Fra næste år skal alle, der har et job, hoppe i arbejdstøjet en ekstra dag, når regeringen afskaffer store bededag.
En ekstra arbejdsdag, som skal udløse lidt ekstra penge på lønsedlen, understreger regeringen.
Derfor kan månedslønnede se frem til 0,45 procent mere i løn, og timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de så skal arbejde. Det kom frem af det lovforslag om afskaffelsen af helligdagen, som regering i går sendte i høring.
Og normalt er det sådan, at når lønnen generelt stiger for dem i arbejde, så bliver overførselsindkomsterne med tiden reguleret med op. På den måde får folk på overførselsindkomst også mere på kontoen, når lønningerne stiger.
Men sådan bliver det ikke i dette tilfælde, hvis det står til regeringen. Folk på overførselsindkomst som folkepensionister og personer på dagpenge, kontanthjælp og SU skal ikke have højere indkomst, står der i lovforslaget.
'Dybt problematisk'
Generelt har forslaget om at afskaffe en helligdag mødt modstand hos en lang række af partierne udenfor regeringen.
Og at personer på overførselsindkomser ikke får glæde af lønstigningen formilder ikke ligefrem SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, det er dybt problematisk. Det er i forvejen folk, som har det rigtig svært og har svært ved at få enderne til at mødes, siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann.
Både SF og Enhedslisten fremhæver, at det vil øge uligheden mellem dem, der er i arbejde, og dem, der ikke er.
- Afstanden mellem løn og overførselsindkomster er stor nok i forvejen, siger SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.
Folk på overførselsindkomst skal modsat folk på arbejdsmarkedet heller ikke arbejde en ekstra dag. Er det ikke okay, de ikke kan mærke en forskel på indtægterne?
- Jo, i forhold til de ikke arbejder, men vi diskuterer altid folk på overførselsindkomst i forhold til, hvad indkomsterne er i samfundet.
- Jeg synes, at afstanden er rimelig stor i dag, og det her vil forøge det yderligere. Ikke med meget, men det forøger det, og det er den forkerte vej at gå, siger han.
Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, siger, at partiet har opfordret regeringen til at genoverveje den del af lovforslaget, udover at partiet generelt er modstander af helligdags-manøvren.
- Det her kommer midt i inflation, hvor nogle af dem, som rammes allerhårdest, er dem, som er på overførselsindkomster og oveni i andre politiske tiltag, som har været med til at udhule ydelserne enormt meget, siger hun.
Her er forklaringen
Ifølge lovforslaget vil alle månedslønnede altså få 0,45 procent ekstra årligt i lønposen.
Hvis man for eksempel tjener 300.000 kroner årligt, vil man blive kompenseret med 1.350 kroner ekstra om året for den ekstra arbejdsdag.
I lovforslaget, som Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i går, står der, at afskaffelsen af store bededag også vil medføre en "forhøjelse af satsreguleringen i 2026 og dermed reguleringen af indkomstoverførslerne."
Satsreguleringen drejer sig om de penge, borgere på overførselsindkomst får, og de tilpasses den lønudvikling, der er på arbejdsmarkedet.
- Så når folk på arbejdsmarkedet får mere i løn, så skal der i teorien også være en ændring i satsreguleringerne, forklarer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i Økonomi på Aarhus Universitet.
Derudover tilpasses satsreguleringerne altid arbejdsmarkedet med to års forsinkelse.
Så når lønnen er 0,45 procent højere i 2024, fordi store bededag afskaffes, så burde borgere på overførselsindkomst egentlig også få 0,45 procent ekstra udbetalt i 2026.
Men det er altså ikke tilfældet.
Den nye SVM-regering ønsker med egne ord "at neutralisere denne virkning på reguleringen af indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid," som det lyder i lovforslaget.
Økonomen mener ikke, det er atypisk
Hvor der blandt flere af oppositionspartierne er stor utilfredshed med den manglende kompensation til personer på overførselsindkomst, mener økonomiprofessor Bo Sandemann dog, at det er meget forudsigeligt.
- Tanken bag satsregulering er, at den skal afspejle ændringer i timelønnen, og det er ikke det, som sker her. Det er årslønnen, som ændres, fordi man arbejder flere timer, forklarer han.
- Og der sker ikke en stigning i timelønnen, som man normalt gerne vil lægge til grund for at hæve satsreguleringerne.
Men det formilder altså ikke de kritiske partier.
Også SF vil forfølge problematikken og kommer til at spørge ministeren yderligere ind til den.
- Der er mange løse ender, som vi har tænkt os at trække i. Det her er en af snorene, siger Karsten Hønge.
DR har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Ministeren har ikke haft mulighed for at stille op inden for tidsfristen, men henviser i stedet til Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel.
Det har heller ikke været muligt at få ham til at stille op til et interview, men han skriver i en skriftlig kommentar:
- Vi beder lønmodtagerne om at arbejde en ekstra dag. Og selvfølgelig skal de have løn for det. Overførselsindkomsterne vil ikke ændre sig som følge heraf, da vi heller ikke beder modtagerne om at yde noget ekstra, men deres overførsler vil jo følge den lønudvikling, der sker sideløbende i samfundet.