Den værste energikrise siden 1970’erne er så småt på vej, og for at undgå mangel på energi i de kolde måneder indfører regeringen nu en række tiltag.
Fra 1. oktober og gennem vintermånederne bliver det ikke over 19 grader i skoler, rådhuse og andre offentlige bygninger. Normalt ligger temperaturen på 21-22 grader.
Sygehuse, daginstitutioner og ældreplejen er undtaget. Samtidigt slukkes der for al unødvendig nattebelysning som eksempelvis facadebelysning.
Det var budskaberne fra tre ministre og direktøren i Energistyrelsen, da de på et pressemøde torsdag præsenterede en omfattende energispareplan, som snart træder i kraft i det offentlige.
- I øjeblikket er der ikke en decideret energiforsyningskrise i Danmark, indledte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
- Vi mangler ikke gas eller el, men priserne er steget markant, og i august var elprisen femdoblet i forhold til august sidste år. Vi kan risikere en situation, hvor vi mangler, sagde han.
4 øre i besparelse
Hvor store besparelser, der opnås, var der ingen melding om, lige som der heller ikke blev præsenteret yderligere hjælpepakker for at hjælpe de mange danskere, som i de kommende måneder vil opleve massive stigninger i deres varme- og elregninger.
I stedet blev der henvist til, at der var vedtaget flere kompensationspakker som varmechecks til husstande med indkomster under 650.000 kroner, en ældrecheck samt en reduktion i elafgiften, som blev offentliggjort kort før pressemødet.
Reduktionen var på 4 øre, hvilket svarer til 5,5 procent af den samlede el-afgift på - nu 68,8 øre, hvilket igen udgør cirka 13 procent af den samlede elregning.
Udsigt til mere hjælp
Regeringen følger dog sagen tæt, lød det fra flere ministre, som talte om, at der var udsigt til mere hjælp.
- Det er bestemt en alvorlig situation, at priserne stiger. Vi har gjort en del for at hjælpe, og mere er på vej. Men endnu mere alvorligt, end priserne stiger, er, at vi ikke har energien. Det vil vi gerne undgå, og derfor iværksætter vi disse tiltag, sagde Dan Jørgensen.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) ville ikke "udstede nogle garantier", men sagde, at der bliver arbejdet med mange forskellige tiltag.
- Vi skal passe på, vi ikke blæser endnu mere til inflationen. Vi kan ikke kompensere alle en-til-en for inflation, men vi er optaget af at give alle borgere tryghed for, at man kan være i sin husholdningsøkonomi, sagde han.
Risiko for mangel på strøm
På pressemødet blev der også spurgt ind til risikoen for, at der helt slukkes for strømmen i Danmark, fordi der ikke er nok.
Direktør for Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw forklarede, at der skal meget til, før det sker.
- Hvis vi er uheldige og ikke har adgang til norsk vandkraft, det europæiske gasmarked kollapser, og vi samtidigt bliver ramt af en meget hård vinter, forventer vi, at der vil være afbrudsminutter, forklarede han og pegede på, at der er nødplaner for, hvad der i givet fald sker.
Samtidigt opfordrede han til, at danskerne osparer på energien hjemme i deres husstand: "Sluk lyset, begræns brugen af varmt vand og spar på strømmen".
- Som tommelfingerregel kan man sige, at sænker du temperaturen én grad, sparer du 5 procent, tilføjede Böttzauw.
Frem med lange underhylere
I sidste uge beskrev DR på baggrund af et idekatalog med over 30 forslag fra Energistyrelsen, hvordan styrelsen så mulighederne for at reducere energiforbruget.
Her var en indetemperatur på 19-20 grader et af forslagene.
For der er stor forskel på, om temperaturen er 21, 20 eller 19 grader, forklarede Lars Gunnarsen, der er professor i sundhed i byggeriet ved Aalborg Universitet og ekspert i alt det, der påvirker vores arbejdsmiljø.
- Det er fint nok med 19 grader, men det kræver, at vi begynder at gå med lange underbukser og har en ulden trøje og måske en tynd jakke udover, når vi er indendørs. Og det er i hvert fald mere, end jeg plejer at gå på arbejde med om vinteren, siger Lars Gunnarsen med udsigten til, at der bliver skruet ned for termostaterne på mange arbejdspladser til vinter.
- Kommer temperaturen længere ned, får vi stive fingre, og det bliver koldt om næsen, men ved 19 grader skulle vi snildt kunne klare at lave kontorarbejde og trykke på computerknapperne uden at have vanter på, siger han.