Trykker man på"control" og "f"- knapperne på sit tastatur og søger efter ordet "klima" i regeringens 16 sider lange udspil til en finanslov, 'En ansvarlig vej frem', kommer der ét søgeresultat frem.
- Vi har et af verdens mest ambitiøse klimamål, og der er behov for at accelerere den grønne omstilling, står der sort på hvidt.
I sætningen forinden skriver regeringen, at dens ambitioner rækker ud over finanslovforslaget, og at der frem mod 2030 er mange udfordringer.
Blandt de røde og grønne partier, er der stor utilfredshed over, at klimaet ikke har et større aftryk i finanslovsudspillet, som regeringen præsenterede tidligere i dag.
- Det er klimasort, lyder det fra Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.
I Alternativet ærgrer de sig over, der i udspillet ikke er en akutpakke for klimaet, især i lyset af FN's Klimapanels nylige rapport.
Panelet understreger, at der skal handles nu - ellers er det for sent.
- Det er en finanslov, der er blottet for klimainitiativer. Det går ikke, når vi har en klimakrise, siger Christina Olumeko, finansordfører i Alternativet.
Regeringen skærer over halvdelen af midlerne til Klimarådet
Et element i finanslovsudspillet, som både får Enhedslisten, Alternativet og også SF op i det røde felt, er, at der skæres i midlerne til Klimarådet.
Klimarådet er et dansk råd af eksperter, der fra 2015 har rådgivet den danske regering med hensyn til klimapolitik.
De har i øjeblikket en midlertidig forhøjet bevilling, som i 2023 er på 24,8 millioner kroner.
Ifølge finanslovsudspillet skal Klimarådets bevilling for næste år - altså for 2024 - reduceres til 9,3 millioner kroner.
Dermed står rådet overfor at skulle spare 15,5 millioner kroner næste år. Med andre ord næsten to tredjedele af det nuværende budget.
- Klimarådet er en helt central del af klimaloven, siger SF's klimaordfører, Signe Munk.
- De vejleder om, hvad man kan gøre på klimaområdet, men de holder også enhver siddende regering i nakken i forhold til at få leveret klimapolitik.
Ligesom finansordfører Pelle Dragsted kritiserer Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen også beslutningen.
- Det er en decideret skandale, at man vil fjerne millioner fra klimarådet - der ovenikøbet lige har kritiseret regeringens klimainitiativer i hårde vendinger, skriver hun på Twitter.
Mere om Klimarådet
Da flere partier i 2019 blev enige med den daværende socialdemokratiske etparti-regering om en klimalov, var Klimarådet også helt central.
Klimaloven fastslår, at Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030, og for at sikre, at det mål bliver nået, blev der opstillet et delmål i 2025.
Delmålet ser dog ud til at være svært at nå. Det kritiserede SF og Radikale i sidste måned, og de efterlyste, at regeringen skifter til et højere gear for at nå i mål.
- Der skal stoppes udledninger i løbet af i år, hvis vi skal i mål, og det tager regeringen desværre ingen nye stærke initiativer til, siger Pelle Dragsted i forbindelse med finanslovsudspillet.
Klimarådet oplyser selv, at konsekvensen af de færre midler formodentlig bliver, at nogle analyser bliver forsinket, og at andre helt må opgives.
- Når bevillingen ikke følger med, kan Klimarådet ikke leve op til de opgaver, der er beskrevet i klimaloven, eller levere de analyser, som ministerier og andre interessenter i vores Klimadialogforum efterspørger, skriver Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, i en skriftlig kommentar.
Ifølge Klimarådet kan de blive nødsaget til at afskedige medarbejdere i sekretariatet, hvis de får færre penge bevilliget.
- Det seneste halve år har vi – foruden vores årlige statusrapport – udgivet analyser af omlægning fra gas til fjernvarme, Danmarks klimamål og landbrugets klimaomstilling. Det kan vi ikke gøre med halvt så mange medarbejdere, skriver han.
Finansministeren understreger, at klima er en prioritet
Finansminister Nicolai Wammen har ikke haft mulighed for at stille op til interview og svare på kritikken, men han fortalte tidligere i dag på pressemødet, at klima fortsat er en prioritet for regeringen.
- Jeg har i det, jeg har stået og sagt her, nævnt klimakrisen i hvert fald ti gange, og hvis det ikke står i forordet, så er det en forglemmelse, siger han.
Selvom klima altså ikke nævnes i forordet og kun en enkelt gang i en 16 sider lange aftaletekst, så mener ministeren ikke, at det er udtryk for, at regeringen ikke tager klimakrisen alvorligt.
- Det korte af det lange er, at klimakrisen er en kæmpe stor prioritering for den her regering - også for mig som finansminister, sagde Nicolai Wammen på pressemødet.
- Og hvis du kigger på den tid, hvor jeg har været finansminister, så vil du se, at en række af de store klimaaftaler, der er blevet indgået, og som har været med til at rykke det her land, det er lavet med mig for bordenden som finansminister.
Både SF, Enhedslisten og Alternativet er klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet, når regeringen tager hul på forhandlingerne om finansloven.
- På klimaområdet kommer vi til at tale om grøn skolemad, og vi kommer til at have initiativer på transportområdet med, siger Alternativets finansordfører, Christina Olumeko.
I SF vil de gå grønt og konstruktivt til forhandlingerne, siger Signe Munk.
- Og vi vil skaffe de penge, der skal til for Klimarådet, tilføjer hun og henviser blandt andet til forhandlingsreserven, som er på 200 millioner kroner.
Den nye finanslov er ikke sindsoprivende i sig selv. Men alligevel er meget forandret, siger tidligere finansminister Bjarne Corydon. Hør interviewet med ham i podcasten Tiden: