Frygten for at blive smittet med hiv har i årevis været en ubehagelig ledsager for mange homoseksuelle mænd under intime stunder.
Men i dag kan en lille blå pille ved navn PrEP beskytte mod hiv, selv hvis man dyrker ubeskyttet sex med en smittet person. Og for en måneds tid siden fastlagde regionerne i detaljer, hvordan "hiv p-pillen", som den populært kaldes, skal tilbydes op mod 500 personer med en risikofyldt seksuel adfærd efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.
Derfor bliver behandlingen nu rullet ud til infektionsmedicinske afdelinger landet over.
Det store spørgsmål er så, om det er samfundets opgave at betale for en pille, der beskytter mod hiv, når det langt billigere kondom gør det samme.
- At en behandling potentielt er besparende er ikke altid ensbetydende med, at man skal tilbyde den, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, der er programleder ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), og fortsætter:
- I princippet kunne man forestille sig, at staten stillede betalt taxa til rådighed for en person, som er notorisk kendt for at køre fuld hjem fra et værtshus, fordi det måske kunne betale sig at forebygge ulykker. Men spørgsmålet er, om det ville være en rimelig brug af offentlige ressourcer, eller det er et individuelt ansvar.
Jakob Kjellberg mener, det er nødvendigt at diskutere, hvor grænsen mellem det personlige ansvar og samfundets skal drages.
Regionerne vurderer, at det vil koste det danske sundhedsvæsen 25.000 kroner om året per person, der får hiv p-pillen.
- Det her handler ikke om økonomi, men om værdier. Det er ligegyldigt, om pillen koster 1 krone, 5.000 kroner eller 50.000 kroner. Diskussionen er, om det er et offentligt ansvar, siger Jakob Kjellberg.
Kondom-kampagner rækker ikke
En rundspørge foretaget af DR Nyheder blandt de fem regioner viser, at omkring 150 danske mænd på dette tidlige stadie gør brug af det nye tilbud. Langt hovedparten er mænd i Region Hovedstaden, og her forventer man, at antallet vil stige.
Det nye tilbud er henvendt til en målgruppe, som har en høj risiko for at blive smittet med den alvorlige kønssygdom. Det er blandt andet personer, som ofte dyrker analsex med fremmede partnere uden kondom eller for nyligt har pådraget sig en anden kønssygdom.
Regningen for de 500 forventede patienter i behandling forventes at lande på 12,5 millioner kroner, viser et nyt notat fra Danske Regioner.
Det er en fornuftig samfundsøkonomisk investering, mener Karin Friis Bach (R), der er formand for regionernes sundhedsudvalg.
- Vi kommer til at få en udgift her, men spare penge på længere sigt, hvis vi nedbringer antallet af hiv-smittede. Det koster endnu flere penge at tilbyde livslang behandling til folk, der først er blevet smittet, siger hun.
Karin Friis Bach mener, at ordningen er et samfundsanliggende, fordi personer med ubehandlet hiv udgør en fare for deres sexpartnere.
Allerhelst så regionspolitikeren, at personer i risikozonen ville holde sig til en anden type prævention, som er billigere for samfundet og samtidig giver en bedre beskyttelse mod andre kønssygdomme, men hun fastholder, at PrEP er nødvendigt.
- Kondomet er langt det bedste, og det har vi også anbefalet og satset på i rigtig mange år.
- Men vi må erkende, at vi stadig har ret konstant omkring 200 nysmittede hvert år. Vores erkendelse lyder derfor, at vi ikke når dem med kondom-kampagner, siger Karin Friis Bach.
Regningen kan ende med at blive højere
Regningen kan ende med at blive højere end de 12,5 millioner, hvis flere end de forventede 500 kommer på PrEP, medgiver Karin Friis Bach.
- Hvis det pludselig stikker af, og det bliver mange flere, kommer vi til at reagere på det, siger hun.
Det er ikke til at sige, hvor mange danske mænd der vil være i risikogruppen. Forventningen om de 500 bygger på erfaringer fra blandt andet Norge, hvor hiv p-pillen er blevet ordineret i to år.
Nordmændene vurderede, at 200 personer ville have et behov for PrEP-behandling, men i dag er pillen ordineret til over 1.000 personer - og der er yderligere 500 på venteliste.
En arbejdsgruppe under regionerne kommer til at følge udviklingen tæt, forsikrer Karin Friis Bach. Den vil løbende kunne justere kriterierne for, hvem PrEP tilbydes.
'Et markant skridt mod et Danmark uden nye hiv-tilfælde'
AIDS-fondet har i mange år arbejdet for at få pillen udbredt herhjemme. Direktør Andreas Gylling Æbelø mener også, at ordningen vil få afgørende betydning for hiv-smitten.
- PrEP bliver et markant skridt mod et Danmark uden nye tilfælde af hiv, siger han.
Og til argumentet om, at man bare kan beskytte sig langt billigere ved at bruge kondom, lyder hans modsvar:
- Jeg er ikke sikker på, at argumentet om bare at kunne bruge kondom holder. Vi ved, kondomet smutter – uafhængigt af seksualitet. Derfor kender vi p-pillen og fortrydelsespillen – og nu får vi PrEP, som ikke erstatter kondomet, men bliver et stærkt supplement, siger Andreas Gylling Æbelø.
På Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet er læge Jacob Tolstrup med til at vurdere, hvem der skal have PrEP-pillen.
- Man skal gå til sin egen læge og bede om en henvisning til en af de infektionsmedicinske klinikker på hospitalerne. Så kommer man ind til en forsamtale hos en speciallæge, og hvis man så opfylder kriterierne, kan man begynde PrEP allerede samme dag, siger han.
Hvordan tjekker I, at folk er i risikogruppen?
- Det kan lyde lidt omsonst, fordi man kan jo ikke rigtig tjekke, om folk har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere med ukendt hiv-status inden for de sidste 12 uger. Det er noget, vi spørger folk om, og så tror vi på folk, siger Jacob Tolstrup.
Rettelse: Tidligere kunne rubrikken give den opfattelse, at det var selve PrEP-pillen, der kostede 25.000 kroner om året. Vi har nu i rubrikken tydeliggjort, hvad der hele tiden er fremgået af teksten i artiklen, at de 25.000 kroner omfatter de samlede udgifter i sundhedsvæsenet, der er forbundet med behandlingstilbuddet.