Listen over succeser havde næsten ingen ende, da Venstre-regeringen i sommer fejrede sin etårsfødselsdag under Folkemødet på Bornholm.
I hvert fald nåede politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen aldrig at læse listen færdig, før en professionel fridykker måtte op af et medbragt badebassin og trække luft.
Venstres folkemøde-happening skulle demonstrere, at det ikke kan lade sig gøre at læse listen over regeringens resultater op, før en af verdens bedste fridykkere får brug for luft - hvilket han fik efter cirka seks minutters oplæsning.
Men når man i dag - hvor Venstre holder landsmøde i Herning - spørger i borgerlig-liberale kredse til regeringen resultater efter cirka halvandet år ved magten, er det ikke de mange resultater og brede politiske aftaler, der fremhæves.
Godt nok har regeringen netop landet en finanslovsaftale, sikret en afskaffelse af PSO-afgiften og et nyt ejendomsvurderingssystem. Aftaler, som regeringen selv har betegnet som rene pligtopgaver.
Det til trods er det stadig udskydelser, der for tiden præger Venstre-regeringen, og som risikerer at påvirke hele landet negativt, lyder det fra flere sider.
Se Lars Løkke udskyde 2025-forhandlingerne her:
"Det går meget trægt"
Senest og allermest opsigtsvækkende har statsminister Lars Løkke Rasmussen set sig nødsaget til at udskyde forhandlingerne om regeringens stort anlagte 2025-plan.
- Det går meget trægt. Der er rigtig mange ting, der er blevet udskudt, og det er et problem, når samfundet har brug for, at der kommer nogle afklaringer på nogle ting, siger direktør i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup.
Venstre-regeringen kom ellers udmærket fra land, mener Martin Ågerup, med en ambition om at sænke topskatten med fem procentpoint.
Det blev bredt i medierne udlagt som en stor sejr for støttepartiet Liberal Alliance, som med en stålsat Anders Samuelsen i front havde krævet topskattelettelserne skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Et halvt år inde i regeringsperioden skulle slaget så stå. Skatteforhandlingerne skulle i gang.
Men på grund af flygtninge- og migrantstrømmen til Danmark og resten af Europa valgte Lars Løkke Rasmussen i januar at udskyde forhandlingerne til efteråret. Det fik Anders Samuelsen til straks at sætte ”grundlovsdag” som deadline for regeringen.
Hvis ikke der blev leveret topskattelettelser inden da, kunne Liberal Alliance ikke garantere for regeringens overlevelse. En måned senere blev Liberal Alliances deadline dog forlænget til ”jul”.
Siden er et bud på en 2025-plan dog kommet på bordet, og det vil ifølge Cepos-direktør Martin Ågerup give Danmark bedre muligheder for økonomisk vækst, hvis planen også bliver til virkelighed. Men på grund af ultimative krav og slagsmål internt i blå blok udskød statsministeren for nylig 2025-forhandlingerne på ubestemt tid.
- Det er en belastning af borgerne, at der er den usikkerhed om tingene, og det kan faktisk også bidrage til, at der kommer en større usikkerhed om den økonomiske situation hos borgerne end nødvendigt, og at den økonomiske vækst dermed bliver holdt nede, siger Martin Ågerup om den aktuelle situation i blå blok.
V-veteran: Usikkerhed overskygger det hele
Også i Venstre-kredse udenfor Christiansborg ser man med bekymret mine på den aktuelle situation.
Tidligere folketingsformand Christian Mejdahl (V) var glad for at se regeringen komme ”godt fra start” efter valget sidste år. Men nederlaget ved EU-folkeafstemningen sidste år, en besværlig flok af støttepartier og senest udskydelsen af 2025-forhandlingerne har skæmmet det gode første indtryk af Venstre-regeringen.
- Fra sidelinjen ser det noget broget ud i blå blok, efter at 2025-planen er taget af bordet. Det er mig ubegribeligt, at det skulle udvikle sig til det, vi oplever her i efteråret, siger Christian Mejdahl.
Det tjener dog regeringen til ære, at den på trods af et dramatisk politisk spil, som endte i miljøminister Eva Kjer Hansens afgang, fik landet en blå aftale om den så omdiskuterede landbrugspakke, mener Christian Mejdahl, der selv er tidligere landmand.
- Det fik regeringen gennemført, godt nok under stort besvær og ståhej. Det tæller på plussiden, at den gennemfører det, den gik til valg på.
- Så der findes eksempler på, at regeringen har gennemført borgerlig politik, men det, der overskygger det hele, er usikkerheden, det giver, når der i regeringens parlamentariske grundlag ikke er fodslag. Det er uheldigt for stabiliteten i samfundet, siger Christian Mejdahl.
Det var under forløbet om landbrugspakken, at Lars Løkke Rasmussen – i hvert fald udadtil – tvivlede på, om Venstre-regeringen kunne fortsætte, efter at De Konservative havde udtrykt mistillid til Eva Kjer Hansen.
Mistillidserklæringen kastede regeringen ud i en stor krise, efter at statsministeren indikerede, at et folketingsvalg var mere sandsynligt end en ministerfyring.
https://twitter.com/larsloekke/status/702207541867110400
Regeringen bestod som bekendt, og i dag er det også indholdet i landbrugspakken, som Venstre-manden Martin Merrild, der er formand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, hæfter sig positivt ved.
- Det er helt afgørende for os, at vi har fået det opgør med miljøpolitikken og nu er i fuld gang med at omlægge den. Og det er ikke en uansvarlig miljøpolitik, det holder EU jo skarpt øje med, siger Martin Merrild, der var Venstre-borgmester i Struer Kommune i perioden 2006-2009.
