Det ville blive opfattet helt forkert, hvis den tyrkiske premierminister Binali Yildirim skulle besøge Danmark i slutningen af marts.
Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der via ambassaden i Ankara har oplyst de tyrkiske myndigheder, at han ønsker at udsætte mødet med Yildirim.
- Signalet er jo ganske klart. Vi er meget bekymrede for den politiske udvikling i Tyrkiet i øjeblikket. Det er der grund til at tage skarp afstand fra – også over for den retorik som tyrkiske ledere i øjeblikket gør brug af i forhold til Tyskland, Holland og hvem ved - på et tidspunkt måske også Danmark, siger statsministeren.
Udmeldingen fra statsministeren kommer efter, at en diplomatisk krise mellem Tyrkiet på den ene side og Holland på den anden udvikler sig.
Også forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet er særdeles anspændt i tiden.
Havde det ikke været for spændingerne mellem Tyrkiet og de to EU-lande, så havde Yildirim været velkommen i Danmark, lod Lars Løkke Rasmussen forstå, da han for kort tid siden uddybede sin beslutning.
- I lyset af det, vi har set ikke mindste de sidste dage, hvor vi har set nogle voldsomme retoriske overfald fra tyrkisk side på Holland og de vestlige demokratier, der er jeg nået den konklusion, at det er dårlig timing, forklarede statsministeren.
- Det vil blive aflæst helt forkert som om, at Danmark ser mildere på udviklingen i Tyrkiet end vores europæiske nabolande, og det er ingenlunde tilfældet, forklarer Løkke.
Holland havde også frabedt sig et besøg fra den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Cavusoglu, men da ministeren alligevel satte kursen mod Holland og Rotterdam, blev han nægtet landingstilladelse.
Lars Løkke Rasmussen tror dog ikke, at Binali Yildirim vil gøre som sin ministerkollega og trodse ønsket om ikke at komme.
- Jeg er ret sikker på, at når vi har arbejdet sammen med tyrkerne om at planlægge et besøg fra deres premierminister, og jeg nu foreslår, at det bliver udsat, så bliver det også udsat, forklarede statsministeren.
Få et overblik over striden her:
- •
25. februar. Valgkampen om en ændring af den tyrkiske forfatning indledes. Hvis tyrkerne siger ja til ændringen, åbner det blandt andet for, at præsident Recep Tayyip Erdogan kan blive siddende som præsident frem til 2029. Samtidig vil præsidenten få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand, hyre ministre og topembedsfolk samt opløse landets parlament.
- •
1. marts. Borgmesteren i den sydtyske by aflyser af sikkerhedsmæssige grunde et folkemøde for tilhængere af Erdogan. Der er cirka 1,5 million vælgere i Tyskland med stemmeret i Tyrkiet. Den tyrkiske justitsminister, Beki Bozdag, var inviteret til at deltage. Du kan læse mere om sagen her og læse DR-korrespondent Michael Reiter udlægning af sagen her.
- •
2. marts. Tyrkiets udenrigsministerium beordrer den tyske ambassadør til at møde op og modtage en reprimande. I Köln meddeler byens myndigheder samtidig, at de har trukket en tilladelse til et planlagt vælgermøde af samme karakter tilbage. Her skulle den tyrkiske økonomiminister tale.
- •
3. marts. Rådhuset i byen Gaggenau bliver evakueret, efter at det modtager en bombetrussel, der senere viser sig at være falsk. Borgmesteren vil ikke udelukke, at truslen har at gøre med aflysningen af vælgermødet. Læs mere her.
- •
5. marts. Tyrkiske politikere bør forbydes at føre valgkamp inden for EU's grænser, foreslår Østrigs kansler, Christian Kern. Samme dag trækker præsident Erdogan "nazikortet" over for Tyskland. Aflysningen af vælgermøder minder om nazisternes fremgangsmåde, siger han på et stort vælgermøde i Istanbul. Læs mere her.
- •
7. marts. Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, taler på et vælgermøde i Hamburg til 300 tyrkiske vælgere. Mødet er flyttet til Tyrkiets generalkonsuls residens, efter at de tyske myndigheder lukker den bygning, hvor mødet skulle være afholdt. Læs mere her.
- •
9. marts. Den tyske kansler, Angela Merkel, tager afstand fra Erdogans naziudtalelse. Den type udtalelser skal stoppe og trivialiserer hændelserne under Anden Verdenskrig. Læs mere her.
- •
10. marts. En kommission under Europarådet retter en hård kritik af folkeafstemningen og skriver, at landet bevæger sig i retning af et enmandsstyre. Kommissionen bruger ordet "autokrati" om de ændringer, som er foreslået i den tyrkiske forfatning.
- •
11. marts. Tyrkiets udenrigsminister Çavusoglu insisterer lørdag på at rejse til Rotterdam i Holland, selv om de hollandske myndigheder har forbudt ham at tale ved et vælgermøde i byen.
- •
Senere samme dag trækker regeringen i Holland landingstilladelsen for det fly, der skulle fragte Çavusoglu til Holland, tilbage.
- •
Det får Erdogan til at lange hårdt ud efter hollænderne og kalder dem "levninger fra nazisterne" og fascister. Han truer med at forbyde fly fra Holland i at lande i Tyrkiet. Læs mere her.
- •
I Holland siger Mark Rutte, den hollandske premierminister, at han forstår Erdogans vrede.
- •
Den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, der er i Tyskland, beslutter at rejse med bil til Rotterdam. Men hollandsk politi tilbageholder hende ved grænsen. Læs mere her.
- •
Tyrkisk politi blokerer adgangen til Hollands ambassade og konsulat i Tyrkiet.
- •
Samtidig er der demonstrationer i både Tyrkiet og Holland. I Rotterdam må politiet tage vandkanoner i brug mod cirka 2000 demonstranter. Læs mere her.
- •
12. marts. Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, lover en skånselsløs gengældelse for hollændernes "uacceptable opførsel".