Man skal kigge langt efter konkrete klimatiltag, der vil reducere CO2-udledningen fra næste år, i regeringens finanslov. Og det er for dårligt, mener både støttepartier og flere organisationer.
- Der er så mange mennesker, der har klare og berettigede forventninger til, at vi leverer. Det skal være en af de grønneste finanslove i årtier, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der bakkes op af De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen:
- Vi skal omsætte det håb, vi har skabt hos folk, til reel handling. Vi skal kunne tælle CO2-reduktionerne.
Det største klimatiltag i regeringens finanslovsforslag er en milliard kroner mere til grøn forskning. Og det er godt, mener støttepartierne. Men langtfra nok, understreger Sofie Carsten Nielsen:
- Det er slet ikke ambitiøst nok, for der bliver jo faktisk hverken sat en krone af til nye initiativer eller taget reelle omstillings-tiltag.
Regeringen lægger også op til at prioritere 600 millioner kroner af udviklingsbistanden til verdens fattigste lande til grøn udviklingsbistand.
- Vi skal lave en reel omstilling, ikke bare en omfordeling. Det nytter ikke bare at vaske udviklingsbistanden grøn eller vaske nogle af forskningspengene grønne, siger Sofie Carsten Nielsen, der blandt andet foreslår at indføre en CO2-afgift på fly.
Støttepartier vil omlægge marker til natur
Regeringen og støttepartierne blev i forståelsespapiret enige om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.
Hvis der skal være en chance for at nå det mål, er alle tre støttepartier enige om, at der skal udtages landbrugsjord, så marker med køer og korn bliver til skov og vild natur.
- SF vil plante mere skov, og det går vi til finansloven med. Det skal der til, hvis vi skal optage mere CO2, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.
Socialdemokratiet foreslog også selv sidste år en jordreform, hvor lavtliggende jorder med højt CO2-udslip udtages fra produktion. Det samme gjorde erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i en fælles plan for omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord.
Dermed slipper landbruget af med uproduktiv landbrugsjord, og klimaet slipper for klimagasser. Men det kræver et milliardbeløb - blandt andet til at kompensere landmændene.
- Det koster lidt penge at tage de her jorde ud, men det er rigtig, rigtig godt for klimaet, siger Morten Høyer, der er direktør i Landbrug & Fødevarer.
Hvis regeringen på finansloven havde afsat en halv til en hel milliard kroner, "var man kommet godt i gang", vurderer han.
'Jeg frygter, at vi vil se et fuldt stop for elbiler i 2021'
Før valget præsenterede Socialdemokratiet udspillet "Danmark skal igen være en grøn stormagt - en et-årsplan skal sætte tempo på den grønne omstilling". Heri lovede partiet at igangsætte en række konkrete tiltag inden for det første år med regeringsmagten.
Blandt andet et bindende mål om 500.000 grønne biler i 2030. Det skulle blandt andet ske ved at investere i nye ladestandere over hele landet, sænke skatten på grønne firmabiler og forlænge den særligt lave elafgift til opladning.
Med finansloven lægger regeringen nu op til at forlænge en særordning med en lavere elafgift til og med 2021. Det er godt, men langt fra nok, lyder dommen fra både partier og organisationer.
- I 2021 møder elbilerne afgiftsmuren igen, for der stiger skatten på elbiler markant, siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør i energiselskabernes erhvervs- og interesseorganisation, Dansk Energi.
Han henviser til, at elbiler, der koster under 400.000 kroner, ikke betaler registreringsafgift til og med 2020. Men fra 2021 indfases afgiften efter planen gradvist indtil 2023, hvor den er fuldt indfaset.
- Jeg frygter, at vi vil se et fuldt stop i salget af elbiler fra 2021. Det vil slå hul i elbilsmarkedet, så det kun vil være millionærer, der har råd til at købe elbiler.
- Og det er nu, vi skal have den afklaring, for det er i første halvår af 2020, at bilfabrikkerne beslutter, om der skal elbiler til Danmark eller ej, siger Lars Aagaard.
Derudover gælder det om at flytte danskerne fra bilerne over i bus og tog, påpeger Pernille Skipper, der derfor går til forhandlingerne med et krav om billigere offentlig transport.
- Alle ved jo, at hvis vi skal af med den svinende biltransport, skal vi have mange flere over i bus og tog, og så skal det selvfølgelig kunne betale sig, siger hun.
Finansminister: Vi tager nogle gode første skridt på vejen
Kritikken preller af på finansminister Nicolai Wammen (S):
- Løser det her hele opgaven på den grønne dagsorden? Nej. Men vi er kommet godt i gang, sagde han under præsentationen af finansloven.
Er der ikke meget få ting, der reducerer CO2-udledningen allerede næste år?
- Vi synes, det er nogle gode første skridt på vejen.
- Nogle af virkemidlerne til at opnå målsætningen på 70 procent i 2030 kender vi. Men der er også værktøjer, vi ikke har opfundet endnu, så en af de vigtigste opgaver er at afsætte penge til den forskning, der kan give os den viden, der åbner for de nye muligheder. Det er præcis det, vi gør med den her finanslov, sagde Nicolai Wammen.
Han mindede i samme åndedrag om, at finansloven ikke skal ses isoleret. Der forhandles sideløbende om den klimalov, der inden årsskiftet skal vedtage bindende mål.
- Og til næste år laver vi en klimahandlingsplan med en række konkrete initiativer – og hvor vi også kommer til at snakke finansiering, sagde Nicolai Wammen.
Men hvorfor viser I ikke jeres grønne ambitioner nu her i finansloven?
- Jeg mener bestemt, at vi viser meget klare grønne ambitioner med denne finanslov. Vi fordobler den grønne forskning ved at give en ekstra milliard. Vi målretter penge inden for udviklingsbistanden, og der er en lang række andre initiativer. Tilsammen er der nye initiativer for 2,1 milliarder kroner.
- Hertil kommer, at vi har en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder, hvor jeg håber, at vi kan få de andre partier med til, at vi også skal bruge en del af den på grønne indsatser.