Men også i landbrugets øjne er det et problem, at det gamle bondeparti Venstre har set sig nødsaget til at skubbe 2025-forhandlingerne foran sig.
- Vi trænger til at få taget fat på 2025-planen og få lavet nogle reformer og få gjort noget ved vores konkurrenceevne. Det er et af vores helt store problemer som eksporterhverv, siger Martin Merrild.
Tidligere formand: Minder mig om Anker Jørgensen
Flere steder i Venstre er der trods regeringens besvær med at komme i mål med sin 2025-plan klar opbakning til partitoppen og statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Løkke har med et uregerligt og trækravlende parlamentarisk grundlag ikke haft andre valgmuligheder end at udskyde forhandlingerne om sin 2025-plan og i første omgang fokusere på at få en finanslov skruet sammen, mener tidligere V-formand Henning Christophersen.
Henning Christophersen var formand for Venstre fra 1978 til 1984. Han mener, at den aktuelle parlamentariske situation minder meget om 1970’erne, hvor der heller ikke var meget stabilitet over dansk politik.
- Der havde vi en række Anker Jørgensen-regeringer, som dels ikke var helt enig indbyrdes om, hvad de ville, og dels havde svært ved at samle et parlamentarisk flertal. Det fik vi først ryddet op i i 1982, siger Henning Christophersen.
Han var selv udenrigsminister i den SV-regering, der bestod i 14 måneder mellem 1978 og 1979. Fra 1982 og frem til 1984 var han finansminister i Poul Schlüters (K) firkløverregering.
- Dengang i 70’erne var der – som i dag – ikke rigtig politisk vilje til at lave store aftaler. Jeg prøvede jo med dannelsen af SV-regeringen at få lavet en mere fremadrettet politik, men det var der uenighed om - når det kom til stykket - i Socialdemokratiet, om man ville støtte. Derfor holdt den regering op. Og til sidst måtte Anker Jørgensen give op uden valg, siger Henning Christophersen.
- Man risikerer at gå ned ad den samme vej i blå blok i dag. Der er nogle, der er nødt til at tage sig lidt sammen, og det er ikke i Venstre, man finder problemet, så vidt jeg kan se. Både Thulesen Dahl og Samuelsen kører for meget sololøb og burde være mere interesserede i at få samarbejdet til at fungere. De risikerer jo at få en regering, som slet ikke vil noget af det, som de vil, siger den tidligere V-formand.
I Venstres Ungdom gør landsformand Chris Preuss i forbindelse med weekendens landsmøde også status over V-regeringens første halvandet års arbejde.
Og der er både godt og skidt, mener han.
Landbrugspakke og gymnasiereform hører til i den positive ende af skalaen, mens Chris Preuss eksempelvis kalder justitsminister Søren Pinds forslag om sessionslogning og forhøjelsen af bundskatten i den netop indgåede aftale om at afskaffe PSO-afgiften for deciderede ”fejlskud”.
VU-formanden ærgrer sig også over, at regeringen hele to gange har måttet udskyde noget så kerneliberalt som at give skattelettelser.
Første gang i starten af året, og anden gang for nylig i forbindelse med udsættelsen af 2025-forhandlingerne.
- Det er enormt ærgerligt, at det nu er udskudt igen. Som udgangspunkt er det aldrig fedt at skulle udskyde den deadline, man selv har sat for, hvornår man vil gennemføre sin politik, men med 2025-planen har jeg svært ved at se, hvordan Venstre skulle have reageret anderledes, siger Chris Preuss.
- Vores støttepartier burde komme ind til bordet og føre realitetsforhandlinger i stedet for at se, hvem der kan kravle højest op i træerne, siger han.
Jakob Ellemann: Vi har ansvaret for alting
Venstres politiske ordfører, Jakob Elleman-Jensen, erkender, at regeringen på det seneste har sat et langsommere tempo, end den selv havde foretrukket.
- Kunne vi ønske os, at det gik hurtigere? Ja, det kunne vi godt. Vi har generelt et ønske om, at folk tilslutter sig den politik, vi lægger frem. Der må vi konstatere, at det ikke er altid er tilfældet, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Han mener, at den heftige debat, der har været efter Liberal Alliances ultimative topskattekrav og Dansk Folkepartis lige så ultimative afvisning af det krav, reelt har ført til stilstand i blå blok.
- Det hele kom meget hurtigt til at handle om topskat. Ud af hele det råderum, 2025-planen tilvejebringer og anvender, udgør topskatten tre procent. Og det har fyldt cirka 97 procent af tiden, vi har brugt på at diskutere i skrevne, digitale og tv-medier. Hold da op, hvor har vi brugt urimeligt meget tid på det. Det ærgrer mig. Fokus er blevet vendt mod et lille hjørne af planen, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Men det er vel i sidste ende jeres ansvar?
- Jo, jo, vi sidder med ansvaret for alting. Det er det, vi kan. Og det er det, vi tør. Og det er gudskelov os, der gør det. Venstre sidder i regering, og det er nok meget godt, så selvfølgelig har vi ansvaret for det. Så kan man mene, at andre har indflydelse på det, al den stund, at vi kun har de her 34 mandater. Men vi prøver på ingen måde at tørre ansvaret af på nogen. Ansvar hænger tryggest fast ved os.
- Men vi har også en anden situation, end vi havde med Helle Thorning-Schmidts første regering og den tidligere VK-regering. Der havde du flerpartiregeringer, som havde et enkelt støtteparti, og det betød, at der var ting, du kunne klappe af på en anden måde. Det her er en anden måde at have regering på, og det giver sine fordele internt, når der kun er et parti, men så er der tre andre, man ude i offentligheden skal blive enige med. Det giver fordele, og det giver udfordringer. Og de udfordringer har vi da helt ærligt set ude i lys lue her i løbet af efteråret.