Det er efterhånden kun et fåtal af partier i Folketinget, der har haft en stringent linje i debatten om et forbud mod burka og niqab eller ej.
Dansk Folkeparti har i årevis haft den holdning, at de muslimske beklædningsgenstande skulle forbydes, mens Enhedslisten på den anden side altid har ment det modsatte.
Alternativet har i sine to et halvt år i Folketinget ligeledes været konsekvent modstander af et burkaforbud.
Folketingets øvrige seks partier har derimod haft mere eller mindre skiftende holdninger i spørgsmålet. Med Liberal Alliances beslutning om at gå imod et burkaforbud og dermed vende tilbage til partiets oprindelige holdning, kan der føjes endnu et kapitel til historien om en debat, der har skabt intern splid, kriser og stor debat på tværs af Folketinget.
DR Nyheder giver her et overblik over, hvordan burkadebatten har verseret i de forskellige partier:
Liberal Alliance
Med meldingen om at Liberal Alliance ikke som samlet parti står bag regeringens forslag, men fritstiller sine folketingsmedlemmer, skriver LA sig ind i rækken af partier, der har fået burkadebatten galt i halsen.
Liberal Alliance har længe været modstander af et såkaldt burkaforbud. Det har været en principiel og grundlæggende modstand mod, at staten skal bestemme, hvordan man må gå klædt, samt en frygt for, at et forbud vil få kvinder i burka og niqab til at trække sig endnu mere væk fra det danske samfund.
Enkelte medlemmer som eksempelvis folketingsmedlem Henrik Dahl har dog længe talt varmt for at forbyde burka og niqab.
Under alle omstændigheder meddelte partileder Anders Samuelsen i oktober sidste år, at ”der kommer et maskeringsforbud i Danmark”, og Samuelsen lod forstå, at Liberal Alliance ville stemme for sådan et forbud.
Det fik tidligere partisponsor Lars Seier Christensen til at kalde det ”helt uacceptabelt”, at LA ville stemme for, og folketingsmedlem Laura Lindahl skrev for nylig på Twitter, at hun ”er nok syg den dag”, at lovforslaget bliver fremsat.
Fire måneder senere har Liberal Alliance så valgt at fritstille sine folketingsmedlemmer, så de kan stemme nej, hvis de ønsker. Det har indtil videre fem folketingsmedlemmer, inklusiv den politiske ordfører, Christina Egelund, sagt, de vil gøre.
Konservative
Det Konservative Folkeparti var, foruden Dansk Folkeparti, det første parti i Folketinget, som for alvor gik ind for at forbyde burka og niqab i det offentlige rum – og gør det stadig.
Det skete i 2009, da partiets dengang nyudnævnte integrationsordfører, Naser Khader, fik lov at lægge en ny linje blandt de konservative.
Hidtil havde Konservative været imod et burkaforbud, men skiftede med Naser Khaders ankomst til partiet mening. Nu var et burkaforbud officiel konservativ politik.
Det var imidlertid ikke alle i partiet, der var enige i den nye linje. Folketingsmedlem Charlotte Dyremose undsagde Khader og partitoppen, fire ud af ti lokalformænd var ifølge en Berlingske-rundspørge også imod, og daværende partiformand Lene Espersen måtte sågar se sig udfordret på spørgsmålet om et burkaforbud.
Hovedbestyrelsesmedlemmet Peter Norsk meldte sig som Lene Espersens modkandidat på det konservative landsråd, da et burkaforbud i Peter Norsks øjne var i strid med borgerlige frihedsrettigheder. Han trak dog sit kandidatur inden selve landsrådet med begrundelsen om, at han fået den ønskede debat i partiet.
Venstre
I Venstre har det længe været officiel politik, at burka og niqab er kvindeundertrykkende, men at det vil være forkert at forbyde. Også selvom daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i midten af 00’erne undersøgte muligheden for et burkaforbud.
En intern debat i Venstre har dog været i gang i noget tid, og integrationsordfører Marcus Knuth, der blev valgt til Folketinget i 2015, har været blandt de Venstre-folk, der har presset mest på for at få ændret partiets politik på området. Andre Venstre-profiler som Eva Kjer Hansen og Jacob Jensen var – og er stadig – lodret imod et forbud.
På Venstres sommergruppemøde i august kunne partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen så oplyse, at ”juryen er ude” i Venstre i forhold til, om partiet skulle skifte holdning og gå ind for et burkaforbud.
I oktober besluttede Venstre så, at partiet går ind for et forbud, hvilket fik tidligere minister Eva Kjer Hansen til i protest at meddele, at hun vil stemme imod regeringen, når lovforslaget skal behandles i folketingssalen.
Socialdemokratiet
Sent om aftenen under Folketingets åbningsdebat i oktober meddelte partiformand Mette Frederiksen pludselig, at Socialdemokratiet ”er klar til at forbyde burkaen”.
Det mente partiet også kortvarigt i 2009, da Konservative første gang foreslog et forbud, men dengang kom daværende politisk ordfører Henrik Sass Larsen på banen og konstaterede, at S alligevel ikke kun støtte et burkaforbud, da det stred imod Grundloven.
Efter at DR Nyheder for nogle uger siden kunne løfte sløret for, at Justitsministeriet havde udformet et udkast til et lovforslag, som foruden burka og niqab også ville forbyde blandt andet halstørklæder og kunstigt skæg, der skjuler ansigtet, slog retsordfører Trine Bramsen fast, at det aldrig har været Socialdemokratiets intention at ”forbyde julemandsskæg, og det kommer det heller ikke til at blive”.
I onsdags tog tidligere S-minister Mette Gjerskov imidlertid et opgør med partilinjen, da hun i Politiken gjorde det klart, at hun ”kan simpelthen ikke stemme for” et burkaforbud, og at hun var klar til at tage de eventuelle konsekvenser, der måtte følge.
Efter Liberal Alliance har fritstillet sine medlemmer, kræver det Socialdemokraternes opbakning, hvis forslaget skal gennemføres. Meldingen fra partiet er, at de er gået i tænkeboks i forhold til regeringens lovudkast.
Radikale
Selv De Radikale nåede for en helt kort bemærkning at gå ind for et forbud mod burka og niqab.
Det skete i sommer, da vikarierende politisk ordfører Lotte Rod i et interview med Ritzau fik sagt, at ”jeg vil gerne være med til at forbyde det”.
Få timer senere kom gruppeformand Sofie Carsten Nielsen så på banen og fik forklaret, at det ikke er officiel radikal politik at gå ind for et burka- og niqabforbud. Lotte Rods udtalelser havde været for egen regning, hvilket Lotte Rod også selv fik understreget i et opslag på Facebook.
SF
Også på venstrefløjen har debatten om for eller imod et burkaforbud svinget frem og tilbage.
SF var tilbage i 2009 klar til at lovgive mod, at burka- og niqabklædte kvinder kunne stige på en bus, med mindre de lettede lidt på sløret, som daværende retsordfører Karina Lorentzen formulerede det i en artikel i Berlingske.
En sådan lov blev imidlertid aldrig til noget, og i dag er SF officielt modstander af et burkaforbud, meddelte gruppeformand Jacob Mark på Facebook i oktober sidste år.