”Det vigtige for mig, det var at få kommunikeret helt klart, hvad det er, vi administrerer efter.”
Sådan siger tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i et hidtil ikke offentliggjort tv-klip fra 2017, da hun bliver spurgt til den efterhånden meget omtalte pressemeddelelse om adskillelse af mindreårige asylpar, hun udsendte den 10. februar 2016.
DR Nyheder optog tv-interviewet den 21. maj 2017, da Inger Støjberg kom under anklage for at ulovligt at have adskilt alle mindreårige asylpar trods advarsler fra sine embedsmænd. Men en del af interviewet blev aldrig offentliggjort.
I den hidtil ikke offentliggjorte del af interviewet modsiger Inger Støjberg således med sine egne ord et centralt punkt i den forklaring, hun for nylig har givet over for Rigsretten.
Det påpeger tre juraprofessorer efter at have gennemgået de flere år gamle udtalelser fra ministeren.
- Efter min opfattelse kan den her optagelse bidrage til at belyse noget fuldstændig centralt i sagen. Nemlig: Hvad var Inger Støjbergs ønske, og hvad var meningen med pressemeddelelsen?, forklarer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.
- For mig at se har der ikke tidligere været materiale fremme, som så klart og tydeligt har vist noget om, hvad Inger Støjbergs egentlige ønske var, og hvad meningen med pressemeddelelsen var, siger han.
Hovedpersonen selv mener ikke, klippet kaster nyt lys over sagen.
I et interview fra 2017 bliver du spurgt til pressemeddelelsen, og du svarer, at det vigtige for dig er, hvad vi administrerer efter. Du har forklaret herinde nu, at der ikke skulle administreres efter pressemeddelelsen. Hvorfor sagde du noget andet dengang?
- Jeg er udmærket godt klar over, I har fundet nogle gamle fraklip fra nogle gamle film, som I ikke engang selv valgte at bringe. Der er intet nyt i det, og det har jeg heller ikke flere kommentarer til, siger Inger Støjberg ude foran Rigsretten i dag.
Se et uddrag af interviewet herunder. Det svar, som artiklen her bygger på, er det sidste i klippet. Artiklen fortsætter efter videoen.
Kommunikation eller administration?
Ifølge de tre professorer er et afgørende spørgsmål for Rigsretten, om det var den daværende ministers ønske, at udlændingemyndighederne skulle administrere efter den omtalte pressemeddelelses ordlyd, der fortalte, at ”ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet” kunne bo sammen med en ægtefælle eller samlever.
Eller om pressemeddelelsen – sådan som ministeren har forklaret over for Rigsretten – blot var tænkt som ”et kommunikationsværktøj”, der gengav et ”hovedbudskab” og udadtil gav indtryk af, ”at ingen må bo sammen”, selvom myndighederne indadtil alligevel skulle tage individuelle hensyn og kunne gøre undtagelser.
På DR’s tv-optagelser fra den 21. maj 2017 siger Inger Støjberg, at ”det er rigtigt, at jeg retter i pressemeddelelsen undervejs”, således at den endelige udgave af pressemeddelelsen ikke giver mulighed for at gøre undtagelser, men understreger samtidig, at hun på det tidspunkt var af ”den opfattelse, at det her, det er lovligt” og siger herefter så i den hidtil ikke offentliggjort del af interviewet følgende til DR’s journalist, der spørger, hvorfor hun vælger at give beskeden i form af en pressemeddelelse:
Hvordan kan det være, at I vælger at sende en pressemeddelelse ud? Er det ikke normal praksis at sende en vejledning til Udlændingestyrelsen om, hvordan de nu skal gøre?
- Jamen, man kan i virkeligheden gøre det på flere måder. Og nu faldt valget så her… Det er ikke et valg, som jeg er gået meget op i, om det skulle være på den ene eller den anden måde, det her skulle foregå. Det vigtige for mig, det var at få kommunikeret helt klart, hvad det er, vi administrerer efter, siger Inger Støjberg på optagelsen fra 21. maj 2017.
Forstå, hvad sagen mod Inger Støjberg handler om. Artiklen fortsætter efter videoen.
Stik imod ministerens forklaring i Rigsretten
Når ministeren med sine egne ord her taler om, ”hvad det er, vi administrerer efter”, er det ifølge de tre juraprofessorer svært at forene Inger Støjbergs forklaring over for Rigsretten med hendes forklaring i det hidtil ukendte tv-klip.
- Der er jo ikke nogen tvivl om, at det her interview passer ikke godt sammen med Inger Støjbergs forklaringer i Rigsretten. Jeg kan ikke høre interviewet her på anden måde, end at når hun siger, at det vigtige for mig, det er at få kommunikeret helt klart, hvad det er, vi administrerer efter, så har hun haft et ønske om, at man i Udlændingestyrelsen skulle anvende pressemeddelelsen som retningslinjer for adskillelsen, siger juraprofessor ved Syddansk Universitet, Frederik Waage.
- Det giver jo et forklaringsproblem, fordi det er i stik modstrid med den forklaring, som Inger Støjberg har præsenteret i forskellige sammenhænge. Nemlig at pressemeddelelsen kun havde karakter af en politisk udmelding, og at der i praksis skulle være mulighed for, at indkvarteringsordningen skulle administreres, sådan at der var mulighed for undtagelser. Men det er jo ikke det, hun siger i klippet, tilføjer Jørn Vestergaard.
- Det er en meget klar udmelding i et interview, vi ikke har set før. Det bliver sagt i klar tekst, at her har vi at gøre med en pressemeddelelse, som man skulle administrere efter. I dag siger hun det omvendte. Hun er vendt på en tallerken, hvis man skal sige det skarpt. Nemlig at pressemeddelelsen ikke var det afgørende, forklarer juraprofessor ved Københavns Universitet Michael Gøtze.
Inger Støjberg har i Rigsretten nægtet sig skyldig i de anklager, der er rejst imod hende der. I dag siger hun følgende til de tre professores vurderinger:
Tre juraprofessorer siger, du modsiger din egen forklaring i Rigsretten?
- Jo jo, men med alt respekt. Nogle gange, når tingene er allermest sort, så skal man prøve at finde lyspunktet i det. Lyspunktet for mig i det her er, at det bliver ikke champagne til en Cavling-pris, mine licenspenge bliver brugt til, siger Inger Støjberg.
Den ene af Støjbergs advokater, Jonas Christoffersen, tilføjer i en e-mail:
- Inger Støjbergs udtalelser til DR og andre medier hænger sammen med ombudsmandens kritik i foråret 2017. Regeringen ønskede ikke at lægge sig ud med ombudsmanden. Selv om Inger Støjberg var dybt uenig i ombudsmandens kritik, var hun derfor i denne periode nødt til at forsøge at udtale sig på en måde, der ikke var i konflikt med ombudsmandens præmis, uanset hun var uenig i den. Derfor indeholder interviewet også udtalelser, der både rummer Inger Støjbergs eget syn på sagen, og som ”retter ind” i forhold til ombudsmandens syn. Materiale derom indgår allerede i rigsretssagen, så der er intet nyt i de gamle råbånd. DR sparker en åben dør ind, skriver Jonas Christoffersen.
Bliver ikke lagt ord i munden
De tre juraprofessorer fastholder imidlertid deres udtalelser om, at de hidtil ikke offentliggjorte dele af optagelserne kan kaste nyt lys over sagen, fordi de mener, at Inger Støjberg i tv-klippet ikke blot omtaler pressemeddelelsen som ”en instruks”, men med sine egne ord fortæller, at det er det, ”vi administrerer efter”.
Ombudsmanden havde den 23. marts 2017 konkluderet, at ministeriet samlet set havde udstedt en ”ulovlig instruks” og brugt denne vending. Da DR interviewer Inger Støjberg et par måneder senere, sker det på baggrund af en artikel samme dag i dagbladet Politiken med overskriften ”Inger Støjberg gav ulovlig ordre trods advarsler fra embedsmænd”. Over for Politiken omtaler ministeren herefter selv pressemeddelelsen som ”en instruks”, men har efterfølgende forklaret Instrukskommissionen, at hun begik en fejl ved at tage ordet ”instruks” til sig, og at hun dermed ”anerkendte en præmis, hun ikke skulle have anerkendt.”
I interviewet til DR samme dag taler Inger Støjberg ligeledes om ”den instruks, der bliver sendt ud”, samt at hun ”ikke var bevidst om, at det her var ulovligt, da vi sendte instruksen ud”. På den baggrund bringer DR den 21. maj 2017 artiklen, ”Støjberg afviser kategorisk: Var ikke informeret om ulovlig instruks i barnebrudesag”, der gengiver udpluk af interviewet, hvor hun taler om ”instruksen”.
Men artiklen gengiver altså ikke den hidtil ikke offentliggjorte passage, hvor hun bliver spurgt til pressemeddelelsen og herefter tilføjer, at det vigtige for hende ”var at få kommunikeret helt klart, hvad det er, vi administrerer efter.”
De tre professorer mener derfor ikke, at denne del af interviewet kan affejes med henvisning til, at Inger Støjberg i dette klip kommer til at tage andres ord i sin mund.
- Hun bruger ord som ”administrere efter”. Og det er ord, der kommer fra hende og fra hendes mund. Jeg hører ikke journalisten bruge det udtryk. Og der er jo med mine juridiske ører et interessant udtryk, fordi det peger i retningen af, at det er noget, der handler om systemet – Udlændingestyrelsen – omkring ministeren, siger Michael Gøtze.
- Optagelsen er belastende for Inger Støjberg, fordi den meget direkte viser noget om, hvordan hun selv opfattede situationen, da pressemeddelelsen blev udsendt. Og den viser noget om, hvad hendes ønske var, og hvad meningen med pressemeddelelsen var. Nemlig at den skulle følges længere ude i systemet. Det vil sige, at Udlændingestyrelsen skulle administrere uden undtagelser, siger Jørn Vestergaard.
Ser forskelligt på bevisværdien
De tre professorer ser lidt forskelligt på, hvor stor en bevisværdi det gamle tv-klip kan tillægges i praksis. Under interviewet afviser Inger Støjberg at svare på andre spørgsmål om præcise datoer med henvisning til, at hun ikke har fået ”lavet sådan et kæmpe beredskab” forud interviewet. For Jørn Vestergaard styrker det blot bevisværdien af optagelsen de steder, hvor hun faktisk vælger at svare, at hun tilsyneladende er mindre forberedt, forklarer han.
- Det, som gør, at optagelsen virker temmelig opsigtsvækkende, er jo, der her er tale om en udtalelse fra Inger Støjberg, som kommer meget tidligt i det forløb, der starter der i foråret 2017, da hele sagen begynder at rulle. Og bevismæssigt er der jo som regel grund til, at man lægger størst vægt på oplysninger, som ikke kan være blevet redigeret hen ad vejen, efterhånden som de implicerede aktører har haft lejlighed til at tænke nærmere over, hvordan de fremstår i det bedst mulige lys. Alt andet lige vil det jo sådan set øge bevisværdien og bevisvægten – troværdigheden – af det materiale, der nu er fremkommet, mener Jørn Vestergaard.
Michael Gøtze og Frederik Waage mener, at det samtidig også kan trække i den modsatte retning, at Inger Støjberg tilsyneladende ikke er detaljeret forberedt forud for interviewet. De påpeger herudover samtidig, at der allerede indgår mange andre beviser i sagen, der trækker i samme retning som tv-klippet.
- Der er et vigtigt aspekt, der går ud på, at det er svært at huske hændelsesforløb tilbage i tid på stående fod. Det vil man være nødsaget til at tage et forbehold for. På den anden side vil man jo helt sikkert sige strafferetligt – altså bevismæssigt – at der kan være fordele i, at man ikke har kunnet afstemme sin forklaring med, hvad man har hørt. Så derfor er det da også et relevant bevis, påpeger også Frederik Waage.
En ny brik et i stort puslespil
- Jeg tror, at det højst kan indgå som en brik i et meget stort puslespil, og jeg tror ikke, det i sig selv vil ændre noget meget afgørende. Men det er klart, at det kan støtte anklagernes sag, siger Michael Gøtze og tilføjer:
- På den ene side kan man jo selvfølgelig godt forstå, at hun har brug for at lige tænke over nogle af spørgsmålene. Det er nogle relativt komplicerede sammenhænge. På den anden side kan man også høre det sådan, at hun måske ikke er forberedt, men så alligevel siger, hvad hun tænker, og at det derfor alligevel kan være interessant at få det som nogle lidt mere umiddelbare reaktioner. Fordi man dermed får, hvad hun måske tænkte i situationen, tilføjer han.
Michael Gøtze og Frederik Waage mener ligesom Jørn Vestergaard, at optagelsen under alle omstændigheder kan være med til at kaste nyt lys over et af de centrale spørgsmål i rigsretssagen.
- Optagelsen her kan jo være med til at belyse spørgsmålet, om Inger Støjberg har haft forsæt til at udstede en ulovlig ordre. Det er et af de centrale spørgsmål i sagen, siger juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage.
- Det er et interview, der kan hjælpe med at belyse, hvad ministerens intention var på det her tidspunkt. Det er meget centralt, og det er en vigtig opgave for Rigsretten, tilføjer juraprofessor ved Københavns Universitet Michael Gøtze.
Efter at have set det hidtil ikke offentliggjorte tv-klip igennem og have gennemgået det fulde interview med Inger Støjberg fra maj 2017 kan ingen af de tre professorer se, at Inger Støjberg i det gamle tv-klip skulle efterlade plads til hendes nuværende forklaring om, at det hele tiden har været meningen, at myndighederne skulle undlade at administrere efter pressemeddelelsen.
- Jeg vil sige, at når jeg ser det her interview igennem fra start til slut, så ser jeg ikke nogen indikation af, at hun har været opmærksom på – før hun udsendte pressemeddelelsen – at der skulle være nogen undtagelser, siger Frederik Waage.