At regeringen nu har justeret sit lovforslag til en koranlov ændrer ikke noget for oppositionspartierne på Christiansborg.
Lige bortset fra De Radikale.
- Vi er kommet et stort skridt nærmere, at vi kan stemme for denne her lovgivning, siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard.
Regeringen justerede i dag det lovforslag, de tidligere har præsenteret.
I alt er der kommet fire ændringer i lovforslaget. Blandt andet er det blevet indskærpet, hvilken type trossamfund, der er tale om. Det er blevet præciseret, at det er skrifter fra de trossamfund, som ikke må behandles utilbørligt - i modsætning til det første lovforslag, som handlede om alle trossamfund og alle genstande af væsentlig betydning for et trossamfund.
Og det er blandt andet politiforbundet, der har været medvirkende til, at regeringen i dag kommer med et justeret lovforslag om koranafbrændinger.
Det fortæller justitsminister, Peter Hummelgaard (S).
- Politibetjente på gaden vil gerne være helt sikre på, hvad det er, man skal gribe ind overfor, og hvad er det, man ikke skal gribe ind over for. Det vil vi selvfølgelig gerne tydeliggøre, og det er det, vi har gjort, siger han.
Og selvom justitsministeren selv var tilfreds med det første lovforslag, så synes han, at oplægget til den nye, justerede koranlov, fortsat rammer "kernen af det, vi gerne vil sætte en stopper for".
- Nemlig at der er nogle få enkeltpersoner, der render rundt og ødelægger og brænder koraner af med det ene formål at fremprovokere reaktioner fra enten militante grupperinger ude omkring i verden eller fra fremmede stater med dårlige hensigter, som begge dele risikerer at gøre meget stor skade på danskere, siger Hummelgaard.
Flere partier mener fortsat, loven er en dårlig idé
Men for alle andre end De Radikale ændrer justeringerne i lovforslaget ikke noget.
Oppositionspartierne har da også for langt de flestes vedkommende været modstandere af lovforslaget.
For Liberal Alliance er det forkert, når man som fortaler for loven - og som regeringen gør det - henviser til den øgede terrortrussel, når man skal argumentere for, hvorfor loven er en god idé.
- Koranafbrændingerne er ikke årsagen til den terrortrussel, vi ser nu. Det har været det samme i over 20 år, siger retsordfører Steffen Larsen og fortsætter:
- Det er, som at bede kvinder om at lade være at gå i korte nederdele, fordi der er voldtægtsforbrydere. Der er også islamister, som er sure og vil bombe os. Det er altså virkeligheden.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, har heller aldrig syntes, at en koranlov var en god ide. Han mener, det er det samme som at genindføre blasfemiparagraffen.
- Det, der gør Danmark til et farligere land, det er, at der er mennesker, der uanset hvad vi gør, vil finde en undskyldning for at skade os, fordi de ideologisk hader os, siger Kofod.
Han er bange for, at det bliver skruen uden ende.
Heller ikke Enhedslisten og Danmarksdemokraterne mener, at der er brug for ny lovgivning.
De Radikale vil have krystalklar formulering
Tilbage hos De Radikale er der dog stadig noget, der mangler i lovforslaget.
Martin Lidegaard selv beskriver det som, at partiet har fået 3,5 af 4 ønsker igennem i deres snakke med regeringen om lovforslaget.
Den sidste halve, som mangler, skal findes på den kunstneriske frihed. I det oprindelige lovforslag stod der, at det også var strafbart, selvom den utilbørlige behandling af en religiøs genstand skete i kunstnerisk sammenhæng.
- Vi kunne godt tænke os, at det stod krystalklart, at intentionen med denne her lovgivning ikke er at ramme almindelige udøvende kunstnere eller begrænse den kunstneriske frihed, siger han.
Lige nu lægger lovforslaget i stedet op til, at det ikke er strafbart, hvis den utilbørlige behandling af det anerkendte trossamfunds skrift er en mindre del af et større kunstværk.
Peter Hummelgaard selv giver eksempler som, hvis det er en del af et teaterstykke eller en film.
Vil ikke risikere, at Paludan bliver performancekunstner
Men for Martin Lidegaard er det vigtigt at blive endnu tydeligere, fordi det kan have betydning for, hvordan en dommer fortolker loven.
- Jo mere klar intentionen er i bemærkningerne, jo mere klart vil en dommer kunne tage stilling til det, siger Lidegaard.
Men Peter Hummelgaard har en grænse:
- Vi kommer ikke til at kunne gennemføre et lovforslag, hvor man laver en bred undtagelse af kunst, ligesom vi i øvrigt ikke har nogen andre steder i lovgivningen, siger han.
Og det er der en særlig grund til.
- Vi kan ikke have en situation, hvor Rasmus Paludan eller andre i morgen springer ud som performancekunstnere eller andet, og derved så straffrit kan blive ved med at fremprovokere de her reaktioner, som risikerer at gøre stor skade på Danmark og danskere, lyder det fra justitsministeren.