Når Minkkommissionen i dag for alvor tager hul på en ny runde afhøringer, bevæger den sig også væk fra Christiansborgs gange.
I stedet bevæger den sig ud til avlerne og de politifolk, der var sat til at hjælpe Fødevarestyrelsen med at få alle mink aflivet.
Minkkommissionens opgave er kort fortalt at granske forløbet, da politiet ringede ud til en række avlere uden for de såkaldte smittezoner.
Zonerne var en 7,8 kilometer stor ring rundt om smittede farme. Alle andre besætninger inden for ringen skulle også aflives.
Det handler altså om de farme, der ikke var smittet og ikke lå i zonerne, men som blev beordret aflivet 4. november.
Kommissionen skal blandt andet undersøge, hvem der besluttede, at politiet skulle kontakte avlerne uden for smittezonerne.
Vi ved allerede en række ting om forløbet fra den undersøgelse, der sidste efterår blev lavet af en advokat, som konstateterede, at der var sket et ”kollektivt svigt” i politiet.
Den 6. november 2020 begyndte politiet at ringe rundt til avlere, som lå uden for de omtalte zoner.
Det gjorde de med et såkaldt actioncard, som er en slags guide til, hvordan en samtale med avlerne skulle forløbe.
Politifolkene skulle spørge om, avlerne ville medvirke til at lade en "myndighedsperson" komme ind og tælle dyrene op. Det hang blandt andet sammen med den bonus, avlerne kunne få for at slå deres dyr hurtigt ned.
Sagde avlerne nej, skulle de ifølge actioncarded have besked på, at "beslutningen var truffet", og at "myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel".
Men der var ikke hjemmel til at aflive raske mink uden for zonerne om de smittede farme. Og derfor er kritikken haglet ned over de omtalte actioncards.
Flere spørgsmål i forløbet står ubesvaret hen.
Rigspolitiet fik besked - hvad gjorde cheferne?
Allerede den 5. november - dagen efter statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde - blev Rigspolitiet orienteret, om at der manglede hjemmel.
Der var altså chefer i politiet, der kendte til problemer med hjemlen til at aflive raske mink uden for zonerne. Vel at mærke dagen inden politiet gik i gang med at ringe.
Afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen sagde under sin afhøring tidligere på måneden, at det var hende, der den 5. november gav Rigspolitiet besked om, at der manglede hjemmel.
- Da jeg talte med Rigspolitet sagde de, at det ikke var ny viden, fortalte hun i kommissionen.
Ifølge Anne-Mette Lyhne Jensen var beskeden til hende, at Hanne Larsen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, havde givet udtryk for det på et møde i Den Nationale Operative Stab (NOST) på et møde den 5. november om morgenen.
Jesper Olsen, ekstern lektor på Københavns Universitet og formand for Transperency International i Danmark, vurderer, at det er afgørende, hvad der sker i Rigspolitiet, da den besked kommer fra Justitsministeriet.
- Der går embedsmændene i politiet fra en fase, hvor der er alle mulige gode grunde, til at der er nogen, der ikke handler, til, at det må stå klart, at der er et problem, siger han.
Hvem lavede actioncardet?
Kommissionens afhøringer kredser især om en ting - det såkaldte actioncard.
Det så sådan her ud:
Men hvem lavede det omtalte actioncard?
I advokatundersøgelsen om forløbet fremgår det, at der ikke er "holdepunkter for at antage, at personer i politiets øverste ledelse, og heller ikke i ledelseslaget derunder, har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard."
Ledelsen har heller ikke i øvrigt været involveret i processen med formulering af actioncardet, fremgår det videre af undersøgelsen.
I kommissionen har vicepolitiinspektør Bo Samson forklaret, at der var flere centrale chefer ind over telefonmanualen.
Han forklarede, at leder i Den Nationale Operative Stab (NOST) politinspektør Uffe Stormly var i processen, da actioncardet blev til.
- Det specifikke actioncard er - som jeg forstår det - blevet til af vores juridiske sektionsleder, en medarbejder i sektionen, og Uffe Stormly, sagde Bo Samson.
Hvad var rigspolitichefens rolle?
Et andet centralt spørgsmål kredser om rigspolitichef Thorkild Fogde, der selv var med på pressemødet 4. november.
Han var nemlig orienteret om, at der ikke var lov til at aflive alle danske mink, da politiet begyndte at hjælpe med aflivningen.
Det fremgår af den redegørelse, der blev udarbejdet om forløbet i november.
Dagen efter pressemødet var der tidlig morgen videomøde med rigspolitichefen og en række chefer fra andre myndigheder.
På mødet kommer der en vigtig melding:
Fødevarestyrelsen meddelte ifølge redegørelsen, at pelsningen i zone 3 er i gang "på helt normal vis", og at der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusive avlsdyr) aflives."
Med andre ord - der manglede hjemmel.
Den oplysning fik flere politikere til at sende en byge af kritik af sted mod Thorkild Fogde. Han afviste allerede dengang kritikken.
- Coronakrisen har givet politiet mange nye opgaver, og der er begået fejl. Men en påstand om, at jeg bevidst skulle have tilsidesat loven, har intet på sig, lød det i en pressemeddelelse 20. november 2020.
Ifølge Frederik Waage, professor på Syddansk Universitet, er det interessant, at polititoppen tidligt har en viden om den manglende hjemmel.
- Der kommer nogle advarsler, men det er, som om at det ikke helt går op for cheferne, hvad der foregår. Det bliver efter alt at dømme ikke undersøgt godt nok.
Fogde afhøres i Minkkommissionen den 28. januar.
Hvad gjorde politicheferne, da det stod klart, at det var ulovligt at slå alle mink ned?
Granskningen af minksagen har allerede givet adgang til et overdådigt udvalg af interessante dokumenter.
Ét af de mere interessante, som kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen allerede har dvælet ved, er et referat fra et møde blandt en række myndighedschefer 9. november.
På mødet skulle politiinspektør Uffe Stormly ifølge referatet have oplyst, "at lovgivningen, der hjemler aflivning af alle mink, endnu ikke på plads, men at operationen forsætter, medmindre der bliver meldt andet ud. Operationen er inddelt i 3 zoner, herunder 1) alle smittede minkbesætninger, 2) Alle minkbesætninger inden for 7,8 km radius af smittede minkbesætninger og 3) Alle øvrige minkbesætninger”.
Netop ordene "operationen fortsætter" vakte udspørgerens interesse.
Det er der en god grund til ifølge ekstern lektor Jesper Olsen.
- Hvis politiet får afklaret, at der bliver håndhævet nogle regler, der ikke hjemmel til, så skal det stoppes. Hvis polititoppen fortsætter en handling mod bedre vidende, så bliver det pludseligt alvorligt.
DR Nyheder har via bisidder Arvid Andersen bedt Uffe Stormly om en kommentar til denne artikel. Advokaten henviser til genafhøringen af Uffe Stormly. Han skal afhøres i dag, sammen med to andre vidner fra Rigspolitiet.
Du kan læse mere af DRs dækning af minksagen her.