Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har gentaget ordet igen og igen hele dagen: Gymnasiet.
Men han taler om et andet gymnasium end den ungdomsuddannelse, danskere i flere generationer har kaldt gymnasiet.
For det gymnasie, Mattias Tesfaye taler om, rummer også alt det, der i dag er alternativerne til gymnasiet, og det gør, at han trods regeringens erklærede ambition om, at flere unge skal vælge erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium kan sige:
- Jeg drømmer om, at stort set alle unge starter på gymnasiet i fremtiden.
Ordene falder i P1 Orientering, efter at regeringens længe ventede udspil til fremtidens ungdomsuddannelser er blevet præsenteret - indeholdende en total omkalfatring af det system, vi kender i dag.
Oprettelsen af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, skal sikre, at alle elever, der består grundskolen kan komme på det, som Mattias Tesfaye kalder gymnasiet. Der er også to andre valgmuligheder: handelsgymnasiet kendt som hhx og stx - det almene gymnasie, som i daglig tale netop blot kaldes gymnasiet.
- Det er epokegørende nyt og bryder med årtiers uddannelsespolitik. Og det er det mest socialt retfærdige, vil jeg hævde, der er sket på uddannelsesområdet i al den tid, jeg har beskæftiget mig med det, siger Mattias Tesfaye.
I videoen her fra dagens pressemøde kan du se Mattias Tesfaye forklare tankerne bag regeringens udspil
En dør bliver åbnet, en anden lukket
En enkelt ikke helt ubetydelig detalje hører dog med til historien: Regeringen vil nemlig hæve adgangskravet til både hhx og stx, så der fremover skal et karaktergennemsnit på 6 til frem for 5 i dag.
At regeringen vil gøre det sværere at komme ind på to af de tre gymnasiale uddannelser end på den tredje, har fået kritikere til at advare mod social skævvridning i et A- og et B-hold.
Det vil gå ud over drenge, der typisk halter lidt efter pigerne, når det gælder karakterer i grundskolen. Det vil gå ud over dem, der ikke er vokset op i boglige hjem. Og det vil gå ud over dem, der bor i yderområder og områder med mange indvandrere, lyder det.
Alligevel insisterer Mattias Tesfaye på, at regeringens udspil er et opgør med et uretfærdigt system.
- Der er en meget stor gruppe unge, som bliver mødt af en lukket dør til gymnasiet, fordi vi i dag har et adgangskrav til at starte på det, man i gamle dage kaldte det klassiske gymnasium - altså stx, på 5, siger han og fortsætter:
- Det betyder, at tusindvis af unge i dag ikke har adgang til at starte på deres lokale gymnasium - og det er jo der, hvor ungdomsmiljøet er. Og det er også der, hvor man får lov til at udskyde sit uddannelsesvalg i et par år.
Men nu lukker du jo den dør endnu mere ved at sige, at snittet skal være 6 i stedet for 5, og så kan de, for hvem døren er blevet lukket, gå over på den her epx-uddannelse, hvor snittet så er 2. Er det mere lige?
- Jeg ikke er enig med dig i, at døren bliver lukket. Døren til gymnasiet bliver åbnet for omkring 11.500 flere unge. Inde på gymnasiet vil der så være forskellige gymnasieuddannelser, og den ene er det meget boglige stx. Dér synes jeg, det er rimeligt at sige, at hvis du skal være i stand til at komme ind på den, så skal du også have et vist bogligt niveau.
- Der kommer flere på gymnasiet, færre på stx, konstaterer Mattias Tesfaye.
En 'chance'
Mattias Tesfaye lægger ikke skjul på, at han selv har været skeptisk, faktisk direkte imod et højere karakterkrav og det signal, som følger med det. Alligevel argumenter han nu for. Og det med argumenter om sammenhængskraft og den ærke-socialdemokratiske værdi i at sikre alle lige muligheder.
- Siger man, at karakterkravet til stx og hhx skal være 2, beder vi de unge med lave karakterer om at gå lige ind i et nederlag, fordi de ikke kan klare undervisningen på de andre niveauer, siger han.
Hans modstand over for at begrænse adgangen til det almene gymnasie med højere karakterkrav har været bundet til både en bekymring over alternativet for de 15-16-årige, som bliver færdige med grundskolen og med det samme skal vælge retning på erhvervsskoler, med høje frafald og en gennemsnitsalder midt i 20'erne. Men også til en frustration over dét, han selv som udlært murer og nu minister er et bevis på, og som han i det meste af sin politiske karriere har slået på tromme for: at en erhvervs- eller håndværksmæssig uddannelse ikke behøver at være en begrænsning.
- Nu har vi endelig muligheden for at fastholde det faglige niveau på stx og samtidig sørge for, at de andre kan gå på skolen, komme til festerne, være til morgensamlingen, få studiekompetencer, der gør, at de kan starte på en videregående uddannelse, men møde en hverdag på epx, hvor der vil være mulighed for praktik, gæstelærere fra virksomheder, og nogle nye gymnasiefag, siger Mattias Tesfaye.