Normalt skal anklagemyndigheden gå efter mere end fire års fængsel, forvaring eller en anbringelsesdom, hvis en retssag skal føres som en såkaldt nævningesag. Altså en retssag, hvor antallet af dommere tredobles i forhold til en "almindelig" domsmandssag.
Men selvom anklagemyndigheden i sagen mod tidligere minister Claus Hjort Frederiksen, som er sigtet for at have røbet statshemmeligheder, går efter mindre end fire års straf, så mener den tidligere minister og hans advokat, Rene Offersen, alligevel, at Hjort Frederiksen har krav på en nævningesag.
Og den udlægning får umiddelbart opbakning fra to juraprofessorer.
Forsvarsadvokaten henviser til, at Claus Hjort Frederiksen efter hans vurdering er tiltalt for en "politisk lovovertrædelse", og det berettiger også en nævningesag.
- Det drejer sig om statshemmeligheder, og det siger vel sig selv, at Claus Hjort Frederiksen ikke har fået indsigt i statshemmeligheder qua sit privatliv, siger René Offersen.
I en nævningesag skal der i byretten være tre juridiske dommere og seks lægdommere.
Til sammenligning skal der i en domsmandssag i byretten være én juridisk dommer og to lægdommere.
Claus Hjort Frederiksen og hans forsvarsadvokat tror på, at der er bedre chancer for, at dommen falder ud til den tidligere ministers fordel, hvis der er flere juridiske dommere og lægdommere.
- Vi tror på, at jo større tyngde, retten har fra et tidligt tidspunkt, jo bedre er udsigterne til, at vi kan opnå et gunstigt resultat på et tidligt tidspunkt, siger René Offersen.
Juraprofessor er enig med forsvarsadvokat
Juraprofessor emeritus på Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener også, at Claus Hjort Frederiksens sag kan føres som en nævningesag.
Han vurderer, at både sagen mod Claus Hjort Frederiksen og sagen mod den tidligere chef for FE, Lars Findsen, bør føres som nævningesager. Lars Findsen er også tiltalt for at have røbet statshemmeligheder.
- Det må nok antages, at der er et relevant og ret solidt grundlag for at kræve både sagen mod Claus Hjort Frederiksen og sagen mod Lars Findsen behandlet som sager om politiske forbrydelser med deltagelse af nævninge, skriver Jørn Vestergaard i en mail til DR.
Tirsdag kom det frem, at Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for overtrædelse af paragraf 109, der handler om videregivelse af statshemmeligheder. Den tidligere forsvarsminister for Venstre nægter sig skyldig.
Anklageskriftet i sagen er hemmeligt, og offentligheden kan dermed ikke få indsigt i, hvad Claus Hjort Frederiksen mere specifikt er anklaget for.
Den mangeårige Venstre-mand har selv tidligere udtalt, at sigtelsen mod ham handlede om, at han med anklagemyndighedens øjne har talt over sig i flere interviews i medierne.
Hjort Frederiksen har blandt andet omtalt et yderst hemmeligt kabelsamarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og USA i flere sammenhænge.
Det er blandt andet sket i TV 2-programmet Lippert, som du kan se et udklip af her:
Politisk forbrydelse eller ej?
Når både Rene Offersen og Jørn Vestergaard henviser til, at der er tale om en "politisk" sag, så handler det ifølge Vestergaard ikke om, hvorvidt den tiltaltes motiv var politisk, eller om vedkommende er politiker, men derimod om "lovovertrædelsens karakter".
- I en sag om overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om læk af kvalificerede statshemmeligheder er man inde i kernen af begrebet politisk forbrydelse. Bestemmelsen handler jo om hensynet til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter, så meget mere rendyrket politisk kan det næppe blive, siger Jørn Vestergaard.
Også Lasse Lund Madsen, som er juraprofessor på Aarhus Universitet, vurderer, at meget taler for, at sagen kan føres som en nævningesag.
- Vi er inde i paragraf 109 om statens sikkerhed. Alene den omstændighed taler for, at sagen kan være af politisk karakter. Dertil kommer, at det er en tidligere minister, som i en kritik af regeringens håndtering af en specifik sag har fremsat sine ytringer som aktiv folketingspolitiker, skriver han i en mail til DR.
Der er dog ikke mange fortilfælde at skele til, når vurderingen skal laves, understreger Jørn Vestergaard.
- Retspraksis på området er imidlertid sparsom, skriver han.
Uenighed om mørklægning
Det er forsvarsadvokaten, der nu skal give Københavns Byret besked om sin klients ønske om en nævningesag. Derfra er det op til en dommer i byretten at afgøre, om sagen kan anses som en politisk lovovertrædelse eller ej.
Claus Hjort Frederiksen og hans forsvarer vil også protestere over anklagemyndighedens ønske om at føre sagen for lukkede døre og altså mørklægge den for offentligheden.
- Vi vil bestemt have åbne døre, og det ved anklagemyndigheden også godt, siger René Offersen.
Forsvarsadvokaten lægger vægt på "meget tungtvejende demokratiske interesser i", at sagen ikke mørklægges for offentligheden.
- Det vil være ærgerligt og forkert, hvis ikke det er noget, der kommer til at foregå for åbne døre, hvor alle kan følge med i, hvad det er, det her drejer sig om.
På den modsatte sige står anklagemyndighedens argument om, at sagen handler om "højt klassificerede oplysninger", som offentligheden ikke skal have adgang til i en åben retssag.
Det er endnu uvist, hvornår sagen skal for domstolene.
Claus Hjort Frederiksen medvirkede i august i DR's podcast Genstart, hvor han gav sit syn på sagen. Det kan du høre her: