Rettelse: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at man skulle "købe billet" til arrangementet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Arrangementet var imidlertid gratis, men krævede tilmelding, og derfor er formuleringen rettet. DR beklager fejlen.
"Ceasefire now"- altså på dansk: "våbenhvile nu" stod der på banneret, som blev foldet ud i flere meters længde og holdt op af indtil flere studerende på en af de bageste rækker i auditoriet.
Råbene med samme budskab afbrød udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der kun få minutter forinden havde stillet sig bag talepulten nedenfor, klar til en debat om "EU efter EP-valget: Europas udfordringer i en ny verdensorden”, som Københavns Universitet havde annonceret det.
Den næste time kom til at handle om noget andet.
Palæstinensiske flag, partisanertørklæder - og et utal af telefoner med tændte kameraer dukkede frem fra en gruppe af de studerendes tasker og lommer.
Der bliver trampet, klappet, sunget. Og råbt.
- Folkedrab.
- Det har intet med demokrati at gøre.
- I er medskyldige i at krænke menneskerettighederne.
Ordene - og anklagerne - fyger gennem lokalet, hvor de studerende har tilmeldt sig for at få plads. Der er ikke flere pladser, og de fleste tilhørere sidder ned. Bagerst i auditoriet står de op.
- Slap lige af.
- Nu handler det om Europa, forsøger prorektor Kristian Cedervall Lauta, der har introduceret Lars Løkke Rasmussen, sig.
- Størstedelen af de studerende, der er her, har et ønske om at høre udenrigsministeren tale om...
Han bliver afbrudt af et rungende, flerstemmigt "nej".
Sætter sig ned på en stol
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen får lidt mere farve i ansigtet end vanligt, efterhånden som råberiet fortsætter.
Gang på gang forsøger han at få et ord indført.
- Prøv at høre engang. Jeg når ikke engang at starte på en sætning, før du råber af mig igen, siger han.
Det er kun et par måneder siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) blev afbrudt på samme måde, da hun skulle holde en tale i anledning af kvindernes internationale kampdag.
Hun opgav. Sammen med tre andre ministre udvandrede hun fra Store Vega i København til råb om "hykleri" og "fri Palæstina".
Lars Løkke Rasmussen har sat sig ned på en stol. Han har lagt armene over kors. Han nægter at gå.
- Det forløb jo lidt anderledes end planlagt, forklarer han en time senere til DR.
- Jeg sad og tænkte, at hvis jeg nu lader dem råbe færdig, så kan det være, at der kommer lidt rum til, at jeg også kunne sige noget - og at vi så kunne sige noget til hinanden, siger Lars Løkke Rasmussen.
Planen lykkes kun delvist. Ad tre omgange får udenrigsministeren ørenlyd til at tale, men opråbene kommer igen.
Falsk blod på hænderne
For demonstranterne, der hører til bevægelsen "Studerende mod besættelsen", er planen i den grad lykkedes.
De har anmeldt en større demonstration foran universitets campus på Amager, hvor auditoriet ligger. Siden starten af maj har gruppen af studerende slået lejr foran Københavns Universitet i Indre by for at protestere mod universitetets investeringer i virksomheder, som profiterer på besættelsen af palæstinensiske områder.
Nu har de, som en af gruppens pressekontakter, Aleksandra Milanović, formuleret det, besluttet at "eskalere kommunikationen".
- Jeg føler, at det er første gang, vi får lov at sidde overfor en minister med så stor en magt og holde ham oppe på, at han er medskyldig, siger hun.
Hun har selv malet dét, hun kalder "falsk blod" på hænderne, og holdt dem op mod Lars Løkke Rasmussen.
- Vi vælger at gøre det på den her måde, fordi vi havde mulighed for at kommunikere direkte til en udenrigsminister, der nu i otte måneder ikke har gjort noget, siger Aleksandra Milanović og henviser til Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år, som antændte krigen i Gaza.
Budskabet fra de studerende er, at der ikke er brug for mere snak. Der er brug for handling, og derfor er de faktisk ikke særlig interesserede i dialog.
- Hvor mange gange er det værd at have en samtale, når der ikke bliver handlet, spørger en anden presseansvarlig, Ingrid Larsen, retorisk.
- Dialog er kun noget værd, hvis den fører til handling, siger hun.
'Ret bekymret over den her polariserede debat'
De fleste af de studerende har forladt auditoriet, før udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gør det.
Han bliver flankeret af så mange politibetjente, at det er svært at tælle dem i mængden af mennesker, da han forlader bygningen.
Alene politiets opbud taler et tydeligt sprog om, hvor ophedet konflikten er blevet i den danske debat om krigen mellem Israel og Hamas.
- Jeg er ret bekymret over den her polariserede debat, siger Lars Løkke Rasmussen efter arrangementet.
- Vi skal passe enormt meget på, at en krig, en konflikt - eller hvad man nu vil kalde det - en forfærdelig humanitær katastrofe i Gaza, ikke sætter dybe spor i vores egen befolkning.
Han vurderer ikke selv, at han trængte igennem med en forklaring til de studerende demonstranter, der efter hans mening kun ser sagen fra én side.
- De gør hverken sig selv eller Palæstina en tjeneste, for de skaber en modprovokation.
- Når vi forsøger at komme dem i møde, så har jeg en højrefløj på den anden side. De råber ikke, men de skriver grimme ting på de sociale medier, siger Lars Løkke Rasmussen og pointerer, at der er "meget lidt plads til afbalanceret og fornuftig politik" i krydspresset.
Handling?
Når udenrigsministeren taler om at komme de propalæstinensiske demonstranter i møde, opremser han en hel række af ting, der - modsat de studerendes opfattelse - efter hans mening er konkret handling.
Danmark har med Lars Løkkes Rasmussens egne ord gjort en "restriktiv våbeneksport meget restriktiv", stemt for våbenhvile-resolutioner i FN flere gange, han har talt for, at Israel skal lave "et sporskifte" og sammen med sine kolleger advaret mod en landoffensiv i Rafah. Løbende sidder han med ved møder med lande i området om, hvordan man får styrket de palæstinensiske autoriteter, fortæller Lars Løkke Rasmussen.
- Lad os forestille os, at vi bare gjorde, som de unge mennesker sagde, og bare cuttede alle relationer til Israel. Ville der så blive fred i morgen? Ville Netanyahu sige, at "nu har vi hørt, hvad Danmark siger, så nu stopper jeg?" Det tror jeg ikke, siger han.
Det internationale retssamfund har allerede vist vejen, mener han.
- Hvis der skal komme fred og stabilitet i området, kræver det selvfølgelig, at Israel ophører med den her landoffensiv, men også at nogle gidsler kommer fri, og at Israel har en tryghed for, at der er en sikkerhed i området - at Hamas ikke genopstår og beskyder Israel med raketter eller trækker ind og voldtager kvinder og kidnapper folk, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter med henvisning til de studerende.
- Det, der sker her, er, at nogle entydigt kun tager det ene parti, og så får man aldrig fundet en løsning.
Skarp tale
FN's internationale domstol, ICJ, har netop i fredags pålagt Israel at stoppe fremfærden og Hamas at frigive gidslerne fra den 7. oktober.
Men når de ikke gør det, hvad så?
- Ja, så er det en udfordring, og en udfordring, vi er nødt til at diskutere, lyder det fra udenrigsministeren.
Det lyder som noget, der har lange udsigter. ICJ siger, nu skal I stoppe, Israel fortsætter - og vi ser på?
- Ja, og derfor må vi også sige i skarp tale til Israel, at de skal respektere de internationale domstolsafgørelser.
Men hvis de ikke gør det?
- Jeg kan jo ikke - ligesom de unge mennesker - bare i afmagt stå at råbe, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter så:
- Der findes jo ikke den beslutning, som jeg kan træffe, der isoleret set gør, at Israel gør noget andet, end de gør. Og der findes ikke den beslutning, jeg kan træffe, der gør, at Hamas udleverer gidslerne.
Man er nødt til at forstå, at situationen er "mere end almindeligt kompleks", mener udenrigsministeren.
- Vi må ikke vende ryggen til israelerne, selvom vi i øjeblikket er stærkt kritiske overfor den politik, som den israelske regering i øjeblikket fører, konkluderer han.
Irland, Norge og Spanien har meldt klart ud, at de vil anerkende Palæstina. Hvad gør vi?
- Det er også vores ambition, men en anerkendelse af Palæstina skal finde sted på et tidspunkt, hvor det også sikrer, at der kommer et Palæstina - og der er ikke noget Palæstina nu, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Der er en Vestbred, som bliver mere og mere gennemhullet af ulovlige israelske bosættelser, og så er der et Gaza, som indtil nu har været i hænderne på Hamas og en ideologi, der går ud på, at Israel overhovedet ikke skal eksistere, fortsætter han.
Halen mellem benene
Et par timer efter optrinnet på Københavns Universitets campus på Amager skriver Lars Løkke Rasmussen på Instagram, at den frie demokratiske samtale, som efter hans mening blev forpurret af demonstranterne, er noget, vi skal værne om.
Overvejede du at gå?
- Nej, det gjorde jeg faktisk ikke, for det vil være et helt forkert signal at sende, når der har sat sig et narrativ om, at ingen vil tale om den forfærdelige humanitære katastrofe, at ingen vil sige noget kritisk om Israel, at ingen vil Palæstina, og det ville jeg så bare bekræfte, hvis jeg smuttede ud med halen mellem benene.
- Jeg ville hellere insistere på at få samtalen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Aleksandra Milanović "komplimenterer" ham for at blive.
- Mette (Frederiksen ved arrangementet på Vega, red) ville ikke engang prøve at gå i dialog i kontrast til Lars (Løkke Rasmussen, red.), der gik over tid for at høre os og komme med sine kommentarer, og det vil jeg gerne anerkende, siger hun.
Hverken hun eller Ingrid Larsen mener, at udenrigsministeren trods hans forklaring, har gjort noget nær nok for at forsøge at gribe ind i krigen i Gaza.
Københavns Universitet har i et opslag på X beklaget, at arrangementet udviklede sig, som det gjorde.
- Det er ikke sådan, vores universitet skal være. Dialog, nysgerrighed og respekt er nødvendigt, særligt når dyb uenighed er udgangspunktet, lyder det i opslaget.