Statsrevisorerne kritiserer skarpt Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning og kalder både Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på mål for kvælstofreduktionerne "mangelfuld".
Det er den næsthøjeste kritik, som Statsrevisorerne kan give.
- Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås, skriver de i en pressemeddelelse.
Landbrugets udledning af kvælstof er ifølge Miljøministeriet den primære årsag til iltsvind i havet.
Som en opfølgning på landbrugsaftalerne fra 2015 og 2021 har Rigsrevisionen lavet en vurdering af, om Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er tilfredsstillende.
I aftalen fra 2021 besluttede et politisk flertal, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skulle reduceres med 20 procent inden 2027.
Det skulle ske med to frivillige indsatser: Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter. De målrettede efterafgrøder skal reducere udledningen med 3.500 ton kvælstof årligt, og kvælstofprojekterne skal reducere udledningen med 1.500 ton.
Vælger en landmand at lave en af de frivillige indsatser, får landmændene et tilskud fra Fødevareministeriet. Det kan for eksempel være at plante skov.
Det er på baggrund af den vurdering, at Statsrevisorerne nu retter skarp kritik af de to ministerier, der har til opgave at følge op.
Mangelfuldt og usikkert datagrundlag
Som begrundelse for kritikken hæfter Statsrevisorerne sig blandt ved, at Landbrugsstyrelsen kun har kontrolleret, om kvælstofkvoterne – altså hvor meget gødning en landmand må bruge - er overholdt, ved at gennemgå data og dokumenter fra landmændene selv.
Styrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser.
- Landbrugsstyrelsen identificerede i en rapport fra 2021 selv risikoen for fejl, og at fejlene kunne destabilisere den regulering, der skulle sikre, at der ikke skete overgødning. Ingen af de tiltag, som rapporten anbefalede for at nedbringe risiko for fejl, er implementeret.
- En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.
Risiko for overvurderet kvælstofreduktion
I perioden 2019-2023 er der i alt udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de frivillige indsatser, altså både kvælstofprojekter og efterafgrøder, der til sammen skal give en reduktion på 5.000 ton kvælstof. Derudover er der "reserveret" 2,3 milliarder kroner til projekter, der ikke er færdige endnu.
Men Fødevareministeriet har ikke fulgt op på, om målene for de målrettede efterafgrøder nås, selv om ministeriets kontrol hvert år viser, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke planter efterafgrøder i det omfang, der er aftalt.
- I Fødevareministeriets og Miljøministeriets opgørelse af målopfyldelse for kvælstofprojekterne er der risiko for, at den opgjorte reduktion af kvælstof er overvurderet.
- I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver Statsrevisorerne.