Knap seks år.
Så meget længere lever en kvinde med en videregående uddannelse end en kvinde, der udelukkende har færdiggjort folkeskolen.
Det er eksempler på den ulighed i sundhed, der nu er i fokus, som et led af valgkampen til regionsrådet.
- Man har forsøgt at gøre en masse i mange år, men de dårligst stillede grupper i befolkningen forsætter med at være mere syge og dø tidligere, siger seniorforsker i social ulighed ved Region Midt Finn Breinholt.
Lektor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, Henrik Brønnum-Hansen, der forsker i social ulighed, siger, at det går den forkerte vej i Danmark.
- Der er stor social ulighed i sundheden i det danske velfærdssamfund, og uligheden stiger, siger han.
For at give et eksempel på hvad social ulighed i sundhed egentligt kan betyde, vil vi ved hjælp af data fra Sundhedsstyrelsen og de to eksperter gennemgå en række udvalgte faktorer med to fiktive kvinder. En højtuddannet kvinde og en kvinde, der udelukkende har færdiggjort folkeskolen.
Begge kvinder er 30 år, og vi kalder dem henholdsvis for Tinna og Alice. Tinna er ufaglært lagermedarbejder, og Alice er uddannet jurist. Dermed er der også forskel i kvindernes indkomst, hvor Alice tjener mere end Tinna.
Selvom de er lige gamle, er der stor forskel på, hvordan de lever deres liv - og hvor mange år de kan regne med at leve endnu.
Og forskellen på de to fiktive kvinders levetid begynder allerede fra barnsben.
-Hvis man vokser op i et rigt område blandt velstillede familier med forskellige akademiske uddannelser, så går man i højere grad den vej, end hvis man er vokset op i et område, hvor de færreste har en længere uddannelse. Og det påvirker muligheden i tilværelsen, og derved helbredet senere i livet, siger Henrik Brønnum-Hansen.
Rygning
Når det kommer til rygning, ryger Tinna fast, mens Alice ikke rører smøgerne.
Der er en stor social ulighed i, hvem der ryger. Over dobbelt så mange kortuddannede kvinder ryger dagligt til forskel for kvinder, der har en videregående uddannelse.
Netop kvindernes uddannelseslængde kan have indflydelse på, om man er i stand til at sætte sig ind i de skadelige virkninger, der er ved rygning.
- De højtuddannede er generelt bedre til at forstå forskning og information, og derfor er det også nærliggende, at de lettere kan forstå konsekvenserne ved at ryge, siger han.
At rygning over længere tid er årsag til forskellige kræftformer og hjertekarsygdomme er ikke en nyhed, men ifølge Henrik Brønnum-Hansen er bekymringer også en del af forklaringen på uligheden i rygemønstre.
- Den kortuddannede gruppe har i højere grad en presset økonomi, og har oftere spekulationer som 'Kan jeg klare det her?', når der kommer en regning, og så er der ikke ekstra resurser til at kvitte cigaretterne. Der er overskuddet større, hvis man sidder i en villa i Gentofte og kan sige 'Nu stopper jeg', siger han
Derudover peger han også på generelle tendenser i samfundet - og hvordan adfærdsændringer bevæger sig ned gennem socialgrupper.
- Det er sådan med mange tendenser, at de starter hos de velstillede og veluddannede, og så går ned gennem resten af befolkningen. Sådan er det også med rygning, hvor vi kan se, at de velstillede ikke starter med at ryge og i højere grad kvitter tobakken i forhold til tidligere. Men den ændring er ikke nået til de kortuddannede endnu, siger Henrik Brønnum-Hansen.
Alkohol
Øl og vin med vennerne og måske en bytur med drinks på byens nye inn-sted. Sådan lyder weekenderne ofte for juristen Alice. Sammenhængen mellem uddannelse og alkohol har historisk set været omvendt end mange af de øvrige faktorer. Der har været flere højtuddannede kvinder, der drikker mere højrisikofyldt end hos de kortuddannede.
Ifølge Henrik Brønnum-Hansen er det svært at svare på, hvorfor der er forskel på, hvor meget de forskellige grupper drikker. Men tendensen er ved at vende.
- Tidligere var det sådan, at der var flere blandt de højtuddannede, der drak for meget. Men nu er andelen med et højt alkoholforbrug næsten ens i de forskellige socialgrupper. Det sker samtidig med, at de mest ressourcestærke faktisk begynder at drikke mindre, siger Henrik Brønnum-Hansen.
Det bliver bakket op af Finn Breinholt.
- Man kan se på udviklingen, at det snart er de kortuddannede, der drikker mest, da de resourcestærke drikker mindre og mindre, siger han.
Fysisk inaktivitet og overvægt
Tinna foretrækker at bruge fritiden på sofaen, mens Alice gerne vil snøre løbeskoene, når arbejdsdagen er slut. Tinna er nemlig fysisk træt efter en lang dag i lagerhallen, mens Alice ikke har taget mange skridt væk fra kontorstolen.
Det samme mønster kan ses, når man ser på hvor meget kvinderne har på sidebenene. Her er der nemlig også markant flere kortuddannede end højtuddannede, der er overvægtige.
Ifølge Finn Breinholt er forskellen i det fysiske arbejde en logisk forklaring på, at de kortuddannede i højere grad ikke er fysisk aktive.
- Man kan jo godt tro, at et fysisk arbejde dækker behovet for motion, men det tyder det ikke på. Derimod tyder det på, at et fysisk krævende job gør, at man ikke har energi til at dyrke motion i fritiden.
