'En skandale'. 'Dybt foruroligende'. 'Stærkt bekymrende'. 'Forkasteligt'
De er ikke helt enige i ordvalget, men flere politkere på Christiansborg er enige om, at det ikke er acceptabelt, at antallet af henlagte sager hos anklagemyndigheden er tredoblet på fem år.
Antallet af henlagte straffesager er nemlig steget fra 8.846 i 2014 til 21.249 i 2019. Det skriver Berlingske i dag baseret på et svar til Folketingets Retsudvalg fra justitsminister Nick Hækkerup (S).
Justitsministeren - der selv er jurist - er ikke stolt af situationen, som han forventer bliver et af de helt store emner, når han efter nytår sætter sig sammen med Folketingets partier for at forhandle et politiforlig.
- Der skal sættes ressourcer af, så Anklagemyndigheden kan behandle de sager, som der ligger. Det er et kæmpe problem, at vi har et politi, en anklagemyndighed, domstole og for den sags skyld også en kriminalforsorg, som er så utroligt presset, siger han.
Nick Hækkerup erkender, at hvis borgerne skal kunne have tillid til retssystemet, så kræver det, at sagerne bliver afgjort - også hurtigere end det sker i dag.
- Det hører med til et retssamfund som vores, at når der bliver begået forbrydelser, så bliver de opklaret, og dem, der begår dem, bliver retsforfulgt inden for rimelig tid.
- Det er en kindhest til vores retssikkerhed. Hvis vi skal stole på retsvæsenet, så skal det være sådan, at når man anmelder en forbrydelse, så går der en rimelig tid, før sagen bliver afgjort, siger han.
Flere sager ender hos anklagemyndigheden
I samme periode har anklagemyndigheden også fået langt flere sager. Antallet af indkomne sager er steget fra 172.199 til 201.946.
Og det er ikke ukendt på Christiansborg, at anklagemyndigheden mangler ressourcer.
Tidligere på efteråret udskød justitsministeren forhandlingerne om et kommende politiforlig med henvisning til, at både politi og anklagemyndighed mangler ressourcer, og at politikerne skulle tænke sig godt om, hvis problemerne skulle løses.
Men en tredobling af sager, der bliver henlagt, bliver alligevel modtaget med hovedrysten blandt politikerne.
- Det er dybt foruroligende tal. Det fortæller jo med alt mulig tydelighed, at kriminalitet ikke efterforskes i dag, siger Preben Bang (V), der er formand for Folketingets Retsudvalg.
Han mener, at der skal gives flere penge til anklagemyndigheden, når politkernes skal forhandle om det nye politiforlig til foråret.
- Målet må været helt klart: den situation, som vi har i øjeblikket, den skal afskaffes så hurtigt som overhovedet muligt. Men det kommer desværre til at tage år. Vi er i en dybt kritisk tilstand for retssikkerheden, siger Preben Bang Henriksen.
Det er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, enig i.
- Jeg synes, at det er meget forkasteligt, at man henlægger sager på denne her måde, fordi borgerne har et krav på, at sagerne bliver opklaret, siger han.
Han mener, at regeringen bør afsætte penge flere betjente og anklagere på finansloven.
Foreslår penge til anklagemyndigheden på finansloven
Hos De Radikale ser retsordfører Kristian Heegard også gerne, at der allerede nu, mens der bliver forhandlet om en finanslov for for næste år, bliver fundet ekstra penge:
- Vi er nødt til at løfte anklagemyndigheden akut her i finanslovsforhandlingerne og endnu mere, når vi skal i gang med politiforliget til næste år, siger han.
Det er Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, enig i. Hun kalder den nuværende situationen for 'stærkt bekymrende'.
- De her penge kunne sagtens findes både på finansloven og i politiforliget. Regeringen har allerede i sit forslag til finanslov sat penge af til politiet. Man kunne jo se på, om nogle af de penge kunne gå til anklagemyndigheden. Det ville være rigtig fornuftigt, siger hun.
Hos SF kalder retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt antallet af henlæggelser for 'en skandale'.
- SF har bragt det her spørgsmål ind i finanslovsforhandlingerne, men vi må også være klar over, at hvis det lykkes os at give et rygstød til anklagemyndigheden, så opstår det næste problem hos domstolene og hos kriminalforsorgen.
Regeringen har i sit udspil til finansloven for næste år forslået at afsætte 1,2 milliarder kroner årligt over de næste fire år til politiet. Den første milliard skal fastholde det nuværende niveau i politiet, mens de sidste 200 millioner skal hjælpe med at uddanne 150 flere betjente.