Når borgmesterposten i en kommune skal placeres, ligger der af og til et yderst beskidt spil forud.
Det er nemlig ikke altid lige nemt for den borgmesterkandidat med flest stemmer at samle mandater nok bag sig.
Det fører sommetider til nogle opsigtsvækkende aftaler mellem partier, der ellers sjældent peger på hinanden, når det kommer til tildelingen af topposter inden for politik.
Vi har fundet tre eksempler på rævekager, hvor vælgerne nok har studset over resultatet, hvis ikke de ligefrem har følt sig snydt.
Det ene var i Slagelse i 2017, hvor selve valgperioden, som borgmesteren skulle sidde i, blev en del af borgmesterspillet.
- Det var en meget underlig aftale. Det syntes borgerne i kommunen også. Der var jo demonstrationer ude foran rådhuset, da man skulle holde det konstituerende møde, lyder det fra Roger Buch, der er forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Og i Lyngby-Taarbæk gik borgmesterkæden fra det ene parti til det andet under det konstituerende møde for rullende kameraer.
Endelig fandt Dansk Folkeparti i Rebild sammen med et parti, de ellers nødig kommer i berøring med, når det gælder landspolitik.
Det er dog ikke altid, at forhandlingerne er så blodige eller opsigtsvækkende, forklarer Roger Buch.
- Når vi på valgaftenen ser, hvilken blok der er størst i den enkelte kommune, så vil det største parti i den blok først orientere sig inden for sin egen blok. Det vil være tilfældet i 90 til 93 kommuner af de i alt 98 i kommuner.
Se, hvordan borgmesterkæderne i tre tilfælde gled ud af hænderne på forskellige lokalpolitikere i videoen øverst i artiklen.