K: Ærgerligt at ministre ikke er medlemmer af folkekirken

Hver trejde minister er ikke medlem af Folkekirken, hvilket skuffer hos de konservative. Men nu ved vi, hvor vi har dem, siger Benedikte Kiær.

Hver tredje minister er ikke medlem af Folkekirken. Her har de alle lige hils på kirkens overhoved, dronningen, da de blev præsenteret i forbindelse med regeringsdannelsen i oktober 2011. (© DR)

De konservatives politiske ordfører, Benedikte Kiær, finder det bemærkelsesværdigt, at cirka en tredjedel af regeringens ministre ikke er medlemmer af Den danske Folkekirke.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at der er så mange af regeringens medlemmer, der ikke er med til at bakke op om en af de vigtigste institutioner i vores samfund, som er med til at fortælle en historie om Danmark og hvem vi er som folk, siger Benedikte Kiær, der dog medgiver, at det er et personligt valg.

- Det er op til en selv, om man vil være medlem af Folkekirken eller ej. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi er med til at bakke op om den institution, der er med til at fortælle, hvad det er for værdier, vi har i vores samfund.

Religiøs påvirkning af politik

De konservatives politiske ordfører er dog glad for, at tallene for medlemskab af Folkekirken blandt regeringens medlemmer er kommet frem. For hun mener, at det også afspejler den politik, som regeringen fører. Det er det to eksempler på, siger hun.

- Det er godt at vide, for det forklarer for det første nogle af de udspil, der er kommet fra regeringen. Det er med til at forklare udspil som for eksempel det med homoseksuelle og vielser i kirkerne. Og for det andet er det godt at vide i forhold til at regeringen snart kommer med en grundlovskommission, hvor vi har hørt, at der er medlemmer af regeringspartierne, der gerne vil adskille kirke og stat.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN HER