Selvom oppositionspartierne er imod at afskaffe store bededag, er det ikke alle, der vil garantere at genindføre helligdagen, hvis de får magten til det.
Et af de partier er Konservative, der afviser at afskaffe helligdagen, men samtidig ikke kan love danskerne, at de får store bededag igen.
- Jeg vil ikke stå og give et løfte, som jeg ikke er sikker på, om jeg kan holde eller ej, lyder det fra Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.
Det vil i følge ham kræve, at man kan finde de godt tre milliarder, som afskaffelsen vil indbringe, et andet sted.
Heller ikke Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, kan give en garanti.
- Det kan jo godt være. Nu må vi prøve at se, siger hun.
Men vil du garantere det?
- Næ.
Hos SF har de endnu ikke taget stilling til, om de vil tilbagerulle afskaffelsen af store bededag, hvis det skulle blive muligt.
Det skriver partiets beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, i en sms til DR.
Heller ikke Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen, vil svare klart ja eller nej, da hun blev spurgt under dagens debat i folketingssalen.
- Hvis lovforslaget kommer igennem, bliver vi nødt til at overveje, hvad vores muligheder så er, lød svaret fra LA-ordføreren til Venstres Kim Valentin.
Nogle partier vil gerne garantere det
Mens partier som Konservative og Danmarksdemokraterne ikke kan garantere, at store bededag igen bliver en helligdag, hvis de kommer i regering, så er sagen en anden hos Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten.
Her vil man godt garantere, at store bededag bliver en helligdag igen, hvis magten skifter, og det bliver muligt.
Svaret fra DF's formand, Morten Messerschmidt, er kort og klart:
- Ganske afgjort.
Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, forstår ikke, hvorfor Konservative og Danmarksdemokraterne ikke vil stille en sådan garanti.
- Vi vil arbejde for at genindføre store bededag, men det skal ske sammen med arbejdsmarkedets parter.
Regeringen afviser krav fra oppositionen
Tidligere i dag lød det fra alle oppositionspartierne - med undtagelse af De Radikale - at regeringen burde vente med at afskaffe store bededag til efter et folketingsvalg.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser oppositionspartiernes krav om at udskyde afskaffelsen af store bededag til efter et valg.
- Vælgerne tager stilling ved valgene, i forhold til hvem de synes, der skal regere vores land, og hvem de gerne vil have, der tager ansvaret. At have ansvaret betyder, at man skal forholde sig til helheden, lægge et ambitiøst regeringsgrundlag frem og sørge for, at pengene også passer.
Ifølge ministeren bidrager afskaffelsen af store bededag som helligdag med en "rigtig vigtig finansiering", og derfor går regeringen efter at vedtage lovforslaget.
- Det er en helt ordinær demokratisk proces, hvor et flertal i Folketinget har en forhandling, beslutter sig for noget og vedtager det i fællesskab.
Og ifølge Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, klinger kritikken af regeringens lovforslag hult, når flere af oppositionspartierne ikke vil garantere at omgøre afskaffelsen af store bededag, hvis de får magten til det.
- Hvis det var så vigtigt for partierne, kunne de jo bare love at genindføre den, men det vil de øjensynligt ikke, så det er en noget hul kritik.
Lovforslaget om at afskaffe store bededag blev i dag førstebehandlet i Folketinget.
Regeringen har flertal for afskaffelsen af helligdagen og har desuden slået fast, at den har i sinde at bruge det flertal.
Denne artikel er opdateret med et citat fra Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin.