Hvis en kvinde bliver udsat for vold af sin partner, har hun ret til at komme på et af landets krisecenter. Den samme ret har en mand ikke, hvis han udsættes for partnervold.
Men det skal der laves om på, mener ligestillingsminister Marie Bjerre fra Venstre.
- Der findes mandecentre i dag, men mænd har ikke de samme muligheder i lovgivningen som kvinder, og det, synes vi, er ikke rimeligt. Der står kun kvinder i bestemmelsen. Der er ikke nogen tilbud til mænd i lovgivningen, og det er det, vi ligestiller nu, siger ministeren.
Helt konkret vil hun derfor have ændret Servicelovens §109 - så både mænd og kvinder, der udsættes for vold fra deres partner, har ret til at komme på et krisecenter og også kan få gratis psykologhjælp.
I dag sender Marie Bjerre derfor en nyt lovforslag i offentlig høring, hvor mænd og kvinder altså ligestilles på det her område.
- Nu sender vi forslaget i høring, og så regner jeg med, at der er bred politisk opbakning. Det er i hvert fald det, jeg lytter mig til inde på Christiansborg. Så jeg tror, der er opbakning til, at vi endelig ligestiller voldsudsatte mænd og kvinder, siger Marie Bjerre, der håber, at lovændringen kan træde i kraft næste sommer.
Der er også afsat flere penge til området, og ministeren understreger, at det er vigtigt, at det nye tiltag ikke skal tage midler eller fokus fra voldsramte kvinder.
Forsker tvivler på krisecenter
Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2021 blev op mod 118.000 kvinder udsat for fysisk eller psykisk partnervold det år. Mens op mod 83.000 mænd var udsat for det samme.
På Roskilde Universitet forsker Kenneth Reinicke i køn og mænd. Han er er tvivl om, hvorvidt krisecenter er det rigtige tilbud til voldsramte mænd, fordi de ikke har brug for samme fysiske beskyttelse, som mange kvinder, der er udsat for vold, har.
Kenneth Reinicke har mere fidus til, at det kan gøre en forskel for de voldsramte mænd, hvis de kan få gratis psykologhjælp, og så tror han, at en lovændring kan være med til at nedbryde et tabu.
- Når mænd er udsat for vold, så kan det være en stor kulturel barriere at fortælle om det. Især hvis man har været udsat for vold fra en kvinde, fordi der er alle mulige åndssvage fordomme om det. Så det der først og fremmest er brug for til de voldsramte mænd, det er hjælp til at forstå, hvad det er de har været udsat, siger Kenneth Reinicke.
I 2006 åbnede Mandecentret deres første afdeling i København for netop at være et tilbud til mænd, der har været udsat for partnervold.
Siden er Mandecentret vokset og har i dag syv afdelinger rundt om i landet, og direktør Jacob Engmose Astrup er glad for, at kriseramte mænd og kvinder ser ud til at få samme muligheder for hjælp, og han tror en lovændring vil gøre en forskel.
- For os at se, er det her en kæmpesejr for ligestillingen. Det er en historisk milepæl, for det ændrer grundlæggende den måde, vi ser på vold i familien.
- Nu anerkender politikerne, at det kan gå begge veje og giver de samme rettigheder. Og det er et vigtig skridt for at hjælpe de voldsramte mænd og bryde et tabu, siger han.
Jacob Engmose Astrup peger også på, at ligestillingen på området kan få betydning for børn, der lever i familie, hvor manden er udsat for fysisk eller psykisk vold.
- I dag er voldsudsatte mænd ofte nødt til at tage på herberg for hjemløse, og her er der risiko for børnene ikke kan komme med. Med en lovændring kan de komme på krisecenter og få børnene med. Som det er nu, så holder rigtig mange mænd holder sig fra at række ud efter hjælp, fordi de risikerer at efterlade deres børn tilbage i de voldelige omgivelser, siger han.