Når tre ansøgere om dansk statsborgerskab i denne uge skal til samtaler om deres "demokratiske sindelag" i Folketinget, møder de op til et Indfødsretsudvalg i dyb strid.
Næstformanden for udvalget, Helene Brydensholt fra Alternativet, har i ugevis forsøgt at få samtalerne annulleret eller i det mindste udskudt, til der er "styr på det juraen".
Men flertallet i udvalget har ikke rokket sig. Og det får nu den konsekvens, at Helene Brydensholt vil trække sig som næstformand.
- Jeg kan ikke være med mere. Det er gået for vidt, siger Helene Brydensholt.
- Jeg trækker mig fra Indfødsretsudvalget, fordi et flertal i udvalget har valgt at gennemføre nogle samtaler, som er indkaldt på alt for kort tid. Hvor der ikke er styr på retsprincipper. Hvor der potentielt bliver overskredet konventioner.
I sidste uge kunne DR beskrive, hvordan et internt dokument fra Indfødsretsudvalget konstaterer "en række mulige og potentielt omfattende principielle problemstillinger, som bør afklares", før samtalerne afholdes.
De juridiske bekymringer går på grundlæggende retsprincipper om oplysningspligt, ret til at medbringe en bisidder og indsigt i egen sag.
- Jeg kan simpelthen ikke stå inde for det, der sker i udvalget. Jeg er uenig i, at vi skal føre sindelagskontrol, siger Helene Brydensholt.
Men hvad nytter det, at du trækker dig som næstformand fra udvalget?
- Når jeg trækker mig som næstformand for udvalget, så siger jeg fra over for den proces, der er gået forud for de her samtaler – hvor embedsværket har advaret os mod, at der ikke er styr på juraen. Der er ikke styr på, om vi potentielt bryder konventionerne.
'I skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for'
De tre samtaler, der har skabt så stor røre, drejer sig om tre personer, der har søgt om dansk statsborgerskab.
De lever alle tre op til alle kravene for at få et dansk pas. Derfor står deres navne på et lovforslag, der skal vedtages i Folketinget 19. december og gøre de tre ansøgere og 2.014 andre til danske statsborgere.
Men siden lovforslaget blev fremsat, er politikerne blevet gjort opmærksom på, at de tre ansøgere hver især er kommet med ytringer på sociale medier, som i flere politikeres optik strider mod grundlæggende danske værdier.
Under en debat i folketingssalen i november fremhævede formanden for Indfødsretsudvalget, Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at én af ansøgerne har bifaldet Muhammed-tegneren Lars Wilks' død, og at samme person i forbindelse med burkalovens vedtagelse skulle have skrevet:
"De sindssyge folk i Folketinget skal respektere vores religion og kultur. I skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for".
Derfor skal de tre ansøgere nu møde op til en samtale om deres "demokratiske sindelag".
Statsborgerskab afhænger af politikernes dagsform
Debatten får bølgerne til at gå højt i Indfødsretsudvalget, hvor de 17 medlemmer ifølge DR's oplysninger har fået udleveret 1.700 siders dokumenter om de tre ansøgere før samtalerne.
Det er langt fra unormalt for medlemmerne at skulle sætte sig ind i ansøgernes sager.
Det er nemlig folketingspolitikerne i Indfødsretsudvalget, der behandler alle sager om dispensation til at få statsborgerskab, fordi man i Danmark kun kan blive statsborger ved lov.
Helene Brydensholt har været næstformand for Indfødsretsudvalget i to år, og hun beskriver et udvalg, hvor "al god forvaltningsskik er fuldstændig tilsidesat".
Hun giver et eksempel med en dispensationssag med en ung kvinde, der var under uddannelse og derfor ikke levede op til beskæftigelseskravet for at få statsborgerskab.
- Jeg tog hendes sag op i udvalget, og det lykkedes at få flertal til at give hende dispensation. Et par dage efter mødte jeg et udvalgsmedlem, der havde stemt for. Jeg sagde, at det var jeg glad for.
- Og så lød svaret: "Ja, der var du heldig, at jeg var i godt humør den dag". Det siger rigtig meget om det udvalg, fortæller Helene Brydensholt.
Er det ikke også netop eksempel på, at det gør en forskel, om du sidder i udvalget?
- Jo, det er et eksempel på, at jeg har gjort en forskel. Men det kunne godt være gået den anden vej. Og den her person er én af 1.000, der har skrevet til mig. Så det er jo også meget vilkårligt, om jeg kan løfte sagerne ind i udvalget, siger hun.
Regeringspartierne ikke helt enige
Der tegner sig også internt i regeringen nogle uenigheder om samtalerne.
De tre regeringspartier har i hvert fald haft meget forskellige tilgange til spørgsmålet i pressen.
Socialdemokratiet sidder på seks af udvalgets 17 pladser, Venstre på to og Moderaterne på en enkelt plads.
Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Anders Kronborg, har været en førende fortaler for at gennemføre samtalerne.
- Jeg synes sådan set, at det er en fornem gestus, udvalget viser. Fordi hvad er mere fornemt end at blive inviteret ind i demokratiets højborg på Slotsholmen, hvor man kan redegøre for, hvorfor man ønsker et dansk pas, sagde han sidste måned til Politiken.
Derimod har Venstres Preben Bang Henriksen over for Politiken i sidste uge luftet juridiske bekymringer ved samtalerne. Han bad derfor Justitsministeriet om at "sige god for proceduren".
Det har ministeriet ikke kunnet nå før samtalerne denne uge. I fredags stoppede Preben Bang Henriksen som indfødsretsordfører og medlem af Indfødsretsudvalget for Venstre. Pladsen er givet videre til partifællen Hans Andersen.
Hos det tredje regeringsparti, Moderaterne, er der kun ét medlem af Indfødsretsudvalget, nemlig Mohammad Rona. Han ønsker ikke at stille op til interview, før alle tre samtaler er gennemført.