Det var en af de store politiske aftaler for den socialdemokratiske regeringen inden valget.
En ny reform af kontanthjælpssystemet, forhandlet på plads og aftalt med støttepartierne SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet samt Kristendemokraterne.
En reform, der skulle løfte 9.200 børn ud af fattigdom, og som den daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, svingede sig op til at kalde "børnenes kontanthjælpsreform".
Så var forventningerne til den ligesom sat på plads.
Aftalen skulle fjerne kontanthjælpsloftet og erstatte det med en "trappe", og så skulle den altså gøre fattige børnefamilier mindre fattige, blandt andet gennem et børnetilskud og et fritidstillæg til fritidsaktiviteter som fodbold eller børnefødselsdage.
Men der var bare ét problem.
Aftalen nåede ikke at blive stemt igennem som lov i Folketinget inden valget. Og den nye regering? Den har tænkt sig at droppe aftalen, står det i det regeringsgrundlag, der blev fremlagt i onsdags.
'Svigter i den værst tænkelige situation'
Det vækker både vrede og bekymring hos et af partierne i aftalen og i Mødrehjælpen.
- Det er ikke fair over for de allerfattigste i det her land, at det er dem, der bliver ofre for, at vi nu får en ny regering, og der bliver væltet op og ned på deres økonomi.
- De svigter i den værst tænkelige situation, hvor alle de her familier i forvejen er ramt på pengepungen. Fordi priserne stiger, som de gør. Det er det allerværste tidspunkt overhovedet, at de nu igen får usikkerhed om deres økonomi, siger Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen.
Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, er vred over, at Socialdemokratiet nu løber fra den aftale, de lavede for få måneder siden.
- Det er ikke bare et løftebrud. Det er også aftalebrud. Vi havde en aftale klar. Vi har haft så mange forhandlingsmøder, brugt så lang tid på at få det på plads. VI har endda stået på pressemøder og taget æren for det. Og så løber de fra det, siger han.
Han mener, at Mette Frederiksen som statsminister svigter de fattigste børn i Danmark.
- Hun svigter ved ikke at garantere, at de fattigste børn får de penge, vi har lovet dem. Som hendes egen minister har lovet dem, lyder det.
Den nye regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil i stedet for kontanthjælpsreformen "tage udgangspunkt i" de anbefalinger, som en kommission fremlagde i maj 2021. Det står i det nye regeringsgrundlag.
Flere penge i aftale
Den såkaldte ydelseskommission lagde også op til at afskaffe kontanthjælpsloftet og løfte 5.900 børn ud af fattigdom. Det gjorde man på bekostning af enlige kontanthjælpsmodtagere, da Ydelseskommissionen havde fået til opgave, at anbefalingerne ikke måtte koste ekstra for staten.
Eksempelvis ville en enlig med tre børn på kontanthjælp med aftalen fra i sommer have fået 24.800 kroner om måneden. Med ydelseskommissionens forslag ville det beløb være 23.350 kroner.
Enlige uden børn på uddannelseshjælp ville med aftalen få 7.150 kroner om måneden, mens de ud fra ydelseskommissionens anbefalinger ville stå med 6.850 kroner.
Der kan dog være andre familiekonstellationer, der får tallene til at falde ud på andre måder.
Den kontanthjælpsaftale, man aftalte i sommer, øgede statens udgifter til kontanthjælp med 485 millioner kroner og sendte altså flere penge ind i kontanthjælpssystemet.
Blandt andet gjorde aftalen et midlertidigt børnetilskud permanent. Det børnetilskud forsvinder nu.
Pengene ryger i stedet i en pulje til økonomisk udsatte børnefamilier som del af en inflationshjælp i 2023.
Der står dog ikke i regeringsgrundlaget, at man én til én vil gennemføre Ydelseskommissionens anbefalinger, men dem vil man altså tage udgangspunkt i.
Ifølge Torsten Gejl var det fuldstændig de samme anbefalinger, man tog udgangspunkt i, da den nu skrottede aftale blev forhandlet på plads.
- Vi har jo taget udgangspunkt i de anbefalinger. Og brugt et hav af møder på det. Det var det, vi havde på plads. Nu er de så løbet fra den. De kan jo bare vedtage aftalen, for det flertal, der lavede den aftale, er der jo stadig. Så lad os få den aftale i Folketingssalen og vedtaget.
Minister afviser løftebrud
Den nyudnævnte beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), påpeger, at aftalen fra i sommer er "en af mange", der er blevet aftalt men ikke lovbehandlet, og dermed er den ikke trådt i kraft.
- Folketingsvalget ændrede det politiske landskab, og derfor er der en række aftaler, som skal ses på forfra. Kontanthjælpsområdet er et af dem, og det står i regeringsgrundlaget, at vi skal kigge på det igen.
- Det er vigtigt at sige, at dette område har været kastet rundt fra regering til regering og er blevet ændret mange gange. Måske er dette anledningen til hen over midten at få lavet noget solidt og fremtidssikret, siger ministeren.
Hun afviser samtidigt Torsten Gejls udmelding om løftebrud, men henviser i stedet til, at regeringen blev tvunget til at udskrive valg af Radikale Venstre.
- Nu ser situationen anderledes ud, derfor skal vi forhandle igen, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Ministeren understreger, at man næppe vil følge anbefalingerne fra Ydelseskommissionen en-til-en, men at de er "fornuftige" at tage udgangspunkt i, når aftalen skal forhandles med Folketingets partier.