Det kan koste de konservative politikere folketingstaburetten, hvis de takker ja til en ministerpost i en eventuel ny VLAK-regering - og K beslutter at indkalde suppleanter for de nyudnævnte ministre.
En ordning, der tidligere har gjort det muligt for en minister at tage orlov fra folketingsarbejde og indkalde en suppleant - uden at den udpegede minister mistede sin plads i Folketinget - er nemlig afskaffet. Og der er ikke udsigt til en genindførelse af ordningen.
Dermed er De Konservatives eneste umiddelbare udvej at nedlægge mandater, og dermed har de valgte folketingsmedlemmer ikke mulighed for at komme tilbage i folketingssalen, hvis de må stoppe som minister på grund af en sag, eller fordi regeringen går af.
Adspurgt om de konservative folketingsmedlemmer, der eventuelt skal være ministre, må give afkald på deres mandat, svarer De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen:
- Hvordan vi gør det, skal jeg nok vende tilbage med. Selvfølgelig bliver det ikke sådan, at vi efterlader nogle få tilbage i gruppen. Vi finder en organisatorisk løsning på det, siger K-formanden.
Pape udtalte i går i forbindelse med forhandlingerne på Marienborg med Lars Løkke Rasmussen (V), at han forventer at finde sine ministre i folketingsgruppen.
- Jeg har seks medlemmer af gruppen, der alle sammen den dag i morgen kunne være ministre, og det er også derfra, at jeg forventer, at ministerholdet skal stilles, lød det.
Lektor: Ordning giver mening
Han gjorde det samtidig klart, at den konservative folketingsgruppe ikke bliver efterladt halveret:
- Jeg kan jo ikke efterlade tre i en folketingsgruppe. Det ville jo være helt vildt, sagde Søren Pape Poulsen.
Den konservative folketingsgruppe består udover formand Søren Pape Poulsen af Brian Mikkelsen, Mai Mercado, Naser Khader, Mette Abildgaard og Rasmus Jarlov.
Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab på Københavns Universitet, er De Konservative udfordret som andre små partier i Folketinget, fordi der er en stor arbejdsbyrde, hvis tre personer eventuelt skal være ministre, og tre andre skal passe arbejdet i Folketinget.
- Det vil være en utroligt stor arbejdsmængde, og den enkelte minister eller parlamentariker vil ikke kunne varetage de opgaver på en måde, som vi fortjener i et demokrati som det danske, siger lektoren, der mener, at en orlovsordning for ministre giver god mening:
- Hvis der er nogen, der synes, at det kan være betænkeligt at gå på orlov i forhold til, at det er et mandat, det enkelte folketingsmedlem har fået, så er det endnu mere problematisk, at de pågældende folketingsmandater skal nedlægges.
Indført under Nyrup
- Så har de valgte folketingsmedlemmer ikke mulighed for at komme tilbage i folketingssalen, hvis de må stoppe som minister på grund af den eller anden sag, eller fordi hele regeringen går af, siger Karina Kosiara-Pedersen.
- I det danske parlamentariske system, hvor der er 8-10 partier og nogen af dem ikke er særligt store, giver det rigtig god mening at have en orlovsordning, hvis vi gerne vil have, at også de mindre partier indgår i et regeringssamarbejde eller tager ansvar i en regering, siger lektoren.
Den særlige orlovsordning blev indført under Poul Nyrup Rasmussens (S) regering i 1996, men blev afskaffet i 2005 af et borgerligt flertal.
Venstre og De Konservative betegnede i udvalgsbetænkningen forslaget som "en særlig ordning for Det Radikale Venstre, hvorved partiet skaffer sig et antal pladser i Folketingssalen, som resultatet ved sidste folketingsvalg ikke berettiger til".
R havde ved ordningens indførelse i 1996 kun otte mandater i folketingsgruppen, hvoraf nogle trådte ind i Poul Nyrups regering som ministre.