Der er gang i byggeriet i Aarhus-bydelen Christiansbjerg. Særligt opad.
Senest har et næsten enigt byråd vedtaget en lokalplan, der betyder, at ti villaer rives ned til fordel for et etagebyggeri med seks etager og 211 boliger.
- I stedet for at kigge ind på de her villahaver med høje træer og en masse grønt, så får vi en brandmur på seks etager, klos op af Katrinebjergvej og helt ud til fortovet, siger Michael Poulsen.
Han har boet på Christiansbjerg siden 1974 og er formand for områdets fællesråd, som har fået nok af kommunens byggelyst.
Der er ikke nogen fast definition på et højhus, men Aarhus Kommune definerer en bygning som høj, hvis den overskrider normen på seks etager i de byområder, primært bymidten, hvor kommuneplanen giver mulighed for at bygge op til seks etager - i andre områder af kommunen er normen to etager.
De seneste ti år er der opført 136 bygninger på seks etager eller mere i kommunen. Det viser et dataudtræk fra BBR-registret, som DR har fået lavet.
Alene i postnummeret for Aarhus C er der blevet opført 86 højhuse, mens der i Aarhus N – hvor Christiansbjerg ligger – er opført 15.
I 2018 fik området to højhuse på 14 etager hver, og der er flere på vej. Det er nemlig foreslået at omdanne bydelens gamle erhvervsdistrikt til et campusområde med universitetsbygninger og tre højhuse på mellem 14 og 18 etager samt en række mindre etagebyggerier med mindst fem til seks etager tiltænkt at skyde op. Derudover er der udsigt til godt 200 nye boliger i op til seks etager i den nordlige del af området.
- Man ændrer områdets karakter fundamentalt, siger Michael Poulsen.
- Det er ikke borgerne på Christiansbjerg, der ønsker den her udvikling, og vi er heller ikke blevet involveret i det, så vi har heller ikke haft nogen væsentlig indflydelse på alt det, der er sket.
Til kamp for at blive hørt
Michael Poulsen sidder selv tilbage med en følelse af, at det er bygherrerne og investorerne, der dikterer byens udvikling i stedet for de mennesker, der faktisk bor der.
Derfor har Christiansbjerg Fællesråd slået sig sammen med en lang række andre fællesråd, grundejerforeninger og borgergrupper i Aarhus Kommune og dannet netværket ’Med hjerte for Aarhus’ for at få sat byudviklingen på dagsordenen.
Et arbejde, der for alvor starter med et borgermøde i aften, hvor flere partier er inviteret og deltager.
- Vi har selvfølgelig ikke nogen meninger om, hvad folk skal stemme, men vi synes, det er et problem, der optager rigtig mange aarhusianere, og hvor politikerne åbenlyst ikke er i sync med folkestemningen, siger Michael Poulsen.
For vigtigt til rådhusets mahognibord
For Boris Brorman Jensen, arkitekturkritiker med en ph.d. i byudvikling, er der også god grund til at råbe vagt i gevær.
Set fra hans perspektiv, mangler der nemlig en ordentlig debat om udviklingen.
- Der vil altid være konflikter omkring byudvikling, men det, som borgergrupperne tager fat på, handler helt fundamentalt om at blive inddraget i processen og få indflydelse på byens udformning og det bymiljø, vi og vores børn skal vokse op i, siger han.
- Byudvikling er for vigtig en proces til, at man ordner det på mahognibordet på rådhuset.
Han understreger dog, at fortætning af byer – altså flere borgere på samme plads – kan give rigtig god mening, fordi infrastrukturen for eksempel bedre kan udnyttes. Så det er altså ikke en kritik af ambitionerne, men nærmere metoden.
- Tit og ofte går det rigtig godt. Der findes eksempler på høje byggerier og højhuse, som fungerer rigtig godt. Men det, som for mig at se har antændt debatten, er, at, det går for hurtigt, siger han.
- Alle er jo enige om, at byen er et fælles projekt, og hvis den skal være det, er det jo dumt at vente til, at projekterne er færdigprojekterede og klar til at blive bygget, inden man begynder at diskutere det.
Aarhus Kommune har haft et stort behov for at udbygge kommunens boligudbud. I de seneste ti år er der hvert eneste år kommet mere end 4.000 borgere, og udviklingen ser ifølge kommunens egne prognoser ud til at fortsætte.
Boris Brorman Jensen mener dog godt, at byggerierne kan gå hånd i hånd med en ordentlig borgerinddragelse. Han fortæller blandt andet, at da byens ikoniske rådhus blev til i slutningen af 1930’erne, havde de to arkitekter bag – Arne Jacobsen og Erik Møller – oprindeligt udeladt et rådhustårn. Men efter folkelig opstand og kritik endte rådhuset med et tårn alligevel. En historie, du kan læse mere om her, når du er færdig med denne.
- Så borgernes indflydelse og offentlig debat kan faktisk være med til at fremme kvaliteten af vores byggeri, siger han.
Enhedslisten vil inddrage borgerne tidligere
Det har igennem den seneste valgperiode været Bünyamin Simsek (V), der har siddet med ansvaret for byggerierne i Aarhus som rådmand for Teknik og Miljø.
Han mener ikke, at kommunen har glemt borgerne i byggeboomet.
- Det går stærkt, og nogle gange skal vi stoppe op og se, om der er nogle ting, som vi skal justere på i forhold til den konstruktive kritik, som vi modtager. Det er vi lydhøre overfor, men vi har en fornuftig borgerinddragelse, som vi kan styrke og forbedre, og der, hvor vi kan sætte ind, er vi klar til at gøre det og har også taget initiativer til det.
Helt omvendt ser Enhedslistens byrådsmedlem Viggo Jonassen på det. Han mener, at den nuværende udvikling er skadelig for både byen og miljøet, og samtidig er borgerne ikke blevet inddraget, siger han.
- I dag kommer bygherren med et projektforslag, og så kigger rådmandens teknikere på det i et halvt, et helt, to, tre, fire år sammen med bygherren og kommer frem til en forståelse. Og så bliver projektet sendt i høring, hvor der muligvis bliver fjernet en etage, fordi det rager for højt op, og folk har brokket sig, siger han.
- Men det er 96 procent bygherreindflydelse og fire procent borgerindflydelse.
Står det til Viggo Jonassen, skal byens borgere dog varskoes langt tidligere, når der løber byggeforslag ind til kommunen. Derfor har han stillet forslag om at oprette en postliste, som fællesråd, grundejerforeninger eller andre borgere kan melde sig til, så de får besked allerede første gang en bygherre henvender sig med et muligt byggeprojekt.
Et forslag, som Bünyamin Simsek først vil forholde sig til, når han ser forslaget. Dog understreger han, at alle initiativer, der kan styrke inddragelsen af borgerne, er ”et skridt i den rigtige retning”.
Han afviser dog, at det skulle være bygherrerne og investorerne, der styrer udviklingen i Aarhus. For det er de fastlagte kommuneplaner, helhedsplaner og lokalplaner, der sætter rammen for byggerierne – planer, som er blevet formet gennem mange år i samarbejde med borgerne. Og når politikerne vedtager en ny lokalplan eller et lokalplanstillæg for at gøre det muligt at bygge højt, så sendes de også i høring.
- I sidste ende skal vi alle sammen acceptere, at der bliver truffet nogle beslutninger, og i et demokrati er det sådan, at nogle gange er man enige i den beslutning, og andre gange er man uenig i den beslutning.