Allerede for fem år siden lovede den daværende sundhedsminister, Bertel Haarder (V), at de nordiske lande nu ville blive bedre til at udveksle oplysninger om læger.
Derigennem skulle myndighederne blive bedre til at stoppe læger, der rejser fra land til land i Norden og fejlbehandler patienter, uden at deres dårlige sager følger med.
Alligevel kommer der stadig med jævne mellemrum nye sager op om læger, der fejlbehandler patienter i først det ene land og derefter det næste.
Senest med DR Nyheders afsløringer de seneste dage af flere læger, der er rejst fra land til land med dårlige sager i bagagen.
Det var i en lignende sag for over fem år siden om en farlig læge, at Bertel Haarder i TV Avisen den 25. februar 2010 udtalte:
- Det er helt uholdbart, både at han kan tage til Norge og starte på en frisk, og at han kan komme til Danmark, uden man ved, hvad han har lavet. Det er lige præcis det, vi inden for Norden vil sørge for ikke sker.
Kritik og påbud skal udveksles
I juni 2010 meldte de nordiske sundhedsministre, deriblandt Bertel Haarder, så ud, at de ville styrke patientsikkerheden i Norden, og at der skulle udveksles flere oplysninger om dårlige læger mellem tilsynsmyndighederne i de enkelte lande.
I en pressemeddelelse skrev sundhedsministrene, at det var et vigtigt tiltag, der skulle sikre, at både myndigheder og sygehuse ”får adgang til oplysninger om tidligere problemer” med den enkelte læge, for eksempel ”afgørelser, hvor lægen har fået alvorlig eller gentagen kritik” i landenes klagenævn.
Det nye tiltag skulle ifølge ministrene sættes hurtigt i værk.
”Farlige lægers nomadefærd skal stoppes”
I august 2011 meddelte Bertel Haarder, at der nu var kommet en nordisk aftale i stand mellem sundhedsministrene.
Ifølge en pressemeddelelse fra dengang skulle aftalen ”bremse farlige lægers nomadefærd på tværs af de nordiske landegrænser.”
Målet var, ifølge pressemeddelelsen, at ”læger, der er i sundhedsmyndighedernes kritiske søgelys på grund af sager om bl.a. fejloperationer, skal ikke frit kunne rejse videre til et andet nordisk land og fortsætte lægearbejdet, uden at registrene flytter med.”
Den nye aftale skulle sikre, at vigtige oplysninger om dårlige læger ville blive delt mellem de enkelte landes myndigheder.
Ikke fulgt op af lovgivning
Bertel Haarder kan i dag godt huske de løfter, der blev givet for fem år siden:
- Jeg var som sundhedsminister meget aktiv for, at vi skulle have et nordisk sundhedssamarbejde, og blandt andet skulle vi sikre, at en læge ikke kan gemme sig i et andet nordisk land.
Det kommer bag på ham, at læger fortsat kan rejse over de nordiske grænser og fejlbehandle patienter.
- Det overrasker mig, at noget så simpelt som at udveksle oplysninger omkring læger, som man må advare imod, ikke fungerer, siger Bertel Haarder.
Forskellig praksis
Men det er der en grund til, lyder det fra lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen, fra Syddansk Universitet:
- Det sker, fordi de løfter, der er blevet givet i flere omgange om at samarbejde, ikke er blevet fulgt op af lovgivning. Derfor er reglerne uklare, og det er meget forskelligt, hvilke oplysninger om dårlige læger, de nordiske lande sender videre til hinanden.
Det konkluderer Kent Kristensen, blandt andet på baggrund af en række dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i hos sundhedsmyndighederne i de forskellige lande.
- Vi kan se, at der er meget forskellig praksis for, hvad man videregiver, hvornår man videregiver, og hvem man videregiver til, siger Kent Kristensen.
Begrundelse skal med
Det står dog fast, at landene skal informere hinanden, når en læge får frataget sin autorisation eller får indskrænket retten til at udskrive medicin.
Det fremgår af en nordisk overenskomst fra 1994, som gør Norden til et frit arbejdsmarked for læger og andre sundhedspersoner.
I overenskomsten står der også, at landene skal sende oplysninger med om grunden til, at en autorisation bliver frataget.
Skal spørge først
Begrundelsen blev ikke sendt med til de nordiske lande, da Sundhedsstyrelsen i juli i år tog autorisationen fra lægen Mikael Nordfors, fordi man mente, at han var til ”overhængende fare” for patienterne.
