Nu får politiet lov til at bruge ansigtsgenkendelse på videomateriale i opklaringen af forbrydelser.
Det er resultatet af en ny politisk aftale.
Det er den seneste tids problemer med alvorlig bandekriminalitet, der har fået politiet til at efterspørge netop den mulighed.
Og nu får de den. I hvert fald i sager om eksempelvis drab, grov vold og voldtægt, og i situationer "af betydning for statens sikkerhed", lyder det i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
Det er regeringen, SF, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, der står bag aftalen om at lade politiet bruge ansigtsgenkendelse.
Politiet får lov til at bruge værktøjet, der både kan genkende ansigter og objekter som for eksempel en bestemt cykel, på videomateriale, der bliver indsamlet i forbindelse med efterforskningen af en sag.
De får til gengæld ikke lov til at bruge ansigtsgenkendelse i realtid, altså på videokameraer mens de kører.
Omstridt værktøj
Brugen af ansigtsgenkendelse har været et omstridt emne.
Blandt andre har Dommerforeningen kaldt det et "meget stort indgreb".
Foreningens formand, Mikael Sjöberg, går dog ind for brugen af ansigtsgenkendelse, men han mener, at det skal begrænses, så politiet først skal have en dommerkendelse - ligesom når politiet skal ransage eller aflytte.
Justitsminister Peter Hummelgaard bemærker da også, at der er forskellige holdninger til brugen af ansigtsgenkendelse. Men han skriver i en pressemeddelelse, at han er "villig til at gå langt" for at sikre danskernes sikkerhed.
- Jeg ved, der er forskellige holdninger blandt partier og organisationer til brugen af ansigtsgenkendelse. Men jeg er i denne sammenhæng mest optaget af, at politiet får de rigtige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet, skriver han.
Ifølge ministeren og politiet er det et redskab i efterforskningen, der vil spare politiet en masse tid, når videomateriale skal gås igennem for at finde en bestemt person.
I dag laves det samme arbejde af efterforskere, der selv sidder og ser videoerne igennem. Med det nye værktøj kan et computerprogram gøre det i stedet.
Det bliver i første omgang kun Københavns Politi, der får adgang til værktøjet. Her forventes det at være klar i slutningen af året.
De andre politikredse kan bruge værktøjet, hvis de sender vidoerne til København.
Målet er at finde ud af, om og hvordan det kan udbredes til resten af landet også.
Indsats mod 'børnesoldater'
Med den nye aftale vil partierne også styrke Københavns Politis efterforskning af bandekriminaliteten.
Særligt det fænomen, som politiet kalder "crime as a service" (kriminalitet som en ydelse), skal der rustes op mod.
Det er den type sager, der har været meget omtalt de seneste måneder, hvor bander hyrer andre til at begå kriminalitet for dem.
Eksempelvis har man ifølge politiet set eksempler på, at danske bander betaler svenske teenagere til at gøre "det beskidte arbejde" såsom drabsforsøg for dem.
Dem har justitsminister Peter Hummelgaard tidligere omtalt som "børnesoldater".