Til formiddag indledes de måske afgørende forhandlinger om en ny klimalov, hvor regeringen og flere partier ved lov beslutter, at Danmark skal udlede 70 procent færre drivhusgasser i 2030 end i 1990.
Forhandlingerne finder sted blot få dage efter, at finansloven faldt på plads, hvor en række grønne initiativer blev finansieret for de kommende år.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil med garanti være glad for at lukke aftalen, inden han mandag rejser til klimatopmødet COP25 i Madrid.
Og både hos Venstre og De Radikale håber man på en aftale om klimaloven i dag:
- Jeg håber, at vi kan lande en klimalov meget snart, men vi giver os jo ikke på de vigtigste områder, fordi nogle har travlt, siger Ida Auken, klimaordfører for De Radikale.
Thomas Danielsen, klima- og energiordfører for Venstre, er enig.
- Vi håber, vi kan få afsluttet klimalovsforhandlingerne fredag, siger han.
Men det store slagsmål, som skal sikre, at målet bliver nået, venter først rigtigt på den anden side af klimaloven.
Formand for klimarådet: Vi skal i gang nu
Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få landet aftalen om klimaloven, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
- Vi skal have vedtaget en klimalov til en start. Det er rammen for, at vi kan få langsigtede klimaplaner. Og det må gerne gå så hurtigt som muligt, fastslår han.
Klimarådet har netop fået tildelt en ekstra sum penge på finansloven for 2020. I 2020 får de 10 millioner ekstra, og i årene 2021 til 2023 får de 15 millioner kroner ekstra om året.
Klimarådet er tiltænkt en central rolle i forhold til at overvåge en til enhver tid siddende regerings initiativer, der skal sikre, at 2030-målet bliver nået. Det er i klimaloven, det bliver besluttet, hvilken rolle Klimarådet præcis skal spille.
Selv om der for eksempel bliver brugt 125 millioner kroner på elbiler i 2020 og 200 millioner kroner om året frem til 2030 til at udtage de mest forurenende marker - de såkaldte lavbundsjorde - fra landbruget på finansloven, så er det slet ikke nok, hvis 2030-målet skal nås.
- Det er fint, at man nu har forholdt sig til landbruget ved at begynde at udtage lavbundsjorde, og det er fint, at man har startet en indfasning af elbilerne, det er bare ikke tilstrækkeligt, siger Peter Møllgaard.
Det store, grønne slagsmål venter i 2020
Mandag blev der sat flueben ud for finansloven, og i dag håber klimaminister Dan Jørgensen at sætte flueben ved klimaloven, som så i 2020 skal følges op med en konkret klimahandlingsplan.
Planen skal anvise, hvordan Danmark skal nå målet om at udlede 70 procent færre drivhusgasser i 2030 end i 1990.
Det er her, den grønne omstilling for alvor bliver dyr og omfattende sammenlignet med finansloven, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
- Det er godt, at der er kommet gang i nogle ting, men der skal gang i mange flere ting. Det er derfor, vi har behov for at få klimaloven på plads og så lave en klimaplan, så vi kan se den store sammenhæng. For det er helt givet ikke nok, hvad der ligger på bordet nu. Det er en start, men ikke den fulde plan, siger han.
Han peger for eksempel på, at Klimarådet anbefaler, at man tager fat om langt flere brancher end blot landbrug og elbiler.
- Det er vigtigt, at klimaplanen kommer snart, så vi kan se initiativerne i sammenhæng og på tværs af sektorer og brancher for at se, om der bliver gjort tilstrækkeligt til, at vi når det ambitiøse mål om en 70-procents nedgang i udledningerne i 2030.
Men er det overhovedet realistisk?
- Det er ambitiøst, men det er realistisk. Men det kræver, at vi kommer videre nu, og det kræver, at vi får alle sektorer med, siger Peter Møllgaard.
Alle brancher og alle danskere skal involveres
Ida Auken giver Peter Møllgaard ret i, at det store, grønne læs stadigvæk venter politikere, landbrug, industri, transportsektoren og samtlige danskere fra næste år.
- Det helt store arbejde ligger foran os i de kommende år, når klimaloven skal udmøntes med en klimaplan, siger hun.
- Det er jo på alle områder, at vi skal lave nye tiltag. Det er både vores industri, der skal væk fra olie og gas, det er de tunge biler, der skal over på grønt brændstof, det er vores byggeri, der skal bygges af materialer, der bruger meget mindre CO2, så det er hele vejen rundt, der skal tages fat, siger Ida Auken.
Når klimaloven er landet, forventes regeringen i det nye år at præsentere deres udspil til klimahandlingsplanen, der herefter skal forhandles på plads med Folketingets partier.
Der er forhandlinger om klimaloven i Klimaministeriet i dag fra 10.30 til 12.30 og igen fra 15.00 uden bagkant.