Efterladte huse med smadrede vinduer og hængende døre. Gamle lader og nedlagte erhvervsbygninger med tilskoddede vinduer.
Det var noget af det, regeringen ville til livs, da der med vækstpakken i 2013 blev postet penge i en pulje til at nedrive nedslidte boliger og istandsætte faldefærdige huse i landsbyer.
Om cirka en måned udløber fristen for at indberette, hvor stor en andel af sidste års pulje på 200 millioner kroner kommunerne har brugt.
Her på falderebet er der kun indberettet nedrivningsudgifter for 55 millioner kroner, oplyser Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Flere af kommunerne meddeler ifølge ministeriet, at de ikke får brugt de penge, de har fået bevilliget.
Langeland får ikke brugt pengene
Puljen er særligt målrettet udsatte landsbyer, som kæmper med dårlige bygninger, et nedslidt bymiljø og generelt forfald og skal gøre dem til mere attraktive steder at bo.
Langeland Kommune har fået bevilliget 5,4 millioner kroner. Af det beløb er blot omtrent 3,5 millioner kroner blevet brugt, oplyser 2. viceborgmester Knud Gehter fra Borgerlisten Langeland.
- Det skyldes simpelthen budgetmæssige problemer: Vi har ikke råd til at gå ind og finansiere det resterende beløb, siger han.
Et spørgsmål om pengemangel
Mens staten dækker 60 procent, så skal kommunerne nemlig selv hive resten af pengene op af kassen.
- Det kan ikke nytte noget, at man bevilliger et vist antal millioner kroner, når man skal modsvare med 40 procent. For når man ikke kan gøre det, så stopper det, siger Knud Gehter og fortsætter:
- Vi kan ikke bare låne, låne og låne: Vi skal også låne penge til så mange andre ting, og så må vi altså prioritere vores penge.
Bureaukrati, ventetid og frivillighed
Ifølge Knud Gehter er der også bremseklodser i form af for lang sagsbehandlingstid og for meget bureaukrati.
Samtidig påpeger han, at ordningen er frivillig, og at det kan forsinke arbejdet med at få revet bygninger ned.
Men primært opfordrer han minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) til at tilføre flere penge til puljen og skrue en ny fordelingsnøgle sammen, så kommunernes andel af regningen blot bliver ti eller 20 procent.
- Vi ønsker alle sammen at få de gamle rønner væk, for de skæmmer i landskabet, og vores turister og gæster har ofte de gamle rønner på nethinden, når de forlader området. Det ser fattigt ud og ligner armod, siger han.
Det kan dog ikke konkluderes, at de øvrige kommuner ikke har brugt en større andel af pengene, end de 55 millioner indberettede kroner, da de som nævnt ovenfor fortsat har en måned til at indberette udgifter.