Kritik af Løkke breder sig: Hvad skal der ske med grundskylden?

Interne røster i Venstre afkræver partiformanden klare svar på, hvad der skal ske med den omdiskuterede grundskyld.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen afkræves klare svar om grundskylden fra egne rækker. (Foto: © Søren Bidstrup, Scanpix)

Presset på Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen øges i spørgsmålet om grundskylden.

Den særlige skat på jord, der rammer tusindvis af boligejere, får en række Venstre-folk til at afkræve partiformanden klart svar på, hvad der skal ske med grundskylden, hvis de borgerlige vinder næste folketingsvalg.

- Lars Løkke skal komme med et klart svar på, hvad der skal ske med grundskylden - også efter et valg. Det er vigtigt for boligejerne at vide, hvor de står økonomisk, siger folketingsmedlem Eyvind Vesselbo (V), der ikke genopstiller ved næste valg.

Kritikken af Lars Løkke Rasmussen og Venstres top kommer, efter at to af Eyvind Vesselbos partifæller i Folketinget, Jakob Engel-Schmidt (V) og Jan E. Jørgensen (V), i weekenden ligeledes efterlyste handling i forhold til grundskylden.

Send et glasklart signal

Flere af Venstres folketingskandidater i især hovedstadsområdet, hvor grundskylden er steget mest i de seneste år, vil have partitoppen på banen.

Morten Løkkegaard, der var tæt på at sikre sig en plads i Europaparlamentet ved EP-valget sidste år, mener, at der i første omgang er behov for at sende et signal.

- Venstres ledelse skal gå ud sende et glasklart signal om, at boligejerne kan sove ordentligt om natten, siger Morten Løkkegaard.

- Det her drejer sig om tusindvis af mennesker - ikke bare rigmænd, men ganske almindelige mennesker, som har købt hus i den tro, at de kunne regne nogenlunde med udviklingen på skatteområdet, siger han.

Både Konservative og Liberal Alliance foreslår, at man fastfryser grundskylden frem til 2020, så boligejerne i de kommende år ved, hvor meget grundskyld de skal betale. Konservative vil blandt andet bruge 4,5 milliarder kroner på at fastfryse den.

Kandidat: Venstres politik er ikke gennemtænkt

Hverken Morten Løkkegaard eller Eyvind Vesselbo vil dog lægge sig fast på, hvordan man bedst sørger for, at boligejerne kommer til at sove trygt om natten.

Det vil Anahita Malakians, der er folketingskandidat for Venstre i Københavns Storkreds, heller ikke, men hun opfordrer Lars Løkke Rasmussen og resten af Venstres top til at "gå hjem og regne på, hvad der bedst kan betale sig".

- Lars Løkke skal melde klart ud, hvordan vi vil sikre, at grundskylden ikke stiger markant, når en borgerlig regering kommer til magten, siger Anahita Malakians.

- Det nytter ikke noget, at Venstre-toppen prioriterer skattelettelser i bunden, når vi med den anden hånd opkræver flere penge i grundskyld hos boligejerne. På det område er Venstres politik desværre ikke gennemtænkt, og det ser jeg gerne, at der bliver rettet op på, siger hun.

Anahita Malakians er folketingskandidat for Venstre i København. (© DR)

Partitop vil afvente nyt vurderingssystem

Lars Løkke Rasmussen satte i sidste måned sin ambition om at genindtage Statsministeriet på spil, da han gjorde det til et kardinalpunkt, at boligjobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft, hvis han skal være statsminister.

Samme tilgang har Venstres top langt fra til grundskylden, og det har ifølge DR Nyheders oplysninger vakt undren i dele af Venstres bagland.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen selv, men Venstres næstformand, Kristian Jensen, vil ikke garantere, at partitoppen gør noget ved grundskylden efter en eventuel valgsejr.

Kristian Jensen forstår godt bekymringerne over den stigende grundskyld, men siger, at Venstre i første omgang vil afvente et nyt vurderingssystem til at fastsætte ejendomsværdier.

- Løsningen er først og fremmest at få et nyt system, der giver ægte vurderinger af huse og grunde.

- Det system, vi har i dag, er ikke troværdigt, og inden man kan komme med en løsning, så er man nødt til at have et system, der vurderer huse og grunde til en korrekt værdi. Ellers er det som at sætte et plaster på et brækket ben, siger Kristian Jensen.

Det nye vurderingssystem ventes på plads i 2017.