Vidste udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at det var ulovligt, da hun sidste år gav ordre til at tvangsadskille unge asylpar, uden at deres sag var blevet individuelt vurderet?
Det spørgsmål skal ministeren besvare ved et samråd i eftermiddag.
Sagen tog sin begyndelse i februar sidste år, da Inger Støjberg efter ophedede diskussioner om unge asylpar gav Udlændingestyrelsen ordre om, at ingen asylansøgere under 18 år måtte bo sammen med deres ægtefælle.
Senere blev det slået fast, at det var klokkeklart ulovligt at adskille parrene uden en konkret og individuel vurdering af deres sag.
Tvangsadskillelsen af de unge asylpar er blevet sammenlignet med Tamilsagen fra slutningen af 1980'erne, hvor daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) valgte at standse eller nedprioritere sager om familiesammenføring af tamilske flygtninge og fastholdt sin beslutning trods advarsler fra Justitsministeriet og Direktoratet for Udlændinge.
Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing er enig i, at der er flere sammenfald, selv om den slags sager er svære at sammenligne.
- Begge dele handler om ministre, der har eller kan have givet ulovlige instrukser. Og jeg vil også vurdere, at denne sag har samme juridiske alvor og kaliber inden for ulovlige instrukser, siger han.
Hvad oplyste embedsværket?
Han understreger, at det er helt centralt, hvilke informationer ministeren havde fået fra sine embedsmænd forud for instruksen.
- Enten har ministeren fået en ualmindelig dårlig rådgivning af sine embedsmænd, og så er hun fri for ansvar, mens embedsmændene eventuelt kan have et ansvar, siger han og fortsætter:
- Ellers er der den mulighed, at ministeren har fået rigtig og fagligt forsvarlig rådgivning, og så er det ministeren, der sidder med ansvaret. Og det må Folketinget så tage stilling til, om de kan leve med.
Sten Bønsing forklarer, at ministeren ikke selv skal vide, om denne slags instrukser er lovlige. Det skal hendes embedsmænd rådgive hende om.
Hvad vidste ministeren?
Politiken har i den seneste tid afdækket, at der var sværdslag i ministeriet forud for beslutningen og har beskrevet, hvordan embedsmænd i en intern mail den 9. februar 2016 skal have advaret om, at det var et brud på loven at tvangsadskille parrene uden en individuel vurdering.
Denne mail er ikke offentliggjort, men Politiken hævder at kende indholdet.
Dagen efter udsendte ministeren den såkaldte instruks til Udlændingestyrelsen, som siden viste sig netop at være ulovlig.
Ministeren selv har afvist, at hun skriftligt var blevet gjort opmærksom på de juridiske problemer.
Inger Støjberg har forklaret, at hun fjernede passager om individuelle vurderinger af de enkelte par fra embedsværkets udkast, hvilket ellers ville have gjort ordren lovlig.
Men hun fastholder, at hendes embedsværk stod på mål for, at instruksen var lovlig.
I dag skriver Politiken så, at Inger Støjbergs ministerium rådførte sig med Justitsministeriet senest ni dage efter, at instruksen blev givet.
- Særdeles kritisabel
Ordren medførte, at 34 par blev skilt fra hinanden, uden at myndighederne tog stilling til deres konkrete situation, og Folketingets Ombudsmand har betegnet ministeriets fremgangsmåde i sagen som "særdeles kritisabel".
Flere af Folketingets partier kræver at få udleveret den interne mail fra embedsmændene.
Men Inger Støjberg har ikke tænkt sig at udlevere mailen til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg på dagens samråd, hvilket ifølge ministeren skyldes "hensyn til ministeriets interne beslutningsproces".
Ved dagens samråd ventes flere ordførere at efterspørge dokumentation for, at embedsmændene i Inger Støjbergs ministerium blåstemplede hendes ordre.
De vil også forsøge at få et klart svar på, om embedsmænd havde advaret ministeren mundtligt.
- Mailen vil man nok interessere sig temmelig meget for. For selv om det ikke er eneafgørende, så vil det være meget væsentligt, om ministeren i den mail eller på tilsvarende vis er blevet advaret om, at det var ulovligt, siger Sten Bønsing.
Han påpeger, at ministeren formentlig og forhåbentlig har fået anden rådgivning i processen.
- Så mailen er ikke i sig selv nødvendigvis afgørende, men det kan være den, der bliver den rygende pistol, siger han.