Lidt færre asylansøgere i de første fire måneder

Trods stigning i antallet af asylansøgere i april, så er færre kommet hertil i årets første fire måneder.

Antallet af asylansøgere er faldet de første fire måneder i forhold til samme periode sidste år.

Det viser en ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen.

Det - ganske vist beskedne - fald fra 2.137 sidste år til 2090 i år er en realitet, selvom der kom næsten 100 flere asylsøgere til landet i april, end tilfældet var i marts.

Området følges tæt

I april alene kom der 545 personer til Danmark, som søgte asyl mod 458 i marts.

Går man lidt længere tilbage i tiden til 2013, så havde 2.533 personer søgt asyl det års første tredjedel.

Asylområdet følges tæt på Christiansborg i kølvandet på sidste års eksplosive stigning, hvor næsten 15.000 personer søgte om tilflugt her i landet.

I seks måneder i træk fra sommeren og til december sidste kom der måned for måned mellem 1.000 og 3.000 til landet.

Regler blev strammet

Den pludselige og eksplosive stigning fik regeringen til at stramme reglerne for familiesammenføring.

Samtidig satte man ekstra 2,5 milliarder kroner af til at håndtere den flygtningestrøm, som man på det tidspunkt kalkulerede med ville fortsætte til Danmark i år.

/ritzau/