Det er en mand med mere end én dagsorden, som i dag kommer på officielt besøg i Danmark. Som formand for Europa-Parlamentet skal tyskeren Martin Schulz både på besøg hos Dronningen og mødes med Udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
Men Martin Schulz er ikke kun formand for Europa-Parlamentet. Han er også kandidat til at blive den næste formand for Europa-Kommissionen.
Og når Schulz tirsdag eftermiddag møder studerende fra Københavns Universitet, så er det pludselig en EU-formandskandidat på valgkamp, som viser sit ansigt.
Europæisk præsidentvalg
Gennem de seneste måneder har Europas førende politiske grupperinger hver præsenteret deres kandidat til, hvem der bør blive EU's næste formand for Kommissionen.
Formålet er at gøre valget til Europa-Parlamentet den 25. maj til et præsidentvalg. Den politiske gruppe, som bliver størst ved valget, skal nemlig også stille med en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen.
Nej til valgkamp for Schulz
Formandskandidaterne er mødt med stor entusiasme i nogle lande. Men i Danmark er begejstringen tæt på nulpunktet.
Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose har ikke tænkt sig at føre præsidentvalgkamp for Martin Schulz:
- Jeg går ikke ud og nævner Schulz og kampagnen for kommissionsformandsposten, når jeg fører valgkamp i Danmark. Danske vælgere kan alligevel ikke sætte kryds ved Martin Schulz, men de kan sætte kryds ved mig, siger Christel Schaldemose.
Langt fra dansk hverdag
Og det er meget tvivlsomt, at én af Europa-Parlamentets kandidater ender i spidsen for Kommissionen, lyder det fra analytikere. Christel Schaldemose er også skeptisk:
- Umiddelbart er mit bud, at Martin Schulz ikke bliver formand. Han er en super-dygtig politiker, men jeg synes ikke nødvendigvis, at en kampagne om spidskandidater, som den, Europa-Parlamentet kører, er den rigtige løsning til at skabe engagement blandt vælgerne.
- Hvis vi skal engagere folk, skal vi tage udgangspunkt i de ting, der sker i deres hverdag. Og jeg er tættere på danskernes hverdag end Martin Schulz, siger hun.
Regeringerne bestemmer
På samme måde er der meget lunken opbakning til de andre kandidater, som indtil videre officielt satser på en stilling som formand for Kommissionen. For eksempel til den konservative Jean-Claude Juncker, tidligere premierminister i Luxembourg.
Europaparlamentariker for de Konservative Bendt Bendtsen afviser, at Europa-Parlamentets indsats for at få deres kandidater valgt til posten som kommissionsformand skulle skabe mere sammenhæng på kontinentet:
- Valget bliver ikke mere europæisk af, at en tysker eller en luxembourger farer rundt og fører valgkamp i Danmark. Danskerne vælger danskere til at repræsentere sig i regeringen. Den danske regering skal så sammen med andre europæiske regeringer indstille kandidater til at blive formand for Kommissionen, lyder det.
For tidligt for super-europæer
For EU's liberale hedder ambitionen om en ny formand for Kommissionen Guy Verhofstadt og er belgier – en super-europæer, hvis vision er Europas Forenede Stater.
Men for europaparlamentariker for Venstre Morten Løkkegaard kommer forsøget på en fælles europæisk valgkamp for tidligt:
- Jeg er personlig en stor tilhænger af, at vi kører det her præsidentvalg. Men vi er ikke der endnu – selvom det kunne være rart – at man kan køre en fælles, liberal linje i Europa. Men det her er et skridt på vejen til en fælles europæisk offentlighed, siger han.
Irer, polak – eller dansker?
Schulz er på turné rundt i forskellige EU-lande. Torsdag og fredag rejser han for eksempel til Helsinki i Finland.
Men trods hans indsats bliver den nye kommissionsformand én, der endnu ikke er kandidat, vurderer de fleste iagttagere.
Flere har nævnt den irske premierminister Enda Kenny eller Polens premierminister Donald Tusk. Og statsminister Helle Thorning-Schmidts navn dukker også op som en mulighed.
EU's 28 statsministre og præsidenter udpeger den nye formand til Europa-Kommissionen efter valget til Europa-Parlamentet.
Ifølge EU's regelsæt skal der ”tages højde for valgresultatet”, når stats- og regeringscheferne bliver enige om den nye formand. Men hvordan det præcis skal ske er uklart.