Flere hundrede almene boliger risikerer at skulle rives ned, når nye regler for udsatte boligområder snart træder i kraft.
Men en ny aftale mellem de partier, der tidligere i år stod bag den såkaldte ghettopakke, skal forsøge at afbøde nedrivning af sunde boliger.
Aftalen betyder, at afdelinger i boligforeninger med under 2100 beboere, hvor kriminaliteten ikke er for høj, kan få dispensation fra kravet om, at højst 40 procent af boligerne skal være almene familieboliger.
I stedet kan man i disse seks områder, som aftalen omfatter, få lov til at bevare en større antal af boligerne, som de er. Præcis hvor meget, der kan dispenseres, er op til boligministeren.
Udfordringer med kriminalitet og arbejdsløshed
Dansk Folkepartis boligordfører, Merete Dea Larsen, står ved de oprindelige intentioner med aftalen.
Men hun og de øvrige ordførere er blevet præsenteret for mulige uheldige virkninger af de nye regler.
- Vi undgår ikke at skulle tage hånd om det her, for man har jo nogle udfordringer i forhold til kriminalitet og arbejdsløshed i de hårde ghettoer.
- Men vi indfører en ekstra dispensationsmulighed, der prøver at tage højde for, at nogle afdelinger kan være velfungerende, siger hun.
Det har dog været vigtigt for Dansk Folkeparti at få gjort noget ved områder med høj kriminalitet.
- Det er utrygheden i disse områder, der har været afgørende for mig. Og kriminalitet er nok den mest utryghedsskabende faktor, der findes, siger hun.
- Derfor kommer vi formentlig ikke uden om at skulle rive boliger ned.
- Men der er mange muligheder i det her, og det handler om at finde mulighederne frem for begrænsninger, siger hun.
Kommuners og boligforeningers beslutning
Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, mener også, at med den nye tillægsaftale har partierne forhindret, at velfungerende boligområder bliver ramt uhensigtsmæssigt af de nye regler.
- Jeg kan ikke love, at der ikke bliver revet boliger ned i de områder, for det er i sidste ende kommunen og boligforeningerne, der skal beslutte det.
- Men det er helt åbenlyst, at der er mulighed for at undgå det, hvis man vil.
Han peger på, at man i nogle af de boligområder, hvor man allerede har lavet en plan for, hvad der skal ske, har begrænset antallet af nedrivninger betragteligt.
Og at man eksempelvis i Taastrupgaard i Høje Taastrup Kommune erstatter nedrevne boliger med nybyggeri.
Kristeligt Dagblad fortæller mandag, hvordan man i Finlandsparken i Vejle kan komme i klemme med de nye regler, fordi det er svært at lave de eksisterende familieboliger om til ungdoms- eller ejerboliger.
Derfor risikerer man at måtte rive et stort antal lejligheder ned, som for nylig ellers er blevet renoveret for et stort millionbeløb.
Finlandsparken er blandt de seks områder, der bliver omfattet af den nye tillægsaftale.
/ritzau/