Beslutningen var egentlig truffet for fire år siden, da et bredt flertal i byrådet behandlede emnet.
Randers Kommune vil bygge en ny bro over fjorden. Pris: Et sted mellem 450 og 550 millioner kroner.
Broen skal aflaste den 60 år gamle Randersbro, der er blandt landets mest trafikerede vejstrækninger uden for hovedstaden, og så skal den beskytte byen mod fremtidige oversvømmelser - deraf navnet Klimabroen.
Alligevel har en lokal mand valgt at tage kampen op og bringe broen ind i den igangværende kommunalvalgkamp, hvor emnet lige nu er det, der fylder allermest.
Broen rammer nemlig ned i et boligområde, som derfor får en del af den trafik, der trækkes væk fra byen.
Erik Bo Andersen bor der selv. Det er derfor, han står foran Rema 1000 i Dronningborg og uddeler nogle af de 2.000 flyers, han har fået trykt, til handlende. Han er på fornavn med mange af dem, for det er her, han voksede op.
Erik Bo Andersen har været med til at oprette lokallisten Østbroen, hvis væsentligste punkt på den politiske dagsorden er at droppe planerne om Klimabroen til fordel for en anden bro længere mod øst.
- Klimabroen flytter halvdelen af bilerne ud et sted, hvor folk bor. Et sted, hvor man ikke har nordgående forbindelser. Folk, der bor i Dronningborg, nordbyen, midtbyen, Vorup og Kristrup, får dermed al trafikken. Det er al trafikken fra Havnegade, man flytter ud i boligkvarterer, og det hører ikke nogen steder hjemme, siger Erik Bo Andersen.
Fra professionel boldspiller til byrådet
Erik Bo Andersens navn vil være bekendt for nogle. Han er født her i Randers-forstaden Dronningborg, hvor han også voksede op og begyndte at spille fodbold i den lokale boldklub.
Det var han så god til, at han endte med at blive professionel fodboldspiller, men nu er det altså politik, den 50-årige kronjyde har kastet sig over.
Men hvorfor er det her emne så vigtigt for ham? Hvorfor gider han bruge så meget tid på at diskutere en sag, der er afsluttet for længst?
Der er jo som nævnt enighed om planerne for en klimabro i byrådet. 28 ud af 31 stemte for den i 2017, så stikker Erik Bo Andersen ikke vælgerne blår i øjnene, når han går til valg på at ændre planerne?
Nej, for intet er planlagt overhovedet og byrådet er ude af trit med, hvad folk ønsker, mener Erik Bo Andersen.
Det forklarer han i videoklippet herunder:
Du er selv bosat i Dronningborg, og du er direktør i et firma, der sælger ejendomme i området, som står til at få mere trafik med Klimabroen. Hvor meget af det her handler om at pleje dine egne økonomiske interesser?
- Hvis folk kan komme med argumenter for, hvordan jeg skal kunne tjene så meget som en bøjet femøre privat, så har man misfortolket det. Jeg gør det her for tusindvis af andre borgere, fordi jeg har den nødvendige indsigt og fightervilje til at gøre opmærksom på det her. Uden os havde folk i Randers ikke haft mulighed for at stemme på Østbroen. Vi giver folk den stemme, demokratiet har krav på.
Hvad er det så, der driver dig?
- Det er interessen i at sikre, at Randers Kommune har en fremdrift, og at borgere i Dronningborg og Kristrup har en fremkommelig infrastruktur. Jeg har lige så stor interesse i byens udvikling som enhver anden, for jeg lever af, at byen udvikler sig, siger Erik Bo Andersen.
Han mener, at hver eneste stemme på hans liste skal ses som et klart "nej tak" til Klimabroen, fordi de ved, det er partiets mærkesag.
- Får vi 5.000 stemmer, som byrådet tør sige nej til, så vokser vi bare endnu mere til om fire år.
Se her, hvad fem tilfældige borgere i Randers' gågade mener om de to broer:
Borgmester Torben Hansen (S) mener modsat Erik Bo Andersen ikke, at der er mere at snakke om. På et vælgermøde forleden i bydelen Kristrup afviste han kritikken fra lokallisten Østbroen, men han anerkendte, at byggeriet vækker følelser.
- Det er glimrende, at borgerne giver udtryk for deres bekymring. Det er vel det største anlægsprojekt i kommunens historie, sagde Torben Hansen på mødet.
Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, det er tvivlsomt, om modstanderne får held til at ændre planerne.
- Alt tyder på, at et stort flertal i kommunalbestyrelsen også efter valget vil bakke op om klimabro-projektet, så selv om Østbroen måske får et til tre mandater, vil det ikke være nok til at omgøre noget, vurderer han.
Lokale lister på tilbagetog siden 2013
Imens Erik Bo Andersen håber på at komme i byrådet med sin lokalliste, er der faktisk blevet længere mellem de små lister på landsplan.
I år er der 159 kommunale lister, hvor der i flere tilfælde kun er én enkelt kandidat. Det er et fald fra 180 lokallister ved det seneste valg for fire år siden. I 2013 var der 202 lokale lister.
De bliver presset af flere ting, mener kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
- De mangler tit en organisation bag sig. Og så er de store partier gode til at tage enkeltsager op i kommunerne og tage stilling lokalt uden af tage hensyn til, hvad moderpartiet mener, siger han.
Men de helt små lister er stadigvæk kommet for at blive, mener Ulrik Kjær.
- Selvom der ikke er så mange af dem, har de en vigtig funktion. Dels, når der er bevægelser eller politiske holdninger, som ikke passer i et etableret parti. Så jeg tror, at der hele tiden vil være lokallister, siger Ulrik Kjær.