Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at en undersøgelse af det franske forbud betød, at mellem ti og 15 procent af pigerne stoppede med at gå i skole. Det korrekte tal er cirka fem procent.
Det skal være forbudt at bære hovedtørklæde i danske skoler.
Sådan lyder en opsigtsvækkende anbefaling fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som regeringen nedsatte tidligere på året.
Kommissionen har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer.
Kommissionens endelige rapport er først klar næste år, men allerede nu kommer den med en række anbefalinger til regeringen om, hvordan man kan forbedre børnelivet for minoritetsetniske piger.
Her er et af forslagene, at piger i grundskolen skal forbydes at gå med hovedtørklæde. For det deler børnene op og viser, at de muslimske piger er anderledes end etnisk danske piger, lyder argumentet fra kommissionen.
- Vores fokus er at sikre, at pigerne, der ikke har de samme frihedsrettigheder som alle os andre, får dem. Noget, der fylder meget, er spørgsmålet om tørklædet og piger, der får det på i en meget tidlig alder, siger Christina Krzyrosiak Hansen, formand for kommissionen og socialdemokratisk borgmester i Holbæk Kommune.
- Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det her er et problem eller ej, synes jeg, man skal tage ud på en skole i Danmark og tale med nogle af de piger, det handler om, tilføjer hun.
Kommissionen forholder sig ikke til, hvad skoleledere og lærere skal gøre, hvis en pige møder op med tørklæde på i skolen trods et forbud.
- Præcis hvordan det skal udmøntes, skal regeringen og Folketinget jo beslutte.
Men I må jo have tænkt over, hvad der skal ske, hvis en pige møder op med tørklæde på?
- Det afgørende for os er, at den enkelte pige ikke skal være overladt til sig selv. Det kunne for eksempel være en skoleleder, der tog en snak med forældrene, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Forbuddet med hovedtørklæde bør ifølge kommissionen dække hele grundskolen. Det vil sige, at også privatskoler og muslimske friskoler skal forbyde deres elever at gå med tørklæde.
Familier kan presse piger
Der er ikke tal på, hvor mange piger der har tørklæde på i de danske skoler, eller hvor mange der føler sig presset til at tage det på.
Men spørger man forsker Lene Kühle, der er professor i religionssociologi ved Aarhus Universitet, så er der piger, der føler sig presset af deres forældre til at vælge hovedbeklædningen til.
- Vi ved, at der er forhandlinger i nogle familier om at tage tørklæde på. Nogle piger vil gerne tage det på, men det er klart med helt små piger, så er det nok forældrenes valg, mere end det er pigernes valg, siger Lene Kühle.
Lene Kühle mener dog, at man skal overveje, hvor mange piger der konkret er tale om, før man indfører et generelt forbud for alle i skolen.
- Der kan være enkelte piger, hvis forældre presser dem til at tage tørklæde på, men om det skal gå ud over andre piger, der selv tager det på, det er et proportionalitetsprincip, der er ret afgørende, siger Lene Kühle.
Et lignende forbud mod hovedtørklæder indførte man i Frankrig i 2004. Her forbød man både lærere og elever at have religiøse symboler på i skolen.
Men der er ifølge Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi på Københavns Universitet, ikke nogen klar evidens for, at et sådan forbud mindsker den sociale kontrol med muslimske piger.
Tværtimod har en undersøgelse af det franske forbud vist, at selvom flere muslimske piger tog tørklædet af, så var der omkring fem procent af pigerne, der skiftede til private skoler, mens cirka fem procent helt stoppede med at gå i skole.
Det kan være en frygt, at det samme vil ske i Danmark, hvis man indfører et forbud.
- Det er jo det, der kan være risikoen. Vi har ikke skolepligt i Danmark, så det kan være, at man skubber de mest udsatte børn ud af skolerne, og de så i stedet får hjemmeundervisning, siger Brian Arly Jacobsen.
Svært at gøre til lov
Forslaget om forbud mod tørklæder i skolen har været debatteret flere gange på Christiansborg.
Dansk Folkeparti foreslog i 2018, at man skulle forbyde alle religiøse symboler i folkeskolen, og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, sagde frem mod folketingsvalget i 2019, at partiet ville arbejde for at forbyde muslimske tørklæder i folkeskolen.
Ifølge Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, så vil det dog blive 'op ad bakke' for politikerne, hvis de vil gøre kommissionens forslag om et forbud til lov.
- Som udgangspunkt kan man ikke gribe ind kun overfor et bestemt religiøst symbol. Det vil jo være religionsdiskrimination, siger han.
Han peger på, at religionsfriheden er beskyttet både i grundloven og i menneskerettighederne. Derfor skal der særlige argumenter til, hvis man skal lave forbud overfor visse religioner.
- Hvis man overhovedet skal kunne komme igennem med sådan et forslag, så skal man kunne argumentere for, at pigers hovedtørklæde er anderledes end alle andre religiøse symboler. At det er kvindeundertrykkende.
- Det vil domstolene så skulle tage stilling til og ultimativt Menneskerettighedsdomstolen, siger Jens Elo Rytter.
Kommissionen understreger, at hvis ikke det er muligt at indføre et nationalt forbud mod hovedtørklæder alene, så bakker kommissionen op om, at man i stedet forbyder alle religiøse symboler i grundskolen.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beck (S) har ikke ønsket at svare på, hvordan regeringen forholder sig til anbefalingerne fra kommissionen.