
Under valgkampen var Venstre, som sundhedsminister Sophie Løhde altså er fra, ude og foreslå en akutpakke for sundhedsvæsnet, der var langt større end det, regeringen nu er endt med.
Seks milliarder kroner - tre i 2023 og tre i 2024 - ville partiet dengang bruge, blandt andet vil at give ansatte et fastholdelsestillæg på op mod 20.000 kroner om året.
Men regeringen er altså nu endt med at bruge noget mindre på akutplanen. Men ifølge sundhedsminsiteren er det ikke nødvendigvis pengebeløbet, det handler om.
- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis penge var svaret på alle de problemer, vi står over for i sundhedsvæsnet, så havde jeg nok været en rimelig lettet indenrigs- og sundhedsminister.
- Det er bare ikke sådan, det forholder sig. Der har været adgang til en åben pengekasse sidste år, men det har ikke nedbragt ventelisterne. Tværtimod er de steget sidste år, siger Sophie Løhde.