Den nye politiske leder for Alternativet, Josephine Fock, anerkender, at hun og Theresa Scavenius, der fik næstflest stemmer i lederopgøret, ser meget forskelligt på, i hvilken retning Alternativet skal.
- Vi skal beslutte os for, om vi er et protestparti, eller om vi vil gå ind i forhandlinger, siger hun til DR Nyheder.
Dertil kommer, at samtlige medlemmer af Folketingsgruppen, herunder også den tidligere politiske leder, Uffe Elbæk, pegede på en helt tredje kandidat, nemlig Rasmus Nordqvist.
Alligevel afviser Fock, at der er tale om en fløjkrig i partiet.
Omvendt mener Uffe Elbæk, at lederopgøret viste, at der er to strømninger i Alternativet:
Focks vej, med fokus på samarbejde med andre partier, er den ene. Den anden er Scavenius' radikale klimavej, hvor Alternativet hele tiden skal have de mest vidtgående løsninger på klimaområdet og hellere råbe op og kritisere end gå med i aftaler, som ikke er vidtgående nok.
- Jeg synes jo, det var meget interessant, at det var Josephine og Theresa, der endte med at gå i finalen. De har to meget forskellige syn på, hvad der er rigtigt at gøre som Alternativet fremadrettet, siger Elbæk i DR Nyheders interimistiske studie i Amager Bio umiddelbart efter forpersonsvalget mellem Fock og Scavenius.
Bliver den her forskel en konstruktiv forskel, eller bliver der fløjkrige?
- Det er nok for tidligt at kloge sig alt for meget på, og egentlig har jeg heller ikke lyst til det i den rolle, jeg har i aften.
Er der en risiko for, at det skaber polarisering?
- Den mulighed er der selvfølgelig. Selvfølgelig er der den mulighed, at de forskelle, der blev synlige i den her valgrunde, simpelthen stikker i for forskellige retninger, men det ved vi jo ikke noget om. Det kan lige så godt blive en konstruktiv diskussion, siger Elbæk.
Focks plan
Men Josefine Fock har en plan, der skal sørge for, at bevægelsen Alternativet bevarer en tæt forbindelse til den Alternative folketingsgruppe. Og den plan er bidende nødvendig, for mellem valget i 2015 og valget sidste år er Alternativets medlemstal faldet fra 11.000 til 6.000 menesker.
- Vi skal indgå i konstruktive forhandlinger i forhold til realpolitikken, og det bliver vi ikke indbudt til, hvis vi som protestparti ikke tager del i eksempelvis klimaaftalen, siger Josephine Fock i Deadline lørdag aften til DR Nyheders politiske analytiker og Deadlinevært, Bjarne Steensbeck.
Josephine Fock forlod imidlertid Alternativet for et "drømmejob" i Dansk Flygtningehjælp, og inden da havde hun grundet store samarbejdsvanskeligheder med folketingsgruppen, blandt andet på grund af håndteringen af en sag om seksuelle krænkelser, forladt posten som gruppeformand.
- Jeg tror på, at alle vil samarbejde. Men jeg er af den opfattelse, at vi får den her ene chance. Vi har et momentum nu, som vi skal bygge videre på, siger hun nu.
I får kun den her ene chance eller også så... ?
- Så kan jeg være meget bekymret for, om vi oplever splittelser i gruppen. Det er også derfor, at jeg tager det meget, meget alvorligt, at der er så mange, der har stemt på Theresa. Jeg vil meget klart anbefale, at vi står sammen.
Lægger du op til en dundertale?
- Nej, jeg lægger op til, at der er et stort arbejde foran mig. Vi har haft et for adskilt arbejde politisk og organisatorisk. Her trænger vi til et meget bedre samarbejde i partiet.
Scavenius: Jeg skal have kaffe med Josephine
Theresa Scavenius tager valgresultat som et fingerpeg om, at mange er enige med hende.
- Jeg synes, jeg har fået et mandat til at sige, at der skal ske noget mere radikalt inden for Alternativet, så måske kan jeg få noget indflydelse ved at drikke kaffe med Josephine, siger hun til DR Nyheder.
Efter en intens valgkamp drosler hun igen ned for politik for at vende tilbage til sin stilling som forsker i klimapolitik ved Aalborg Universitet.
- Jeg skal tilbage til min forskerstilling og sidde og være den kritiske klimapolitiske forsker, så jeg skal ikke lige have noget med Christiansborg at gøre lige nu, siger hun.
Artiklen er opdateret klokken 15:08. Vi har fjernet en grafik, hvor det fremgik, at Mette Rahbek var kandidat. Hun trak sit kandidatur 17. januar.