Med et år til kommunalvalget: Mange partier har svært ved at finde kandidater

Færre danskere har lyst til at stille op til lokalpolitik, og det er et problem for demokratiet og skader borgerne, lyder det fra flere politiske partier.

Flere partier fortæller, at det kniber med at finde kandidater til det kommende kommunalvalg. (Foto: © Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Det er blevet sværere at få folk til at gå ind i lokalpolitik. Det viser en rundspørge, som DR har lavet blandt alle landets byrådsmedlemmer.

Ud af dem, der har svaret, oplever 72 procent, at det inden for det seneste år er blevet sværere.

- Det irriterer mig da grænseløst. Det gør det. Og jeg fatter det ikke. Jeg synes, det må være interessant at komme ind og være med til at påvirke, siger lokalformanden for Venstre i Faxe Kommune, Jørgen Egede Johansen, der har til opgave at finde kandidater til stemmesedlen.

DR's rundspørge er sendt ud til 2.497 byrådsmedlemmer i hele landet. Ud af dem har 1.248 svaret på rundspørgen, hvilket svarer til 50 procent.

I ledelsen af flere politiske partier bekræfter man, at det kniber med at finde nok egnede kandidater, der vil stille op til det kommunalvalg, der skal holdes om et år.

Det gælder også for et parti som SF, der ellers har medvind i meningsmålingerne.

- Man kan høre på vores lokale partiforeninger, at de har fået vanskeligere ved at få folk til at melde sig. De skal spørge flere. Det er ikke nok at spørge i den lokale partiforening. De skal ud i lokalsamfundet og spørge folk. Flere og flere melder fra. Det er vanskeligere at få fyldt listerne op, siger SF's næstformand, Lise Müller.

Artiklen fortsætter under grafikken

Og udviklingen er foruroligende, mener SF'eren.

- Det er jo et kæmpe problem for demokratiet. Jo færre folk, der har lyst til at stille op og gøre noget for det lokale demokrati, jo mindre tæt er borgerne på beslutningstagerne. Og jo dårligere løsninger kommer der, siger Lise Müller.

Lise Müller fra Socialistisk Folkeparti (SF). Arkiv (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Samme problem med at finde nok kandidater, der vil stille op til næste års kommunalvalg, oplever regeringspartiet Venstre.

- Det er noget, man kigger på i de her uger, hvor man er på udkig efter kandidater, der har lyst til at stille op. Jeg hører mange steder, hvor der er folk, der siger nej til at stille op.

- Der er mange steder, man har svært ved at finde kandidater. Det er et problem for demokratiet, siger Venstres gruppeformand, Lars Chr. Lilleholt, der selv har en fortid som medlem af byrådet i Odense i knap 20 år.

Han mener, at rekrutteringsproblemerne gør, at der kommer til at mangle kompetencer rundt omkring i byrådene.

Mange steder er kommunalbestyrelserne nemlig allerede i dag præget af mennesker, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet, mener Venstres gruppeformand.

- Der er en stor gruppe af mennesker, der kommer til at mangle i det kommunale landskab. Ikke mindst erhvervsaktive, så man sikrer, at kommunalbestyrelsesmøderne ikke alene bliver præget af folk, der er uden for arbejdsmarkedet, og pensionister, siger Lars Chr. Lilleholt.

Artiklen fortsætter under grafikken

Engagerede mennesker

Det store regeringsparti Socialdemokratiet har også sine problemer med at få folk til at stille op for partiet ved næste års kommunalvalg.

- Vi oplever desværre lidt det samme som de andre partier, at det flere steder er vanskeligt. Der skal arbejdes lidt hårdere for at få dygtige kandidater ind på listen, siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen.

For netop at dæmme op for problemet med at finde nok kandidater, forsøgte Socialdemokratiet tidligere i år at ændre de interne regler i partiet, så partiets politikere både kunne være folketingsmedlemmer og byrådsmedlemmer på samme tid. Men forslaget om dobbeltmandater blev afvist af partiets bagland på Socialdemokratiets kongres.

Christian Rabjerg Madsen er politisk ordfører i Socialdemokratiet. Arkiv (Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)

Hos de Radikale døjer man i øjeblikket også med at finde 'meget engagerede mennesker som gerne vil vælges ind,' erkender landsforperson Anne Heeager.

- Antalsmæssigt er vi faktisk rimeligt stabile over tid, så vi får de mennesker ind, som vi også gjorde for 10-20 år siden. Men det er sværere for os at finde den der gode håndfuld af folk, der siger 'yes, det vil jeg bare gerne det her'. Og det er det, der bekymrer os, siger Anne Heeager.

Forskellige forklaringer

Årsagerne til den manglende lyst til at stille op til byrådet i landets 98 kommuner er ifølge partierne ganske mange.

- Der er ingen tvivl om, det er arbejdsvilkårene. Det kræver meget tid med møder og forberedelse. Det er svært at have et aktivt arbejdsliv kørende samtidig, siger Lars Chr. Lilleholt.

Ifølge rundspørgen mener 49 procent af de byrådsmedlemmer, der har svaret, at arbejdsmængden i den seneste valgperiode har været 'for krævende'.

- Vi er selv nødt til at række ud og prikke folk på skuldrene. Og når jeg er ude og tale med potentielle nye kandidater, så er det altså tidsforbruget, som folk er nervøse for, siger byrådsmedlem i Gladsaxe Martil Skou (V).

I rundspørgen tilkendegiver 72 procent af de byrådsmedlemmer, der har svaret, samtidig, at tonen fra borgene mod politikerne er blevet hårdere.

Og landets største parti mener, at netop det er den ’hårde tone’ på de sociale medier over for lokale politikere, der er en af årsagerne til, at det er sværere af få folk til at stille op.

- Det er blevet meget nemt i en snæver vending at skrive noget meget grimt til lokalpolitikerne, og det tror jeg, mange finder meget grænseoverskridende, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

Artiklen fortsætter under grafikken

Ifølge SF's næstformand er en af forklaringerne på, at det kniber med at finde kandidater, at mange lokalpolitikere oplever, at det er en bunden opgave at skære ned på velfærden.

- Jeg tror, det er fordi, at man som lokalpolitiker troede, at man skulle ind og udvikle sit lokalsamfund, men så skal man ind og administrere nogle besparelser, og det er bare ikke særligt sjovt, siger Lise Müller og tilføjer om lokalpolitikernes løn og arbejdsvilkår:

- Arbejdsmængden er stor, mens vederlaget ikke er særligt stort.

I 2017 var der 9.556 kandidater opstillet ved kommunalvalget i de i alt 98 kommuner. Fire år senere, i 2021 var det tal faldet til 9.165 danskere, viser tal for Danmarks Statistik.

Indenrigsminister for Venstre Sophie Løhde anerkender, at det er et problem, men hæfter sig ved, antallet af kandidater har ligget rimelig stabilt de sidste mange kommunalvalg.

- Jeg synes, det er problematisk, når partierne melder, at der er problemer med at finde velegnede kandidater til kommunalvalg. Men det skal også bare holdes op imod, at ved de seneste fire kommunalvalg har antallet af opstillede kandidater faktisk ligget rimeligt stabilt mellem 9.000-9.500 kandidater.

- Det er et tegn på, at partierne gør et godt stykke arbejde på at finde kandidater, siger Sophie Løhde.

Det er endnu for tidligt at fastslå, hvordan det ser ud til næste år. Først syv uger før kommunalvalget 18. november 2025 er der deadline for at aflevere kandidatlister.