Mens Dansk Folkeparti måtte sige farvel til 132 mandater efter det netop overståede kommunalvalg, kunne Nye Borgerlige fejre et godt valg, da de gik fra ét enkelt mandat til 67 på landsplan.
Kigger man mod det sydlige Jylland, der under folketingsvalget tilbage i 2015 blev døbt 'det gule Danmark' med henvisning til Dansk Folkepartis partifarve, taler tallene da også et ret tydeligt sprog.
I Aabenraa er Dansk Folkeparti gået tre mandater tilbage, mens Nye Borgerlige er gået to frem, så de to indvandrerkritiske partier nu er lige store. Det samme billede går igen i Haderslev, men her bliver Nye Borgerlige dog større end Dansk Folkeparti.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/resultater/kommunalvalg/kommune/580?type=mandat
Også i Vejle Kommune, hvor den måske snart forhenværende formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, har sit hjem, bliver hans parti reduceret med to mandater, mens Vermunds byrødder kommer ind med samme antal.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/resultater/kommunalvalg/kommune/630?type=mandat
Og det billede går igen i store dele af landet.
Eksperter: Det ser ud til, mange har skiftet til Nye Borgerlige
Vi har endnu ikke data på, hvordan vælgerne har rykket sig siden sidste kommunalvalg, men valgforsker ved Aarhus Universitet Martin Vinæs bekræfter, hvad de fleste muligvis havde på fornemmelsen - mange tidligere DF'ere har ved dette kommunalvalg valgt at rykke krydset til Nye Borgerlige.
- Det virker overvejende sandsynligt, at der har været en massiv afgang fra Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige, siger Martin Vinæs, der samtidig minder om, at Dansk Folkeparti har tabt flere stemmer, end Nye Borgerlige har fået, så DF-vælgerne må også være rykket til andre partier.
Kan du sige, om det primært er til Nye Borgerlige, at DF-stemmerne er gået hen?
- Jeg ved det jo ikke, men det er meget sandsynligt, vil jeg sige.
Få overblikket over mandatfordelingen i hele landet her:
Tesen om Nye Borgerliges vælgerhøst i Dansk Folkepartis vælgerskare bakkes også op af Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
- Ja da. Nye Borgerlige og DF deler en fælles mærkesag, så det ser jeg også som sandsynligt.
'Der er markante forskelle'
Men hvordan er det lykkedes Nye Borgerlige, der kæmper for en markant mindre offentlig sektor og med deres ønske om en flad beskatning på 37 procent reelt vil afskaffe topskatten, at "stjæle" så mange vælgere fra Dansk Folkeparti? Et parti, hvis mærkesager blandt andet inkluderer et omfattende offentligt pleje- og sygehusvæsen finansieret over skatten?
- Indenfor beskatning og den offentlige sektor er de her partier meget forskellige, men der er en gruppe af vælgere, der er ligeglade med, hvilken økonomisk politik der føres, hvis bare man får stoppet indvandringen.
- Og så er der også en gruppe, der måske ikke er helt så opmærksomme på Nye Borgerliges økonomiske politik. Det er jo ikke den, de har talt højest om, selvom de talere højere om det nu her, siger Rune Stubager.
Forklaringen skal også findes i noget, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes eller sættes ind i en politisk skala, mener Martin Vinæs.
- Der er markante forskelle og en økonomisk politik, der skiller dem ad, men de to partier henvender sig til den samme demografiske gruppe. Dansk Folkepartis vælgere har traditionelt næret en stor mistillid til de politiske systemer, og det står Nye Borgerlige jo også for.
Aksel har sat nyt kryds efter 15 år
En af de vælgere, der ved dette kommunalvalg satte krydset ved en kandidat hos Nye Borgerlige fremfor en DF'er, er 75-årige Aksel Stein Hass fra Odense. Han har efter 15 år som Dansk Folkeparti-vælger kastet sig så meget ind i Nye Borgerliges projekt, at han også har meldt sig ind i partiet.
Han mener simpelthen ikke, at Dansk Folkeparti har forvaltet deres to mandater i Odense Byråd godt nok de seneste fire år.
- Jeg troede virkelig, at man ville gøre mere for at hjælpe ældre og værne om de gamle. Men det, jeg ser på plejehjemmene i dag, det er ikke noget for børn. Og så har der jo også været en voldsom ballade i toppen landspolitisk, siger Aksel Stein Hass.
Men Nye Borgerlige vil jo gerne af med topskatten og have en markant mindre offentlig sektor, som normalt er det, vi forbinder med ældreplejen?
- De to ting kan sagtens passe sammen. Det handler om, at vi skærer i administrationen, der er meget dyr, siger Aksel Stein Hass.
'Noget af topskatten kan godt sløjfes'
På nye Borgerliges hjemmeside fremgår det, at de vil have en flad skat på 37 procent og derfor fjerne topskatten. Går du ind for det?
- Ikke det hele, men noget af topskatten kan godt sløjfes, mens vi stadig har en god velfærd. Der er utroligt mange penge at hente andre steder, fordi administrationen koster så meget.
Nye Borgerliges spidskandidat i Odense, Andreas Møller, var inden valget ude med en opsigtsvækkende melding om, at han ville hente en milliard kroner på fire år til kernevelfærd ved at få indvandrere og efterkommere i Vollsmose i job.
En plan, der dog på Fyens.dk kaldes urealistisk af seniorforsker fra VIVE, Frederik Thuesen.
Selvom ældreområdet er vigtigt for Aksel Stein Hass, så har indvandrings- og integrationsspørgsmålet også fyldt meget for ham, da han onsdag satte sit kryds.
- Jeg har ikke noget imod gæstearbejdere, men jeg har noget imod dem, der vil have af statskassen uden at yde noget, siger han.
Thulesen Dahl: Vi har ikke fejlet, men er måske ikke lykkedes
Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl meldte efter Danske Folkepartis horrible valgresultat ud, at partiet burde vælge en ny formand, og at han vil trække sig.
Han er enig med valgforskerne i, at mange af hans partis stemmer er endt hos Nye Borgerlige.
- Jeg synes, at man kan se, at i mange kommuner virker det til, at dem, der tidligere har stemt Dansk Folkeparti, nu stemmer på Nye Borgerlige. Det bliver så spændende at se, om de føler, at de får det, de har bestilt.
Har I fejlet i forhold til at fortælle om forskellen på Nye Borgerlige og jer?
- Jeg synes ikke, at vi har fejlet, men man kan sige, at vi måske ikke er lykkedes. Jeg har selv været meget aktiv i forhold til at problematisere forskellen på den økonomiske politik, men det er ikke det samme som, at det er lykkedes for os, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Når jeg har været rundt i valgkampen, har danskerne på gågaden ikke været opmærksomme på forskellen mellem os. Derfor er der nogle vælgere, der har flyttet sig alene med fokus på udlændingepolitik og almindelige strømninger - uden fokus på den økonomiske politik.
Paradoksalt, at udlændingespørgsmål fylder til et kommunalvalg
Og selvom indvandringsspørgsmålet ikke fylder så meget i den offentlige debat længere, så er det fortsat noget, vælgerne navigerer efter.
- Indvandrerdebatten er måske nok faldet i aktualitet og fylder mindre i den offentlige debat, men for Nye Borgerliges og DF’s vælgerbase er det her stadig meget vigtigt, siger Martin Vinæs.
Det kan dog virke lidt specielt, at den gør det til et kommunalvalg, mener Rune Stubager.
- Lige netop udlændingespørgsmålet er jo ikke noget, man bestemmer så meget på kommunalplan. Det er max noget med integrationsindsatserne, siger han.