Måske lagde du selv mærke til det, da du stod i stemmeboksen for et par dage siden. At navne som Jakob, Jens og Helle ofte prydede toppen af de fleste partiers kandidatlister.
Halima El Abassi gjorde i hvert fald. Og hun blev skuffet.
- Der manglede en Fatima, en Muhammed eller en Ali, siger hun.
- Der var stort set ingen fremmedklingende navne på listen.
Som forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter har Halima El Abassi holdt ekstra godt øje med de kandidater, der stillede op til kommunalvalget i hendes egen kommune, Gentofte.
Halima El Abassi stillede også selv op for Socialdemokratiet og blev ikke valgt ind. Men det er altså ikke af den grund, hun retter kritik mod det lave antal minoritetsdanskere i byrådssalene, siger hun.
- Der sidder allerede en del med minoritetsbaggrund i byrådene, men vi er slet ikke langt nok.
Men alle er jo frie til at stille op?
- Der er mange etniske minoriteter, der ikke tror, at de overhovedet har en chance for at blive stemt ind i et byråd, og som ikke tør stille op, fordi de ikke føler sig velkomne i de politiske miljøer, siger hun.
Derfor ærgrer hun sig ekstra over de nylige valgresultater.
- De afspejler jo ikke befolkningssammensætningen, og jeg tænker, at vi har brug for rollemodeller i kommunalpolitik for at bane vejen for, at vi kan få en mere mangfoldig sammensætning fremover, siger hun.
Det går langsomt med mangfoldigheden
Også i Kvinfo peger de på, at der er problemer med mangfoldigheden.
- Når vi kigger på etnicitet, og især når vi kigger på toppen af partierne, er der en meget lav repræsentation af mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk, siger Henriette Laursen, der er forkvinde i Kvinfo.
Og det kan resultere i dårligere beslutninger for demokratiet, fortæller hun.
- Hvis repræsentationen i byrådene ikke afspejler befolkningen, så har de svært ved at se tingene fra flere vinkler, og der er ikke nogen, der stiller de kritiske spørgsmål. Man får ikke alle erfaringer bragt til bordet.
Kigger vi på forskningen, går det rigtig langsomt med at finde plads til flere minotetsdanskere i byrådene.
Det forklarer Kristina Bakkær Simonsen, som er lektor i Statskundskab på Århus Universitet.
- Der er ingen tvivl om, at etniske minoriteter er underrepræsenterede i forhold til den andel, der findes i landet, siger Kristina Bakkær Simonsen, der forsker i området.
Hun mener, det kan skyldes to ting. Det første er, at vi er lidt konservative i forhold til, hvordan vi mener, en politiker skal se ud. Og så handler det om at kunne spejle sig i den, man stemmer på.
- Vælgere med minoritetsbaggrund møder ikke i lige så høj grad op og stemmer, og hvis det gælder, at man stemmer på en, der ligner sig selv, så giver det jo mening, at det kan være svært at blive stemt ind, hvis man er minoritet, siger Kristina Bakkær Simonsen.
Ingen minoritetsborgmestre
Halima El Abassi mener også, at der er et par ekstra forhindringer, man skal igennem, når man stiller op til valg som minoritetsdansker.
Derfor var hun også ekstra spændt på valgresultaterne og fulgte nøje med, mens borgmestrene i de forskellige kommuner faldt på plads. Og igen var det et skuffende resultat, fortæller hun.
- Der er ikke en eneste borgmester med indvandrerbaggrund.
Men det var ventet, siger Halima El Abassi, for der er stadig en lang vej, før hun tror, vi kommer til at se et demokrati, der afspejler alle dem, der bor her i landet.
Derfor håber hun, at der kommer til at stå flere forskellige navne på stemmesedlen næste gang, der er valg. Men hun er godt klar over, at det ikke kommer af sig selv:
- Det kræver benarbejde og en holdningsændring hos danskerne, så det ikke længere er mærkeligt, at en borgmester har en minoritetsbaggrund.