Journalistforbund raser over påstået forsøg på at få Findsen til at udlevere kilder

Det er bekymrende, at man købslår om kildebeskyttelse på den måde, lyder det.

Lars Findsen signerede i dag sin nye bog "Spionchefen - Erindringer fra celle 18". Han tog dog ikke imod spørgsmål fra pressen. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Det vækker dyb forargelse i Dansk Journalistforbund, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) angiveligt har forsøgt at få tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen til at udlevere, hvilke kilder pressen har internt i PET.

I bogen 'Spionchefen - erindringer fra celle 18', fortæller Lars Findsen om en episode, hvor han bliver tilbudt en aftale, hvis han røber kilder internt i PET:

- Inden vi går i gang, skal jeg dog først tale med PET, siger de. En mand og kvinde kommer ind. Jeg kender manden, der er den øverste juridiske chef i PET.

- De siger, at anklagemyndigheden måske vil se på min sag med mildere øjne på to betingelser: At jeg tilstår noget, og at jeg fortæller, hvem pressen har som kilder i PET, skriver Lars Findsen.

'Princippet om kildebeskyttelse står ikke til forhandling'

Det er stærkt kritisabelt, at der på den måde bliver købslået om kildebeskyttelse fra myndighedernes side, siger Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund.

- Det er bekymrende, at man har forsøgt at gøre hemmelige kilder og kildebeskyttelsen til en handelsvare, siger hun.

DR Nyheder har hele dagen i går uden held forsøgt at få en kommentar fra PET for påstanden fra Lars Findsen.

- Vi bliver nødt til at stå fast på det meget vigtige princip om kildebeskyttelse.

- Der er nogle mennesker, der sætter rigtigt meget på spil for at give oplysninger til offentligheden om nogle sager af samfundsmæssig interesse, og de mennesker har krav på beskyttelse, siger Tine Johansen.

Lars Findsen var sammen med sin advokat, Lars Kjeldsen, da det påståede tilbud blev fremsat. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Lars Findsen er tiltalt for blandt andet at have røbet højt klassificerede oplysninger – statshemmeligheder - når der er så voldsomme paragraffer, der er i spil, må man så ikke droppe kildebeskyttelsen?

- Nej, det kan vi ikke. Princippet om kildebeskyttelse står ikke til forhandling, siger Tine Johansen.

Oven i forløbet fra januar, hvor flere danske journalister blev indkaldt til en afhøring om viderebringelse af fortrolige oplysninger, mener hun, at der begynder at tegne sig et uheldigt billede.

- Der tegner efterhånden et billede af, at medierne bliver indrulleret og forsøgt intimideret, siger Tine Johansen.

Juraprofessor: Interesser støder sammen

Sten Schaumburg-Müller er professor i medieret ved Syddansk Universitet. Han peger på, at kildebeskyttelsen er et spørgsmål om modstridende interesser mellem politiet og journalister.

- Det er politiets rolle at opklare forbrydelser – herunder brud på tavshedspligten.

- Journalister har selvfølgelig en interesse i at beskytte deres kilder, og her kan være et sammenstød mellem politiet interesser og journalisters interesser, siger Sten Schaumburg-Müller.

Han peger på, at det også er i vores allesammens interesse, at kildebeskyttelsen bliver opretholdt, så folk fortsat kan tale med journalister uden at blive straffet for brud på tavshedspligten.

- Det kan jo være, at der indenfor en offentlig forvaltning foregår noget, der ikke må foregå. Og at der så er en ansat, der gerne vil fortælle om det til en journalist.

- Og det er i vores allesammens interesse at få afdækket skatteunddragelse, snyd med offentlige midler eller lignende, siger Sten Schaumburg-Müller.

Du kan få hele historien om, hvordan Lars Findsen blev hjemsendt, aflyttet og anholdt – det er i dokumentaren ”Spionchefens Hemmeligheder”, der ligger på DRTV.