Justitsminister Nick Hækkerup (S) skal åbent svare på spørgsmål i sagen om, at terrordømte har kunnet slippe afsted med at udsætte danskere for udspekuleret svindel for flere millioner kroner. En sag, DR afslørede i søndags.
Det mener SF, Venstre og Dansk Folkeparti.
Men justitsminister Nick Hækkerup oplyser nu i et skriftligt svar til DR, at han ”ikke kan kommentere den konkrete sag”. Samtidig henviser ministeren til, at hvis sagen skal drøftes, skal det ske i ”Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes arbejde” – også kaldet Folketingets Kontroludvalg.
- Vi har et særligt udvalgt i Folketinget – Kontroludvalget – med særlige rammer for fortrolighed, som har til opgave at have indblik i bl.a. PET’s arbejde. Det er således i det udvalg, at aspekter vedrørende PET’s eventuelle involvering i sagen må drøftes, skriver ministeren.
Udmeldingen fra justitsministeren får kritik af retsordførerne hos SF, Venstre og Dansk Folkeparti. Ordførerne vil ikke acceptere, at sagen henlægges til det fortrolige Kontroludvalg, der har tavshedspligt. De mener, at dele af sagen godt kan drøftes åbent i et samråd i Folketingets Retsudvalg.
- Jeg oplever det som en mørklægning af en sag med stor samfundsmæssig interesse. Jeg mener faktisk, at justitsministeren skal redegøre for opsynet med terrordømte, så Folketinget og befolkningen kan få at vide, om der er styr på mennesker med sådan en baggrund, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, der også er medlem af Folketingets Kontroludvalg.
Retsudvalget formand, Preben Bang Henriksen (V), fastslår, at alle spørgsmål i sagen ikke bare kan sendes bag lukkede døre i Kontroludvalget.
- Man kan da ikke bare fortrolighedsstemple samtlige af sagens spørgsmål over én kam. Hvert spørgsmål må overvejes i relation til en åben besvarelse. Åbenhed er trods alt hovedreglen, siger han.
Og Peter Skaarup, der er retsordfører hos Dansk Folkeparti, ønsker, at der kommer mere frem i lyset om sagen på en samråd.
- Det er meget skidt, at regeringen ikke agter at kommentere den her sag. Der er uden tvivl snak om en kæmpe skandale. Her er det regeringens ansvar at kunne forklare, hvorfor de pågældende terrordømte ikke er smidt ud af landet, er under stærkt opsyn og forsikre befolkningen om, at det ikke sker igen.
NemID-svindel efter terrordom
De to terrordømte brødre spiller centrale roller i flere sager om udspekuleret NemID-svindel. Svindel, der er gået ud over et stort antal helt almindelige danskere over hele landet.
Brødrene blev i 2014 idømt to års fængsel for forsøg på terrortræning hos terrororganisationen al-Shabaab i Somalia.
Landsretten vurderede, at ”de tiltalte er to unge mennesker med et radikaliseret forhold til islam og jihad”, og at storebroren ”havde til hensigt at begå terrorhandlinger”.
Optagelser fra en al-Shabaab-træningslejr i Somalia.
Lillebror involveret i ny sag
I 2019 – fem år efter brødrenes terrordom - blev de begge dømt for databedrageri af særlig grov karakter. Brødrene havde svindlet eller havde forsøgt at svindle ofre for otte millioner kroner ved hjælp af keyloggere.
Brødrene blev i 2019 dømt for at installere keyloggere på biblioteker og derigennem få adgang til ofres fortrolige koder og brugernavne til NemID. Med de oplysninger kunne brødrene få fingre i ofrenes NemID-nøglekort og få adgang til ofres konti, som de tømte.
I videoen her er den yngste bror igang med at installere en keylogger på et bibliotek i Horsens i 2016.
Den omfattende svindel med NemID har fået eksperter til at kritisere Politiets Efterretningstjeneste (PET) for, at de terrordømte brødre kunne slippe afsted med at tømme uskyldige danskeres konti for millioner.
Ekspertenes kritik bliver skærpet af, at den yngste af de terrordømte brødre nu er sigtet for at have "en fremtrædende rolle" i en ny sag fra i år om NemID-svindel. Mere end hundrede ofre er ifølge DR's oplysninger en del af den nye sag, hvor den terrordømte bror og en gruppering omkring ham er mistænkt for at svindle for et tocifret millionbeløb.
- Det er forkasteligt
Det er ikke lykkedes DR at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup om sagen. I stedet har ministeren altså svaret, at han ikke kan kommentere den konkrete sag, men at:
- Det er forkasteligt, at så mange danskere er blevet franarret deres personlige oplysninger. Der skal ikke herske tvivl om, at grov økonomisk kriminalitet skal standses og retsforfølges, uanset om gerningsmændene er terrorister eller andre kriminelle.