Og for overvægten er det som udgangspunkt pengepungen, der betyder noget. Usund mad er ifølge Finn Breinholt ofte billigere, og det går ud over de kortuddannede.
- Den fede, usunde og salte mad er ofte billigere og lettere. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de mindre ressourcestærke grupper i højere grad køber det, siger han.
- Derudover er det også typisk sådan, at højtuddannede oftere følger kostråd fra eksempelvis Fødevarestyrelsen og lytter til ny forskning.
Stressniveau og depression
Alice har, gennem sin høje løn, styr på privatøkonomien. Det har Tinna ikke, da hendes noget lavere løn gør hendes økonomiske situation mere stressende.
Det er nogle af de sammenhænge, der er mellem uddannelsesniveau og stress. Stress, der på sigt kan føre til depressioner.
- Et højt stressniveau gennem længere tid kan være medvirkende til, at man udvikler depressioner, og stressniveauet stiger, jo lavere uddannelse man har, siger Finn Breinholt.
Ifølge Finn Breinholt er der også en ulighed i, hvordan man håndterer modgang.
- Folk med kortere uddannelse oplever flere udfordringer og belastninger. Og når det kommer til håndteringen af modgang, har de højtuddannede ofte flere ressourcer til at bokse med belastninger, siger han.
Henrik Brønnum-Hansen peger på, at arbejdsforholdene hos de kortuddannede oftere er stressende, samtidig med at privatøkonomien spiller en rolle.
- En streng økonomi er en vigtig stressfaktor. Og hvis man har et ufaglært arbejde, så frygter man mere for sit job, eksempelvis hvis man bliver syg, så er risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet større. Der er det mindre stressende, hvis man har en uddannelse, man altid kan falde tilbage på, siger han
Diabetes
Efter mange år med både overvægt, rygning og manglende motion er Tinna diabetiker. Det er nemlig nogle af de risikofaktorer, der er er med til at udvikle diabetes.
Derfor er det også mere usandsynligt, at Alice på sigt vil udvikle diabetes.
På baggrund af især overvægt er der nemlig også flere kortuddannede, der udvikler diabetes.
- Der er en stor ulighed i antallet af type-2 diabetes, der er den livsstilsbetonede. Det er der, fordi flere kortuddannede er overvægtige - og det er en af de helt klare faktorer, der udvikler diabetes, siger Finn Breinholt.
Det er dog ikke kun ved selve diagnosen, at der er en ulighed. Når borgere får at vide, de er diabetikere, så er der forskel på, hvordan man reagerer.
- Der er en ulighed, når det kommer til at følge op på en diagnose som diabetes, for de kortuddannende har sværere ved at foretage livsstilsændringer, og det øger risikoen for følgesygdomme som blindhed og amputation, siger Finn Breinholt.
Tandsundhed
Selvom det er dyrt at gå til tandlægen, så tager Alice ofte en tur i tandlægestolen, og derfor har hun sunde tænder.
Det gør Tinna ikke.
For tandbehandling betalt af egen lomme, og derfor kommer det ofte an på pengepungen, om man har en god tandsundhed.
- Tandpleje er i høj grad brugerbetalt, så hvis man ikke har økonomien til at modtage tandbehandling, så lider tandsundheden et knæk, siger han.
Og ifølge Finn Breinholt er det også en udfordring, hvordan man ser på tandsundheden i forhold til andre dele af helbredet.
- Det er desværre sådan, at mange ser tandpleje som kosmetik. Det er ærgerligt, for der er nemlig flere undersøgelser, der peger på, at hvis man har dårlig tandsundhed med mange infektioner, så øger man også risikoen for hjertekarsygdomme, siger han.
Multisygdom
Eftersom Tinna har flere risikofaktorer som rygning, manglende motion og overvægt, så betyder det, at hun på sigt kan stå til at få flere kroniske sygdomme.
Der er nemlig en sammenhæng mellem borgere, der får stillet flere diagnoser og lav uddannelse. Simpelthen fordi de eksempelvis ryger mere og spiser dårligere. Og det har en helt åbenlys konsekvens.
- For hver kronisk sygdom, man lægger til, stiger dødeligheden, siger Finn Breinholt.
Og hvis man får stillet en kronisk diagnose, så er det også oftere de højtuddannede, der har resurser til at ændre livsstil.
- De kortuddannede har sværere ved at finde rundt i sundhedsvæsenet. Det betyder, at det er mere udfordrende at følge råd og vejledninger til dørs. Eksempelvis hvis man skal ændre sin kost eller motionsvaner, siger Finn Breinholt.
Ifølge Henrik Brønnum-Hansen går det også hårdere udover de kortuddannede, hvis de både ryger, drikker og spiser for meget, end tilfældet er hos de veluddannede.
- Den ekstra effekt, der er ved flere risikofaktorer som både rygning og alkohol, går i højere grad udover de kortuddannede. De er mere sårbare, og det betyder på sigt mere sygdom, siger han.
Restlevetid
- Det er jo ikke så underligt, at dødeligheden blandt kortuddannede er højere, hvis man lever et liv med flere risikofaktorer som rygning, dårlig kost og manglende motion, siger Finn Breinholt.
- Hvis en borger vælger en behandling eller en vejledning fra, så handler det ofte om, at man ikke orker det eller kan overskue konsekvenserne, siger Henrik Brønnum-Hansen.
- Der er også en ulighed i, om de år, man lever, er gode, for her har de kortuddannede også flere år, hvor de skranter med sygdom, siger Henrik Brønnum-Hansen.