Sagsgangen var egentlig, som den plejede, da kontorchef Jesper Gori fra familiesammenføringsafdelingen i Udlændingeministeriet hev Karnov-bindene ned fra bogreolen.
Hans minister havde kort forinden på Facebook udtrykt et ønske om at sætte ind over for det, hun kaldte 'barnebrude'. Altså asylpar, hvoraf den ene var under 18 år, som boede sammen på asylcentrene. Det ønskede udlændingeminister Inger Støjberg at gøre noget ved, fortalte hun på Facebook den 25. januar 2016.
Og derfor sad Jesper Gori nu med Karnov-opslagsværket for at lave en vurdering af, hvor langt man kunne gå for at ændre på ordningen. Altså, hvor mange par, der kunne få lov til fortsat at bo sammen.
Hans forventning var, at flere par skulle adskilles som konsekvens af, at man vendte "ordningen på hovedet" - og at udgangspunktet derfor var, at parrene skulle skilles ad.
Pressede Støjberg ulovlig ordre igennem?
Men dét ændrede sig den 9. februar 2016 om eftermiddagen.
Jesper Gori deltog den dag i et møde på Inger Støjbergs kontor. Med sig havde han et lille stykke papir, hvor han havde beskrevet, hvordan man kunne stramme op på reglerne. Udgangspunktet skulle i fremtiden være, at parrene kunne skilles ad, medmindre der var forhold, der åbenlyst talte for, at parrene kunne få lov til at bo sammen.
- På mødet den 9. februar er det første gang, jeg forholder mig til, om en ordning kan være undtagelsesfri, husker han i Rigsretten i dag.
Støjbergs ønske passede altså ikke med det, som Jesper Gori havde foreslået.
- Som jeg husker det, så tilkendegiver ministeren, at det her ikke er den ordning, som hun ønsker, siger han.
Ville tage procesrisiko
Støjberg holdt fast, fortæller Jesper Gori.
- Jeg tror, ministeren sagde, at hvis der kom en sag, hvor man ikke kunne adskille, så var hun indstillet på at tage en procesrisiko, husker han.
Med sin forklaring lægger kontorchefen sig op af en anden vidneforklaring, afgivet af tidligere afdelingschef Frank Bundgaard. Ifølge ham mente Støjberg, at der var "politiske benefits" i sagen, og at de ville være større end omkostningerne ved at tabe en sag om brud på menneskerettighederne.
Men en ordning uden nogen undtagelser ville ikke være forenelig med Danmarks internationale forpligtelser - den ville dermed være ulovlig - vurdererede Jesper Gori. For der kunne være tilfælde, hvor hensynet til de berørte pars ønske om at bo sammen, ville veje tungere.
Og han slog flere gange fast, at ordningen ikke kunne være uden undtagelser, forklarer han til Rigsretten.
Servietten og notatet
- Vi kom ind til mødet med en serviet, der beskrev den model, vi havde lagt op til. Det, vi kom ud med efter mødet, var, at den model ikke længere var relevant, siger han.
Servietten opsummerer det notat, som Inger Støjberg kort forinden og samme dag havde godkendt. Det er et notat, der indeholder undtagelser, modsat alle andre skriftlige spor i sagen. Notatet er blevet fremhævet som et af de væsentligste dokumenter af Inger Støjberg og hendes forsvarere, der har bygget store dele af deres forsvar op omkring netop det dokument: Nemlig, at Støjberg med sin godkendelse af det notat havde accepteret, at der skulle være undertagelser.
Men Jesper Gori forklarer Rigsretten, at notatet mistede sin relevans. Virkeligheden havde overhalet det, forklarer han.
- Jeg tror, jeg har sagt, at det notat var dødt og borte. Det var min opfattelse på det her tidspunkt, at det ikke længere havde nogen relevans, siger han.
Notatet, som nævnes i Rigsretten og her i artiklen, har vi et udkast af, som kan læses herunder. Det endelige notat kan du finde ved at trykke her.
Dagen efter drøftelserne den 9. februar udsendte ministeriet en pressemeddelelse. Den var kategorisk og undtagelsesfri: Alle de unge asylpar skulle adskilles.
Pressemeddelelsen er siden vurderet at være en ulovlig instruks af både Folketingets Ombudsmand og Instrukskommissionen. En ulovlig instruks som Inger Støjberg i Rigsretten er anklaget for at være ansvarlig for.
Der ventes dom i sagen inden jul.