Regeringen får i begyndelsen af året et politisk flertal imod sig, fordi den ikke har fremlagt de omstridte dokumenter, som den nu nedlagte Irak-kommission fik udleveret.
Liberal Alliance truede i oktober med at fremsætte et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at lægge de ikke-klassificerede dokumenter frem, hvis ikke justitsminister Søren Pind (V) selv havde gjort det inden jul.
Det er ikke sket, så til januar kommer beslutningsforslaget til afstemning i Folketingssalen, hvor regeringen bliver bragt i mindretal af Liberal Alliance, De Konservative og hele rød blok.
- Nu er det jul, og nu kan vi ikke vente længere. Vi mener ikke, at der er noget at skjule og ved at sige, at man ikke vil fremlægge dokumenterne, er man i virkeligheden med til at puste til en myte om, at der er noget meget farligt og forkert, der ligger her, siger udenrigsordfører Mette Bock (LA):
- Hvis man fremlægger det, vil folk jo selv få syn for sagn og vurdere, om der ligger noget, som trænger til en offentlig debat eller om der ikke gør, siger hun.
En af regeringens første beslutninger efter folketingsvalget i juni var at lukke Irak-kommissionen, kun få måneder før de første afhøringer skulle begynde.
Tidligere medlem: God nyhed
I regeringsgrundlaget fremgår det, at den danske deltagelse i Irak-krigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer i krigen i Afghanistan er "tilstrækkeligt belyst".
Siden har Politiken afsløret, at den danske militære ledelse i Irak trods klare ordrer om det modsatte fortsatte med at udlevere fanger, da Irak indførte dødsstraf.
Det er også kommet frem, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et år inden Irak-krigen lovede dansk støtte til USA på et personligt møde med viceforsvarsminister Paul Wolfowitz.
Senest har forsvarsminister Peter Christensen (V) bekræftet, at danske styrker i 2005 under Irak-krigen ofte var i kontakt med det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater.
I begyndelsen af august udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde, at "jeg står 100 procent på mål for vores beslutning om at nedlægge kommissionen".
Jørgen Albæk Jensen, der er tidligere medlem af Irak-kommissionen og er juraprofessor ved Aarhus Universitet, kalder Liberal Alliances udmelding "en god nyhed".
- Jeg var ked af, at kommissionen blev nedlagt i sin tid. Det var en vigtig og nødvendig opgave, vi skulle løse. Men med det her forslag kan man måske sige, at i hvert fald en del af den opgave, vi skulle have løst, bliver mulig at løse nu, siger han.
Professoren vurderer, at der vil være i omegnen af 100.000 dokumenter, der ikke er klassificerede - kun "et relativt mindretal" hører under den kategori.
Pind har ingen kommentarer
De Konservative bakker fortsat op om lukningen af Irak-kommissionen, men ser ikke noget problem i, at de ikke-klassificerede dokumenter ser dagens lys.
- Vi har ikke noget at skjule. Vi synes ikke, at der er noget problem i, at der kommer offentlighed omkring de dokumenter, der ikke er hemmeligtstemplede, siger udenrigsordfører Naser Khader (K).
I et nyt svar til Folketinget 7. oktober afviste justitsminister Søren Pind (V) ifølge Politiken at lægge dokumenterne frem. Heri henviste han i stedet til, at man kan søge aktindsigt i materialet.
Pind kaldte i slutningen af august Irak-kommissionen en "politisk hetz".
- Jeg opfatter det som en politisk hetz, hvor man vidste, hvad krigsgrundlaget var fra dansk side. Det lagde man åbent frem og traf en kontroversiel beslutning (om at gå aktivt ind i krigen i Irak, red.). Så endte det med et politisk hævntogt fra regeringen for blandt andet at glæde Villy Søvndal (daværende udenrigsminister under nedsættelsen af Irak-kommissionen, red.), sagde han.
Justitsministeren oplyser igennem sin særlige rådgiver, at han ikke ønsker at kommentere den nyeste udvikling i sagen over for DR Nyheder.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, tager oplysningerne om Liberal Alliances kommende beslutningsforslag helt roligt.
- Lad os nu se, hvordan tingene udvikler sig. Det er efter min mening en dårlig idé at begynde at distribuere bilag fra det, jeg kalder en halv retssag. Det er dokumenter, der burde være understøttet af vidneforklaringer for, at man kan se den rette sammenhæng i papirerne, og de forklaringer har man ikke, siger han.