En grundsats på 6.600 kroner og en mulighed for at optjene retten til en højere sats på 10.450 kroner gennem uddannelse eller arbejde.
Det er hovedelementerne i et helt nyt kontanthjælpssystem, som regeringens såkaldte Ydelseskommission i dag foreslår.
Optjeningsprincippet er kombineret med en række tillæg - blandt andre et børnetillæg på 3.550 kroner til begge forældre og et fritidstillæg på 450 kroner per barn.
- Det er den mest enkle ydelsesstruktur, hvis man vil regulere, hvad forskellige familietyper har til rådighed alt efter antallet af børn, og vil regulere, hvad ydelsen skal være, hvis der kommer et barn mere eller voksen mere, siger professor Torben Tranæs.
Han er formand for kommissionen, forskningsdirektør i VIVE og medlem af De Økonomiske Råds Formandskab.
Sammen med fem andre eksperter har han siden slutningen af 2019 haft til opgave at gentænke kontanthjælpsystemet - en opgave, der har rod i forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier, og som især Enhedslisten har øjnene rettet mod.
Man skal arbejde for højere ydelser
I dag får en gift kontanthjælpsmodtager 6.182 kroner om måneden. Med børn stiger den ydelse til 8.653 kroner, og er der tale om en enlig mor eller far, er satsen 12.364 kroner hver måned.
Til de satser er der imidlertid et hav af tillæg, fradrag og særregler.
- Det nuværende system er simpelthen uoverskueligt, siger Torben Tranæs.
- Det er kommet i ubalance i kraft af knopskydninger, og man kan sige, at vi i en eller anden forstand har tabt overblikket over, hvilke resultater, der bliver skabt, siger siger han.
Først og fremmest skal det nye system rydde op i det, kommissionsformanden selv kalder 'et virvar' af ydelser. Det betyder også, at for eksempel kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skal skrottes med eksperternes anbefalinger.
Den højere sats, som altså svarer til knap 4.500 kroner hver måned, kan med det nye system blive udløst på to måder. Begge rummer desuden et krav om, at modtageren skal have opholdt sig lovligt i Danmark i flere år.
For det første anbefaler kommissionen, at man kan få den højere sats med 'en erhvervskompetencegivende uddannelse eller 2,5 års beskæftigelse i løbet af de seneste 10 år foruden lovligt ophold i Danmark i 7 af de seneste 8 år, efter man er fyldt 18 år'.
Den anden mulighed for at få den højere sats er, at man har bestået en afgangseksamen på grundskoleniveau og derudover har opholdt sig lovligt i Danmark i 12 ud af de seneste 13 år, efter at ydelsesmodtageren er fyldt 18 år.
De to krav har på den måde en indbygget nedre grænse:
Det første krav, hvor det er arbejde eller en videregående uddannelse, der er udløser den højere ydelse, kan man tidligts leve op til som 25-årig.
Det andet kan man først opfylde i en alder af 30 år.
Mere lighed mellem børn
En del af kommissionens anbefalinger retter sig mod børnefamilier - faktisk mere specifikt mod børnene.
Eksperterne foreslår, at hver forælder på kontanthjælp får et fast børnetillæg på 3.550 kroner om måneden - uanset antallet af børn i familien.
Til gengæld gives dét tillæg, der er specifikt øremærket til at give børn i kontanthjælpsfamilier mulighed for at dyrke for eksempel idræt, per barn.
- Vi har set på forskellen mellem, hvad andre familier og familier på ydelser bruger på fritidsaktiviteter til børn. Det er 450 kroner, og det er det skattefrie beløb, vi anbefaler at give, siger Torben Tranæs.
Det har været en central del af Ydelseskommissionens opdrag fra politisk side at sikre, at børn, hvis forældre er på kontanthjælp vokser op med en 'mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet', står der i kommissoriet.
Eksperterne vurderer imidlertid, at man ikke bare kan sætte forældrenes ydelse op, så de har råd til deres børns klaverundervisning eller fodboldtræning.
Det kræver en målrettet indsats, lyder det fra kommissionen, som derfor har lavet en fradragsmodel for tillægget.
- Der bliver mere lighed mellem børn i Danmark på denne måde, konkluderer Torben Tranæs under præsentationen.
Ifølge Ydelseskommissionen vil mellem 4.000 og 6.000 børn med forældre på kontanthjælp rykke op over den såkaldte lavindkomstgrænse, hvilket svarer til at 10-15 procent færre børn vil vokse op i relativ fattigdom i forhold til i dag.