Det fik i denne uge den svenske tilsynsmyndighed, IVO, til at kritisere Danmark for ikke at informere godt nok i den sag.
Men ifølge direktøren for Sundhedsstyrelsens tilsyn, Anne-Marie Vangsted, følger Sundhedsstyrelsen blot en aftale mellem landene, om hvordan overenskomsten fra 1994 skal udmøntes.
Aftalen er, at vi sender oplysninger om, at vi har taget autorisationen, og så kan man henvende sig for at få yderligere oplysninger, og det får Sverige også, siger Anne-Marie Vangsted og fortsætter:
- Vi kan jo ikke sende de her personfølsomme oplysninger ud til alle lande, hvor det ikke er relevant.
Aftale om flere oplysninger?
I Norge går man ud fra, at de nordiske lande har aftalt at udveksle flere oplysninger, end der står i overenskomsten fra 1994. Det er skrevet ind i norsk lov, og Norge giver blandt andet de andre lande besked, når de udsteder en advarsel til en læge.
Men den norske tilsynsmyndighed, Helsetilsynet, har flere gange beklaget sig over ikke at få lige så mange oplysninger igen fra de andre lande. I et notat fra marts 2015 skriver Helsetilsynet:
"Den information vi får, er ofte sparsom, når det gælder oplysninger om baggrunden for en tilsynssag."
Det skyldes ifølge notatet blandt andet, at der er forskellig opfattelse i de nordiske lande af, hvilke personfølsomme oplysninger der kan videregives i forbindelse med en sag om en konkret læge.
I 2014 bad Helsetilsynet om oplysninger fra Danmark om en speciallæge, der havde fejlbehandlet patienter i begge lande, men det afslag Sundhedsstyrelsen. Den korrespondance kan du læse i her:
Ikke ifølge Sundhedsstyrelsen
Ifølge Helsetilsynet i Norge var det i 2010, at direktørerne for de enkelte landes tilsynsmyndigheder indgik en aftale om at udveksle flere oplysninger om læger end hidtil.
Men sådan en aftale kender den nuværende direktør for Sundhedsstyrelsens tilsyn, Anne-Marie Vangsted,ikke noget til.
- Det er ikke den opfattelse, vi har, siger hun.
Anne-Marie Vangsted siger til DR Nyheder, at hun vil tage initiativ til at tale med sine nordiske kolleger for at få det udredt, hvis der er forskellige opfattelser af, hvad det er for nogle typer oplysninger, landene skal sende til hinanden.
- Jeg kan dog sige, at vi modtager heller ikke flere oplysninger fra de øvrige nordiske lande, siger han-
Opfordring fra Kammeradvokaten
Allerede i 2011 beklagede den daværende norske sundhedsminister, Anne-Grete Strøm-Erichsen, sig til de andre nordiske ministre over, at det var vanskeligere end antaget at udveksle oplysninger om læger med ”tilsynsanmærkninger” fra andre nordiske lande.
I et brev dateret 21. september 2011 opfordrer ministeren sine nordiske kolleger til at arbejde for at fremme udvekslingen af oplysninger.
Men flere år senere er Sundhedsstyrelsen stadig i tvivl om, hvornår den skal informere andre lande og med hvilke oplysninger. Det fremgår af en redegørelse fra Kammeradvokaten i januar 2015, hvor Kammeradvokaten opfordrer styrelsen til at udarbejde nogle retningslinjer for, hvornår udenlandske myndigheder skal underrettes.
Haarder: Man skal følge op
Bertel Haarder, er du sikker på Sundhedsstyrelsen blev sat til at sørge for at informere de andre lande efter den aftale, du havde indgået med de andre nordiske lande i 2011?
- Jeg aner ikke, hvem der har forsømt et eller andet. Jeg er mest interesseret i, at vi fremadrettet skal have det til at fungere, så Norden i højere grad er en enhed, når det gælder sundhedspolitik
Men du troede, at du løste problemet dengang?
- Jeg kan huske, at vi sad et sted - jeg tror, at det var Oslo, - og talte om det, og vi var meget engagerede alle sammen. Men det er jo ikke altid, det fører til noget i praksis. Og det er jo det, man skal lære af det her, at man skal følge op på beslutningerne.
I videoen herunder kan se DR Nyheders interview med Bertel Haarder. Klik på play.
Hvis du kender noget til sager, hvor læger flytter mellem landene i Norden, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os på laeger@dr.dk