Mens Donald Trump er klar til at rykke ind i Det Hvide Hus i Washington D.C., tager statsminister Mette Frederiksen (S) bladet fra munden efter en mildest talt tumultarisk start på året.
Det er netop den kommende præsidents udtalelser om ejerskab og kontrol med Grønland samt trusler om told og en ikke-udelukkelse af at bruge militær magt for, at det skal lykkes, der har sendt hende og Danmark ud i det, som selv regeringen nu erkender rummer potentialet til "den alvorligste udenrigspolitiske krise i mange, mange generationer".
- Uanset hvad han måtte sige i sin indtrædelsestale, så er det min forventning, at vi som europæere skal navigere i en ny virkelighed, skriver Mette Frederiksen i et længere opslag på Facebook.
- Der er mange hensyn, der skal balanceres. Derfor vil I nok også opleve, at regeringen hverken kan sige alt eller melde ud lige så hurtigt som andre. Når vi ikke udtaler os, er der altså en grund til det – og det håber jeg, I vil have forståelse for. Og så skal vi selvfølgelig nok udtale os, når situationen tillader det, skriver statsministeren.
Hvad øjet ikke kan se
Regeringen og Mette Frederiksen selv er den seneste måned blevet kritiseret for ikke at sige klart fra overfor USA og for at forsømme Rigsfællesskabet.
Men regeringen har arbejdet på højtryk bag linjerne, forsikrer hun.
- Det meste, vi har foretaget os, kan øjet ikke se. Og der vil være nogen der finder det ”for stille”. At man vil have en hårdere offentlig konfrontation. Internt i rigsfællesskabet. Eksternt med USA.
- Men vi står i en svær situation, som desværre er blevet mere uforudsigelig. Og alvoren er ikke blevet mindre, fortsætter hun.
At regeringen forsøger at holde balancen på en tynd, diplomatisk line, er og har i løbet af den seneste måned været tydeligt, og der er meget, der skal afvejes omhyggeligt i det storpolitiske trekantsdrama, forklarer Mette Frederiksen.
Det handler om ikke at svække samarbejdet og følelsen af samhørighed i Rigsfællesskabet og om at værne om internationale spilleregler - herunder såvel statslige territorier som det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.
Men på den anden side, står den nærmest ultimativt definerende magtfaktor: USA.
- Det er selvsagt også uhyre vigtigt for regeringen at fastholde alliancen med det USA, som siden 2. Verdenskrig har været vores vigtigste allierede, skriver Mette Frederiksen.
Ny kurs i Arktis
I ligningen tæller også de tiltagende spændinger i Arktis med, erkender statsministeren.
- Vi skal vise – også i handling – at vi selvfølgelig vil opprioritere indsatsen i regionen, også selvom det vil koste et betydeligt milliardbeløb.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har allerede har indrømmet, at hverken denne eller tidligere regeringer har prioriteret Forsvaret i Grønland i det omfang, der er nødvendigt.
Mette Frederiksen svarer i samklang lige så klart "Nej" på spørgsmålet, hun selv stiller; om der er sket nok indtil nu.
- I mange år har målsætningen i Arktis været, at det skulle være et ”lavspændingsområde”. Altså et område af verden, hvor ingen lande burde opruste. Det har ændret sig, konstaterer statsministeren.
- Og i takt med den stigende russiske aggression og øget kinesisk interesse er det i dag hævet over enhver tvivl, at vi har brug for flere kapaciteter i Arktis. Også i Grønland, fortsætter hun.
Ifølge Mette Frederiksen bliver den kommende tid "udfordrende at navigere igennem".
Første fingerpeg om hvor udfordrende, får hun - og alle vi andre - måske fra Donald Trump i aften. For hvis han nævner Grønland i sin indsættelsestale, rykker den allerede dramatiske situation et ordentligt trin op ad konfliktstigen.
Det forklarer DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, i artiklen her: